Patienter til kræftlæger: Man må gerne spørge til psykisk sygdom

Færre overlever

Det er der nemlig brug for. Patienter med psykisk sygdom, der også har en alvorlig fysisk sygdom som kræft, modtager i mindre grad den samme kræftbehandling som patienter uden samtidig psykisk sygdom. Og de har en dårligere overlevelse.

- Patienter med psykisk sygdom har oftere behov for, at vi tilpasser sundhedssystemet og samarbejder på tværs for, at de kan klare et kræftbehandlingsforløb. Hvis vi skal have et sundhedsvæsen, hvor alle har lige mulighed for behandling, bliver vi nødt til at give et tilbud, der passer til den enkelte, siger Louise Elkjær Fløe.

Der skal sættes ord på psykisk sygdom

Projektet, der er støttet af Knæk Cancer, er udviklet og afprøvet ved Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital. Håbet er, at modellen kan udbredes og indføres på kræftafdelingen.

- Patienterne siger, at de føler sig set og hørt, og at der bliver taget hånd om deres psykiske sygdom, ligesom hvis de havde en anden fysisk sygdom samtidig med kræft. De kan lide følelsen af, at den psykiske sygdom ikke bliver gjort til noget særligt, men at vi taler om den, og at der bliver taget hensyn til den ligesom til alt muligt andet, siger Louise Elkjær Fløe.

Første led i modellen er, at den psykiske sygdom bliver opdaget og italesat. På Kræftafdelingen i Aarhus har Louise Elkjær Fløe identificeret alle nye kræftpatienter, som har været i behandling for svær psykisk sygdom inden for de seneste ti år. 

På den måde ved kræftlægerne, at det er noget, de skal tale med patienterne om. Noget der ellers kan være svært, viser en forundersøgelse til projektet.

- Læger og sygeplejersker kan havde svært ved at tage den psykiske sygdom op med kræftpatienten, måske fordi de er bange for at ’stemple’ patienten. Men patienterne forventer faktisk, at det er noget, som lægerne ved, og som de tager sig af. Og hvis patienterne ikke bryder sig om at tale om deres psykiske sygdom, skal de nok sige fra, siger Louise Elkjær Fløe.

- Hver tiende dansker har en psykisk sygdom, og man må gerne spørge åbent og nysgerrigt til den - det er den bedste anbefaling, vi har fået fra patienterne, og det hjælper med at mindske fordomme, fortsætter hun.

Alle fagpersoner mødes

Næste skridt er at afdække patientens netværk, koordinere mellem sektorerne samt afdække, om der er brug for at inddrage særlige støttepersoner.

Selve grundstenen i modellen er et særligt tværfagligt opstartsmøde (MDT), hvor flere forskellige fagpersoner drøfter patientens forløb. Det er først og fremmest patientens kræftlæge, den praktiserende læge og en psykiater, der deltager. 

- Formålet er at finde ud af, hvordan vi bedst muligt støtter patienten gennem kræftforløbet. Der kan for eksempel være en patient, hvor vi er bekymrede for, om han eller hun risikerer at få et tilbagefald af sin psykiske sygdom, og derfor bør henvises tilbage til psykiatrien for at få et forløb der, samtidig med kræftbehandlingen, forklarer Louise Elkjær Fløe.

Netop henvisning til psykiatrien er blandt de tiltag, der ofte besluttes på mødet, fortæller hun. Derudover træffes der ofte beslutning om ekstra lægekonsultationer og om ændringer i medicin. Det kan for eksempel være, at psykiateren anbefaler, at patienten sættes op i sin dosis af antidepressiv medicin.

- Vi får en videndeling, som er enormt vigtig. Vi ved, at kræftpatienter med psykisk sygdom risikerer at falde mellem to stole. Ved konferencen ser vi hinanden i øjnene og aftaler, hvem der tager sig af hvad, siger Louise Elkjær Fløe.

Den praktiserende læge kender patienten

Louise Elkjær Fløe fremhæver, at patientens praktiserende læge er meget vigtig i samarbejdet. De praktiserende læger kender deres patienter, og de fleste patienter med psykisk sygdom behandles hos – og har faste aftaler med – deres praktiserende læge.

- Det gør en stor forskel, at vi på den måde kan få viden om, hvad der kan være en udfordring, og hvordan vi bedst kan støtte patienten. Den praktiserende læge har et kendskab til patienten, som vi jo ikke har på kræftafdelingen. Hvad kan vi forvente, at patienten kan klare i forhold til behandling, - og rækker patienten ud, hvis hun eller han har brug for hjælp? Det kan den praktiserende læge hjælpe med at afklare, siger Louise Elkjær Fløe.

- Nogle kræftbehandlinger kan give alvorlige bivirkninger, og som læger skal vi jo sikre, at patienterne har den nødvendige støtte, og ringer, hvis de for eksempel får voldsom diarré eller feber, uddyber hun.

En anden central person er en projektpsykiater, som også er en fast deltager ved det tværfaglige opstartsmøde, hvis patienten ikke allerede går ved en anden psykiater. Projektpsykiateren er blandt andet opmærksom på, hvad der kan være af særlige udfordringer omkring psykiatrisk medicin i forhold til kræftmedicin - og omvendt omkring kræftbehandling i forhold til den psykiske sygdom.

Louise Elkjær Fløe nævner som eksempel, at binyrebarkhormon, som mange kræftpatienter får mod kvalme, i sjældne tilfælde kan fremkalde en psykose. Og da nogle psykiske sygdomme giver en højere risiko for dette, kan det være hensigtsmæssigt at finde anden kvalmestillende medicin.

Kan bruges på alle afdelinger

Det er overlæge og professor i Enhed for Lindrende Behandling, ved Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital, Mette Asbjørn Neergaard, der oprindeligt tog initiativ til opstart af projektet. Hun siger, at modellen med vilje er enkel, så den rent faktisk er realistisk at implementere i det danske sundhedsvæsen.

- Det her er en model, som er sat sammen af elementer, som findes i vores sundhedsvæsen i forvejen. Det betyder, at man let kan indføre den, ikke kun på kræftafdelinger, men i teorien også på alle mulige andre afdelinger. Det er særligt vigtigt at støtte udsatte patienter med kræft, fordi kræft ofte er en akut sygdom, hvor tiden til man påbegynder behandling er afgørende. Men med nogle små justeringer, kan den formentligt også bruges til gavn for patienter med hjertesygdom, diabetes og andre sygdomme, siger Mette Asbjørn Neergaard.