Rejsegilde i Nuuk: Kræftpatienter i Grønland får deres eget hus

Efter flere års planlægning er fundamentet nu støbt, og væggene rejst: Grønlands første samlede rådgivningshus for kræftpatienter og pårørende – Kræftpatienternes Hus – fejrede fredag rejsegilde i Nuuk. 

Projektet er et samarbejde mellem Neriuffik Kattuffiat, den grønlandske landsforening for kræftpatienter, og Kræftens Bekæmpelse.  
 
- Kræft er desværre en udbredt sygdom i Grønland, og mange patienter og pårørende står med svære spørgsmål og bekymring, og må ofte rejse langt for behandling. Med Kræftpatienternes Hus får vi for første gang et samlet, trygt og synligt sted, hvor man kan få hjælp, viden og fællesskab. Vi glæder os rigtig meget til at kunne byde velkommen i vores nye, smukke hus, siger Neriuffik Kattuffiats formand, Elisabeth Lynge Hansen.  

Huset skal efter planen stå færdigt i sommeren 2026 og rummer både rådgivningsfaciliteter og hovedsædet for Neriuffik Kattuffiat, den grønlandske landsforening for kræftpatienter.  
  
Kræftpatienternes Hus er inspireret af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger i Danmark og er tilpasset grønlandske behov. Huset skal danne rammen om et lyst og roligt miljø midt i Nuuk, nær Dronning Ingrids Hospital – det eneste sted i Grønland, hvor kræftbehandling tilbydes.  

En bevilling på 10 mio. kr. fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har støttet opførelsen af huset. Det er også støttet af midler fra Knæk Cancer-indsamlingen, Neriuffik Kattuffiats landsindsamling, Det Grønlandske Selvstyre og den nordatlantiske pulje fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 

Viden og håb til hele landet

Udover at tilbyde støtte til patienter og pårørende får Kræftpatienternes Hus også en central rolle i forhold til at udbrede viden om kræft i hele landet. Det fortæller Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, som er taget til Nuuk for at overvære rejsegildet.  

- Vores håb er, at Kræftpatienternes Hus bliver et centrum for kræftindsatsen i Grønland. Rådgivningen vil rumme både fysiske og digitale rådgivningstilbud, så også borgere i bygder og yderdistrikter får lettere adgang til støtte og viden, siger han.  

Selvom risikoen for at få kræft er nogenlunde den samme i Grønland som i Danmark, er dødeligheden næsten dobbelt så høj. Det skyldes bl.a., at Grønland har langt flere tilfælde af lungekræft – en kræftform med høj dødelighed og kort overlevelse – og at mange diagnoser stilles sent i forløbet. Det forringer chancerne for at overleve.   

Kræft er den hyppigste dødsårsag i Grønland. Ifølge databasen NORDCAN blev der i perioden 2018–2022 i gennemsnit diagnosticeret kræft hos 246 personer om året.