Støt op om Landsindsamlingen 2026
Én ud af tre får kræft – og dem omkring bliver pårørende. Vi går dør til dør for at støtte alle, der har kræft inde på livet. Se her, hvordan du kan være med til at støtte.
Se, hvordan du kan støtteTil cancer.dk
Viden om cellers biologi kan give personlig kræftbehandling med færre bivirkninger.
I jagten på at gøre kemoterapi mere effektiv og skånsom har forskere fra bl.a. Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning opnået helt ny viden om, hvordan vores celler fungerer.
Forskerne har fundet frem til, at den type kemoterapi, der kaldes TOP2-hæmmere, er særligt effektiv til patienter, der har lave mængder af proteinet histon H1, hvilket kendetegner mange former for kræft. TOP2-hæmmere bliver i dag brugt mod en lang række kræftsygdomme.
Den nye viden kan på længere sigt måske bane vejen for mere effektiv og skånsom behandling, da mange patienter oplever bivirkninger under behandlingen med TOP2-hæmmere. Ved at målrette behandlingen til de patienter, der har størst gavn af den, kan man undgå at udsætte andre for unødvendige bivirkninger. Her kan de nye opdagelser, der viser, at mangel på histon H1 gør kræftceller særlig sårbare overfor TOP2-hæmmere have vigtig betydning.
– I dag er der en mangel på markører, der kan vejlede lægerne i, hvorvidt en patient har gavn af TOP2-hæmmere eller ej. Derfor vil det være en stor hjælp, hvis vores resultater en dag kan bruges til at guide behandlingen, siger professor og forskergruppeleder ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, Niels Mailand, der har ledet de nye undersøgelser.
Han understreger dog, at man endnu er på et tidligt stadie, og at der nu er behov for yderligere forskning i, hvordan den nye viden bedst kan udnyttes til at forbedre eksisterende behandling til gavn for patienter.
Den nye forskning har imidlertid bredere perspektiver end bedre behandling med TOP2-hæmmere. Den giver nemlig også helt ny viden om, hvordan vores DNA er organiseret inde i cellens kerne.
Histon H1 hjælper med at pakke DNA’et tæt, så det kan være i cellens kerne. Ved mangel på histon H1 bliver DNA’ets struktur mere åben, og det har betydning for både DNA’ets og cellens funktion. Man ved f.eks., at kræftcellers DNA folder sig anderledes end normale celler, og man mener, det er med til at gøre kræftcellerne i stand til at dele sig meget og vokse særlig hurtigt.
Den nye forskning viser, at et hidtil ukendt protein, CRAMP1, er nødvendig for, at celler kan producere histon H1. Hvis CRAMP1 mangler, har det altså betydning for organiseringen af DNA’et, fordi manglen på histon H1 gør cellerne ude af stand til at pakke DNA’et tæt. Det er relevant for behandlingen med TOP2-hæmmere, men har også videre perspektiver, forklarer Niels Mailand:
– DNA’et er en af de mest centrale komponenter i vores celler og er hele fundamentet for, at vores krop fungerer som den skal. Fejl i DNA, eller ændringer i dets funktion, er årsagen til, at vi udvikler f.eks. kræft. Derfor er vi meget interesserede i at få bedre og mere systematisk viden om de mekanismer, der styrer organiseringen og foldningen af DNA. Det er et område, som vi er meget spændte på at udforske de kommende år.
Resultaterne er offentliggjort her: Ingham A. et al.: CRAMP1-dependent histone H1 biogenesis is essential for Topoisomerase II inhibitor tolerance. Mol Cell. 2025 May 27:S1097-2765(25)00309-0. DOI: 10.1016/j.molcel.2025.04.006. Online ahead of print.
Én ud af tre får kræft – og dem omkring bliver pårørende. Vi går dør til dør for at støtte alle, der har kræft inde på livet. Se her, hvordan du kan være med til at støtte.
Se, hvordan du kan støtte42 nye projekter får støtte fra Kræftens Bekæmpelse. De støttede forskere arbejder på hospitaler, universiteter og i Kræftens Bekæmpelses eget forskningscenter.
Læs mere om uddelingen herProfessor Niels Mailand står også bag forskning som bl.a. vil undersøge, om man kan slå kræftceller ihjel ved at hindre dem i at håndtere stress
Læs mere om Niels Mailands forskning