Spring navigation over

Ny indsigt i cellers affaldshåndtering

Forskning med computere og laboratorieforsøg kan vise vej til nye behandlinger.

Billede fra laboratoriet.
Forskning fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning har givet ny viden, som forskerne håber både kan have betydning for kræftbehandling og for andre alvorlige sygdomme så som nervelidelsen ALS. Foto: Kræftens Bekæmpelse.

Når vores celler bliver beskadiget eller blot slidte, har de et indbygget oprydningssystem, der fungerer lidt som en renovationsordning. Systemet hedder autofagi, og det sørger for at fjerne slidte og uønskede dele af cellerne, så kroppen kan holde sig sund.

Hvis autofagien ikke fungerer, kan det bidrage til udviklingen af alvorlige sygdomme som nervesygdommen ALS, øjensygdommen glaukom, kroniske tarmsygdomme – og kræft.

Derfor er autofagi et vigtigt forskningsområde. Og nu viser en ny undersøgelse, som ledes af Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, hvordan små ændringer i cellernes oprydningsmaskineri kan få store konsekvenser.

Forskerne har undersøgt proteinet optineurin, som hjælper cellerne med at genkende det, der skal fjernes. Undersøgelsen viser, at både genetiske ændringer og små kemiske ændringer i proteinet kan afgøre, om oprydningen fungerer – eller bryder sammen.

- Vi kan se helt ned på atomniveau, hvordan bestemte mutationer og kemiske ændringer påvirker samspillet mellem optineurin og andre proteiner i autofagi. Det giver os en meget mere præcis forståelse af, hvorfor nogle mutationer kan føre til sygdom, fortæller ph.d.-studerende Mattia Utichi, der har deltaget i forskningen.

Nemmere at vurdere om ændringer er skadelige eller harmløse

For patienter kan den nye viden betyde, at læger i fremtiden lettere kan vurdere, hvilke mutationer der faktisk er skadelige, og hvilke der er harmløse. Det kan være med til at give mere præcise diagnoser og måske også mere målrettede behandlinger.

På længere sigt kan resultaterne bruges til at udvikle nye strategier for, hvordan man enten styrker eller hæmmer autofagi. Det kan blive vigtigt i kræftbehandling, hvor kræftceller ofte udnytter autofagi til at overleve, men også i sygdomme som ALS, hvor en bedre oprydning kan beskytte nervecellerne.

Perspektiverne i de nye undersøgelser rækker imidlertid længere end proteinet optineurin.

Forskerne har nemlig udviklet særlige analyseteknikker for at kunne undersøge de kemiske påvirkninger og genetiske ændringer ved optineurin. Disse kan imidlertid også benyttes til at studere kemiske ændringer ved andre proteiner - og andre sygdomme.

- Dette er et godt eksempel på grundforskning, som kan være et vigtigt første skridt i retning af at omsætte viden om molekyler i vores krop, til bedre behandlinger, siger Mattia Utichi.

 

Resultaterne er offentliggjort her: Utichi M. et al.: Decoding phospho-regulation and flanking regions in autophagy-associated short linear motifs Commun Biol. 2025 Aug 20;8(1):1255. doi: 10.1038/s42003-025-08399-9.

Nyt indblik i cellers DNA-kopiering kan bane vej for bedre kræftbehandling

Kan være grundlag for behandling med færre bivirkninger og ny medicin.

Læs om forskningen her

Ny forskning undersøger sammenhængen mellem kosttilskud og levetid efter brystkræft

Kræftpatienter bør være varsomme med kosttilskud, råder eksperter.

Læs om forskningen her