Solkampagnen
Læs mere om, hvordan du og dine børn passer på huden i solen - både om sommeren i Danmark, og når ferien går til sydens sol.
Læs mere på Solkampagnen.dkTil cancer.dk
Vi beskytter os ikke godt nok mod solen, når vi rejser sydpå.
Alt for mange danskere får en smertefuld souvenir med hjem, når de tilbringer sommerferien under varmere himmelstrøg.
61 pct. af 15-70-årige svarer i en ny spørgeskemaundersøgelse, at de enten i mindre, nogen, høj eller meget høj grad blev solskoldet, mens de holdt sommerferie i et land med varmere klima end Danmark i 2024. Kun 39 svarer, at de slet ikke er blevet forbrændt.
Blandt de unge er tallene endnu værre. Hele 79 pct. af de 15-19-årige blev solskoldet på sommerferie i sydens sol, og flere end hver femte blev forbrændt i høj eller meget høj grad. Tallene vækker bekymring hos Kræftens Bekæmpelse.
-De smertefulde solskoldninger kan ødelægge ferien, men de langsigtede konsekvenser er endnu mere alvorlige. 9 ud af 10 tilfælde af hud- og modermærkekræft skyldes uv-stråling fra den naturlige sol og solarier, så det er vigtigt at passe på, siger Peter Dalum, der er projektchef i Kræftens Bekæmpelse.
Når sommerferien går til sydens sol, er det ekstra vigtigt at huske de gode solråd om skygge, solhat og solcreme. For solens stråler er meget stærkere sydpå, og det gør uv-indekset en hel del højere end i Danmark, forklarer Peter Dalum.
- I Danmark kommer uv-indekset aldrig over 7 om sommeren, men rejser man f.eks. til Spanien i sommerferien, kan uv-indekset komme op over 10, siger han.
Ved et uv-indeks på 11 vil de fleste danskere blive solskoldet, hvis de er udenfor midt på dagen uden solbeskyttelse i mere end 15 minutter.
Uv-indekset er et mål for intensiteten af solens stråling, og Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at man bruger solbeskyttelse, når uv-indekset er 3 eller derover.
Solrådene er de samme, uanset om du holder ferie i Danmark eller sydpå: Søg skygge, brug solhat og dækkende tøj, og brug masser af solcreme med mindst faktor 30. Men på grund af den ekstra stærke sol, har Kræftens Bekæmpelse alligevel et par særlige tips til solferien:
Læs mere om, hvordan du og dine børn passer på huden i solen - både om sommeren i Danmark, og når ferien går til sydens sol.
Læs mere på Solkampagnen.dk