Spring navigation over

Otte innovative projekter får millionbeløb til at forebygge kræft og fremme sundhed

De forsker på nye måder i bl.a. rygestop, AI-screening og bedre patientforløb.

- Der er brug for mere fokus på forebyggelsen i Danmark, og der er brug for at gå nye veje, siger Tine Curtis, forperson for bedømmelsesudvalget i Prevention Lab. Fotograf: Stine Heilmann

For andet år i træk får forebyggelsesprojekter over hele landet en tidlig julegave. 

I år er det otte forskningsprojekter, der modtager støtte fra Kræftens Bekæmpelses forebyggelsespulje, Prevention Lab. Puljen har – ligesom sidste år - tiltrukket et bredt og dygtigt felt af ansøgere fra hele landet.

Over syv millioner kroner skal nu omsættes til nytænkende idéer, stærkere data, anderledes organisering og mere praksisnære løsninger – alle med et fælles mål om at forebygge kræft og fremme patienternes sundhed. 

Prevention Lab er finansieret af indsamlede midler fra Knæk Cancer 2023.

Konkrete og ambitiøse projekter 

Det er et eksternt udvalg - med eksperter inden for innovation, data science, kræft, folkesundhed, praksisnær forskning og ulighed i sundhed - der har bedømt og udvalgt projekterne.

Tine Curtis, forperson for bedømmelsesudvalget i Prevention Labs, glæder sig over det høje niveau i årets ansøgninger.

- I år har vi udvalgt projekter, der blandt andet styrker præcisionsforebyggelse i almen praksis, tester nye måder at organisere rygestop som behandling og ser nærmere på, hvordan digitale platforme påvirker vores sundhed. Det er konkrete og ambitiøse projekter, siger hun.

Her er de otte projekter, der får støtte

Dyk ned i de otte projekter, der alle har til formål at forebygge kræft og fremme vores sundhed på nye måder.

Den nye blodprøvebaserede algoritme Suspicion of Hidden Cancer kan beregne kræftrisiko tidligere end traditionelle metoder. Projektet PREVENT undersøger, hvordan læger bruger resultaterne i praksis, hvordan patienter lever med personlige risikovurderinger - og hvordan teknologien bør reguleres.

Hvem får støtten

Mie Seest Dam, Københavns Universitet i samarbejde med Syddansk Universitet og Lillebælt Hospital, 940.000 kr. 

Rygestop er afgørende for en succesfuld kræftbehandling. Med en enkel og ukompliceret henvisning skal det være muligt at sende patienter direkte fra hospitalet til effektiv rådgivning hos Stoplinien. Projektet skal afprøve, om et gnidningsfrit forløb får flere kræftpatienter henvist til rådgivning - og dermed forbedrer deres helbredelse. 

Hvem får støtten

Niels Them Kjær, Kræftens Bekæmpelse i samarbejde med Stoplinien (Københavns Kommune), Sygehus Lillebælt og Syddansk Universitet, 995.000 kr.

Projektet anvender kunstig intelligens til at udtrække information om rygning og alkoholforbrug fra sygehusjournaltekster. Rygning og alkohol står sjældent i struktureret form i journalerne, og med metoden ‘text mining’ kan forskerne udtrække store datamængder automatisk og bruge dem til at screene for kræft, lave nye risikomodeller og forske. 

Hvem får støtten

Claus Lohman Brasen, Odense Universitetshospital, 1.000.000 kr. 

Personer med type 2-diabetes har højere risiko for at få tarmkræft og dårligere prognose, hvis de får sygdommen. Desværre deltager personer med type 2-diabetes sjældnere i screening end den øvrige befolkning. Projektet tester, om et screeningkit hos egen læge - ved den årlige diabeteskontrol - kan øge deltagelsen i screening og mindske uligheden.

Hvem får støtten

 Tinne Laurberg, Steno Diabetes Center Aarhus, 500.000 kr. 

Sund kost er vigtig faktor i forhold til at forebygge kræft, og vores indkøb og udbuddet af dagligvarer er derfor central. Ved hjælp af en internationalt valideret metode kortlægger projektet for første gang vareudbud og markedsføring i de digitale supermarkeder, som vi herhjemme i stigende grad handler i. Projektet undersøger samtidig, hvordan vores madindkøb på nettet påvirker vores valg.

Hvem får støtten

Annette Kjær Ersbøll, Statens Institut for Folkesundhed i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen, 880.000 kr. 

Projektet udvikler en ny metode,  der kan fremme vores viden om, hvordan store befolkningsgruppers sundhed bliver påvirket over længere tid af en given eksponering. Konkret skal metoden undersøge, om hormonbehandling kan nedsætte risikoen for tarmkræft hos kvinder med polypper. Projektets metode kaldes et ‘emuleret klinisk forsøg’. Det betyder bl.a., at data baseres på eksisterende registre. Derfor kan forsøget gennemføres uden nye indkaldelser af borgere/patienter.

Hvem får støtten

Lina Steinrud Mørch, Kræftens Bekæmpelse i samarbejde med Hillerød Hospital og Steno Diabetes Center, 950.000 kr. 

Projektet AIRA kombinerer avanceret kunstig intelligens med sundhedsdata og livsstilsoplysninger for at skræddersy tarmkræftscreening. Målet er færre unødige undersøgelser - og at fange kræft tidligere hos personer med høj risiko.

Hvem får støtten

Issam al-Najami, Syddansk Universitet i samarbejde med kliniske forskningsmiljøer, 890.000 kr. 

Efter en operation for tarmkræft får mange ældre og sårbare patienter komplikationer. Projektet afprøver et struktureret forløb i patientens hjem. Ved hjælp af udkørende specialister skal hjælpe patienterne med at få den rette kost, bevægelse og støtte. Formålet er at mindske genindlæggelser og øge livskvaliteten.

Hvem får støtten

Elna Adalseinsdottir Dalsgaard, Herlev Hospital, 850.000 kr. 

Om Prevention Lab

Læs mere om alle de spændende projekter, hvordan de udvælges og hvordan du søger puljen her.

DTU og Kræftens Bekæmpelse indgår nyskabende samarbejde

Hvordan kan vi finde nye veje til at forebygge kræft? Det skal studerende og forskere fra DTU nu undersøge i et nyt samarbejde med Kræftens Bekæmpelses Prevention Lab.

Forebyg kræft

4 ud af 10 kræfttilfælde kan forebygges. Der er ingen garanti for at leve et helt liv uden kræft, men de små ting, vi gør i hverdagen, betyder meget for vores sundhed og risikoen for at få kræft.

Nyhedsbrev

Vil du modtage seneste nyt om Prevention Lab? Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder om Prevention Lab og andre forebyggelsestiltag fra Kræftens Bekæmpelse.