Vores ambition: Et Danmark helt fri for tobak og nikotin
Vi skal ikke længere bare forsøge at begrænse skaderne - vi skal fjerne årsagen. Vores børn og unge fortjener at vokse op i et samfund uden afhængighed. Salget af tobak og nikotin skal gradvist udfases, og efter 2035 skal det være slut.
Det mener Kræftens Bekæmpelse om udfasning af tobak og nikotin
Tobak giver kræft, og nikotin skader helbredet. Med nye produkter har tobaksindustrien skabt en markant stigning i antallet af nikotinafhængige unge. Oplysning og kontrol er ikke længere nok. Derfor mener vi, at skal sættes en slutdato for salg af tobak og nikotin senest i 2035.
Danmark har brug for et endeligt opgør med tobak og nikotin
Ambitionen er klar: Om 10 år er Danmark helt fri for tobak og nikotin. Sådan lyder det fra ni toneangivende organisationer, der er gået sammen i en fælles appel til politikerne om at udfase de ekstremt sundhedsskadelige produkter.