Kræftplan V
Kræftplan V fra maj 2025 indeholder en lang række initiativer, som vil styrke kræftområdet markant. Læs her om den nye kræftplan, og hvorfor den er så vigtig.
Læs om Kræftplan VNy kræftplan! Hvad betyder den for dig, der har kræft inde på livet?
Få svar på spørgsmål om den nye kræftplan.
Hvad er en kræftplan egentligt?
En kræftplan er en slags fælles politisk plan for udviklingen på kræftområdet i de kommende år. Den handler om, hvordan vi bliver bedre til at forebygge kræft, finde kræft tidligt og give god og ens behandling – uanset hvor man bor.
Siden år 2000 er der kommet fem kræftplaner. De er lavet af regeringen i samarbejde med regioner, kommuner, fagpersoner og organisationer som Kræftens Bekæmpelse.
Hvorfor begyndte man at lave kræftplaner?
Det gjorde man, fordi chancen for at overlevelse kræft var lavere i Danmark end i vores nabolande. Samtidig oplevede mange patienter store forskelle i, hvilken behandling de fik – afhængigt af, hvor i landet de boede.
Det ville politikerne ændre på. Derfor blev den første kræftplan lavet. Den skulle sikre hurtigere og mere ens behandling til alle. Men resultaterne lod vente på sig – så i 2005 kom Kræftplan II. Og siden da er flere fulgt efter.
Hvad indeholder den nye kræftplan?
Planen hedder ’Et bedre liv med og efter kræft’ og indeholder 36 større og mindre initiativer, som knytter sig til de overordnede mål i planen, som bl.a. er, at kræftoverlevelsen herhjemme skal være i toppen blandt de nordiske lande
Initiativerne handler om bl.a. om at:
- Forebygge kræft bedre
- Finde kræft tidligere
- Give bedre behandling
- Støtte kræftpatienter bedre efter behandlingen
Med den nye kræftplan vil regeringen bl.a. indføre aldersgrænse på solariebrug og begrænse antallet af steder, som sælger tobak og nikotinprodukter.
Et mål i planen er, at kræft skal opdages tidligere. Og når en person har fået diagnosen kræft, skal der bruges mere præ-habilitering. Det er, når sårbare kræftpatienter bliver styrket, så de bedre kan tåle behandlingen. Det kan f.eks. være med fysisk træning, støtte til det mentale, ernæringsvejledning eller hjælp til rygestop.
Ny teknologi – som kunstig intelligens – åbner helt nye muligheder i kræftbehandlingen, og med Kræftplan V bliver der afsat mange penge til området. Man kan f.eks. bruge AI, til at afklare, hvilke patienter der kan få gavn af præ-habilitering. Kræftplanen lægger også op til, at behandlingen i højere grad tilpasses den enkelte patient. Samtidig skal patienter inddrages mere i deres eget forløb. Det vil mange patienter rigtig gerne.
Med den nye plan vil regeringen samle alle afgørelser om ny kræftmedicin i én samlet lægekomité i stedet for i de forskellige regioners komiteer. Det skal sikre, at kræftpatienter bliver behandlet mere ens, når deres læge søger om adgang til behandlinger, som endnu ikke er godkendt af Medicinrådet – eller som stadig er under vurdering.
Flere overlever kræft i dag, men mange oplever alvorlige senfølger fra sygdommen og behandlingen. Det kan påvirke livskvaliteten og gøre det svært at vende tilbage til hverdagen.
Med Kræftplan V bliver der oprettet senfølgeklinikker i alle regioner, og hjælpen til mennesker med fysiske og psykiske senfølger bliver forbedret. Og så gør planen det klart, hvem der har ansvaret for senfølger i sundhedsvæsenet.
Og så får de praktiserende læger en styrket rolle. Det skal være med til at sikre, at der bliver taget hånd om alle kræftpatienter, når de er udskrevet fra sygehuset. Alle kræftpatienter får en opfølgende samtale og en individuel opfølgningsplan hos egen læge.
Planen lægger også op til en bedre lindrende behandling og støtte til mennesker, som er alvorligt syge af kræft og til dem, der nærmer sig livets afslutning. Det kaldes ’palliation’.
Planen styrker både den specialiserede palliation – der gives af særlige palliative teams eller afdelinger med særlig viden om lindrende behandling. Og den styrker den basale palliation – lindrende behandling og pleje, som gives af de fagpersoner, patienten allerede er i kontakt med – f.eks. sygeplejersker og læger på hospitalet, i kommunen eller hos den praktiserende læge.