Meld dig som indsamler
– og gå en tur for kræftsagen 19. april 2026
Proton-gitterterapi giver håb om mere skånsom kræftbehandling i fremtiden
Ny form for protonterapi viser lovende resultater med færre akutte skadevirkninger
Halvdelen af alle kræftpatienter vil på et tidspunkt i deres sygdomsforløb få brug for strålebehandling.
Som med alle behandlinger er målet også med strålebehandling, at ramme kræften så præcist som muligt, så man undgår skader på det raske væv og mindsker risikoen for, at patienterne får senfølger. Her er strålebehandling af typen protonterapi interessant, fordi den gør det muligt at afsætte den største mængde stråling i tumoren. Det giver størst skade på kræften og langt mindre skade på vævet før og efter tumoren.
Protonterapi bliver allerede i dag brugt til kræftpatienter i Danmark, som kan få behandlingen hos Dansk Center for Partikelterapi (DCPT) på Aarhus Universitetshospital. Nu viser ny laboratorie-forskning, at man potentielt kan tilpasse protonterapi endnu mere, så skaderne på det raske væv mindskes.
Den form for protonterapi, forskerne har undersøgt, kaldes proton-gitterterapi. Her har forskerne udviklet et gitter, som placeres foran strålekanonen, så protonstrålen opdeles i mange små, tætte strålesøjler, kaldet ’minibeams’ – i stedet for én samlet stråle. Det skaber et mønster af meget høj og meget lav dosis, som vævet mellem strålerne bedre kan komme sig efter.
I forsøg med mus brugte forskerne akutte skader på forsøgsmus’ hud, som markør for generelle vævsskader.
Når forskerne så på de mildeste vævsskader, var der færre tilfælde blandt de mus, som fik proton-gitterterapi, end blandt dem, der fik almindelige partikelterapi. Interessant nok fik ingen af musene de mest alvorlige vævsskader, når de blev bestrålet med gitter-partikelterapi, selvom forskerne gav en dosis, der var så høj, at skaderne opstod hos alle de mus, der blev bestrålet med almindelig protonterapi.
- Hvis vi kan overføre disse resultater fra dyreforsøg til mennesker, kan vi stå med et gennembrud i strålebehandling, hvor patienternes livskvalitet forbedres markant. Samtidig vil der måske være særlige gevinster for bestemte former for kræft, siger post doc ved DCPT Fardous Reaz, der har stået i spidsen for de nye forsøg, som led i sit ph.d.-studie. Han uddyber:
- F.eks. vil det være interessant at undersøge om gitter-partikelterapi kan forbedre strålebehandlingen af store tumorer, f.eks. sarkomer, som i dag kan være en udfordring at bestråle. Der er mange spændende muligheder i denne forskning og vi ser frem til at fortsætte forskningen i de kommende år, siger Fardous Reaz.
Åbner for mulighed af højere dosis
De positive resultater i den nye forskning giver håb om, at patienter via gitter-partikelterapi i fremtiden kan få mere intensiv og målrettet behandling med færre bivirkninger som senfølger i form af vævsskader, træthed eller kognitive problemer.
Det kan f.eks. gøre det muligt at skrue op for dosis af strålebehandlingen. Dette er allerede i forskernes søgelys, fordi det måske kan være mere effektivt til at slå kræftcellerne ihjel. Ifølge den nye forskning tyder det altså også på, at det kan gøres uden, at patienterne får flere bivirkninger.
Et andet håb er, at den mindre vævsskade omkring tumoren også vil mindske risikoen for, at stråleskader fører til ny kræft. Det er især en bekymring ved bestråling af børn.
Samme effekt på kræften
For at gitterterapi kan komme i betragtning som en behandling mod kræft kræver det, at metoden er lige så effektiv til at slå kræftcellerne ihjel, som eksisterende behandlinger. Det viser den nye undersøgelse, at den er.
På grund af strålernes fysiske egenskaber kunne forskerne designe bestrålingen, så strålerne igen samles, når de rammer tumoren et stykke inde i vævet. Forskerne viste, at det betød, at tumoren stadig fik den samme høje dosis, og at effekten i form af at hæmme kræftens vækst var uændret.
- Vores forskning viser, at der stadig er et stort potentiale for at forbedre strålebehandlingen til kræftpatienter. Det er muligt at minimere de skader, patienterne får på det raske væv yderligere, og dermed formentlig mindske de senfølger, der kan opstå efter behandlingen, uden at gå på kompromis med effekten på kræften, siger Niels Bassler, professor ved Aarhus Universitet og DCPT og en af forskerne bag studiet.
Det næste skridt for forskerne er at tilbyde gitter-protonterapi som forsøgsbehandling til kræftpatienter. Denne forskning er også støttet af bl.a. Kræftens Bekæmpelse.
Resultaterne er offentliggjort her: Reaz F. et al.: Probing the therapeutic window of proton minibeam radiotherapy using dose-response curves in a mouse model. Radiother Oncol. 2025 Jul 19:211:111050. DOI: 10.1016/j.radonc.2025.111050 . Online ahead of print.
Støt op om Landsindsamlingen 19. april
Én ud af tre får kræft – og dem omkring bliver pårørende. Vi går dør til dør for at støtte alle, der har kræft inde på livet. Meld dig som indsamler eller se, hvordan du ellers kan støtte op.
Se, hvordan du kan støtte