Nytårshilsen fra forskningsdirektøren

Mads Melbye: Kræftforskningen i 2025

Man ved aldrig, hvorfra det næste gennembrud i kræftbehandlingen kommer. Men en ting er sikker, ny behandling starter med forskning. 2025 bød bl.a. på Danmarks første center for epigenetisk cellehukommelse og fremskridt indenfor strålebehandling.

I 2025 åbnede Danmarks første forskningscenter for epigenetisk cellehukommelse med nogle af verdens førende forskere. Centeret ligger hos Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning i København.

Epigenetik er et nyt ord for de fleste, men handler kort fortalt om, hvordan kemiske ændringer kan tænde eller slukke for vores gener. På den måde har epigenetik indflydelse på, hvordan kroppens celler opfører sig, og har både en central rolle ved aldring og for udvikling af kræft. 

Dette nye spændende felt giver en helt ny dimension i vores forståelse af vores celler og DNA. Det kan meget vel vise sig at få stor betydning for fremtidige behandlinger mod kræft, der ofte er kendetegnet ved epigenetiske forandringer.

Alle nye behandlinger starter med opdagelser, der giver bedre indsigt i kræftcellernes svagheder, som kan udnyttes til at slå kræftceller ihjel.

Læs mere: Hvad er epigenetik

Fremskridt indenfor strålebehandling

Omkring halvdelen af alle kræftpatienter vil på et tidspunkt i deres sygdomsforløb få brug for strålebehandling. Protonterapi er en nyere form for strålebehandling, hvor man benytter protoner. I Danmark kan patienter blive behandlet med protonterapi ved Center for Partikelterapi i Aarhus, hvor der også foregår forskning for at gøre behandlingen endnu mere effektiv og skånsom. Kræftens Bekæmpelse har gennem en årrække støttet forskning i protonterapi med et tocifret milionbeløb.

Forskerne er bl.a. interesseret i at optimere behandlingen, så vævet omkring kræftknuden bliver mindre beskadiget, for på den måde at mindske de mulige senfølger, som behandlingen kan give. 

Som led i det arbejde har forskere fra Center for Partikelterapi udviklet et særligt gitter, som sættes foran protonstrålen, inden den sendes afsted mod kræftknuden. Derved opdeles protonstrålen i mange små, tætte strålesøjler, kaldet ’minibeams’ i stedet for én samlet stråle. Det skaber et mønster af meget høj og meget lav dosis, som vævet mellem strålerne bedre kan komme sig efter. 

Forskningen er endnu på forsøgsstadiet og er ikke afprøvet på patienter, men resultater offentliggjort i 2025 viser, at denne teknik giver samme høje stråledosis til tumoren, uden akutte skader på det raske væv. 

Håbet er at mindske de længerevarende skader. Lykkes det, kan det give kræftpatienter markant bedre livskvalitet, ligesom det måske kan mindske risikoen for, at stråling fører til udvikling af ny kræft – noget som bl.a. er en bekymring ved bestråling af børn. 

Læs mere: Hvad er protonterapi

Dette er blot to eksempler på, hvordan forskningen landet over vedvarende gør fremskridt og hele tiden bygger videre på eksisterende viden til gavn for patienterne. Det arbejde er i høj grad muligt, fordi danskerne støtter Kræftens Bekæmpelse. 

Hvad kan vi glæde os til i 2026?

Vi vil se en markant udvikling i den personlige behandling af kræft i de kommende år. Det gælder specielt terapiformer, der på den ene eller anden måde hjælper kroppens eget immunforsvar til at dræbe kræftcellerne. Sammen med nye metoder til at opdage kræft tidligt vil det føre til bedre overlevelse.

Tak for det og godt nytår.

Med venlig hilsen

Mads Melbye