Spring navigation over

Solarier gør comeback blandt unge trods kræftrisiko

Efter årtiers nedgang stiger antallet af unge solariebrugere igen, drevet af sociale medier og skønhedsidealer.

Denne artikel blev bragt i medlemsbladet Tæt på kræft, inden regeringen 12. maj præsenterede sine planer om at indføre 18-års aldersgrænse for solariebrug.

Var du ung i 1980’erne og 90’erne? Så husker du nok kassettebåndene med Wham og Madonna, som du hørte på din walkman. Serierne Bay Watch og Miami Vice på tv. 

Tom Cruise i Top Gun på det store biograflærred. Hjemmetræning til VHS-bånd med Charlotte Bircow i benvarmere og stramme gamacher. Charterferier til Mallorca.

Skønhedsidealet var den solbrune og veltrænede krop, og for at komme til at ligne Don Johnson eller Pamela Anderson, gik flere og flere i solariet.

Fra boom til nedgang

For 20 år siden havde Danmark omkring 2.000 registrerede solcentre,  der var lige så almindelige i bybilledet som bagere og slagterforretninger. 

Det var ikke ualmindeligt at have et solarie hængende over sengen derhjemme, ligesom de større modeller var fast inventar i offentlige idrætshaller, træningscentre og svømmehaller.

Men en tur i den blå sandwich er ikke uden risiko. Brugen af kunstig sol øger risikoen for modermærkekræft med 20 pct. Og går man i solarium, før man fylder 35 år, øges risikoen med hele 60 pct.

Foto: Jesper Stormly Hansen/Ritzau Scanpix

I 2007 lancerede Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden derfor kampagnen ”Sluk Solariet”, for at reducere danskernes brug af solarier og dermed mindske risikoen for at udvikle modermærkekræft. Målgruppen er især unge.

- Uv-stråling er kræftfremkaldende, og jo yngre huden er, når man udsætter den for kraftig stråling, desto større er risikoen for, at man udvikler hud- og modermærkekræft, siger forebyggelsesdirektør i Kræftens Bekæmpelse Mette Lolk Hanak.

Siden er det gået ned ad bakke for solariebranchen, og antallet af solcentre er i dag reduceret til omkring 650, imens andelen af unge solariebrugere faldt fra 40 pct. i 2008 til 10 pct. i 2019.

Sandt eller falsk?

Falsk. Selv få besøg øger risikoen for hud- og modermærkekræft. 

Falsk. Uv-strålingen fra solarier skader huden, uanset om du bliver forbrændt eller ej. 

Sandt. Kroppen kan danne D-vitamin, når huden udsættes for almindeligt sollys, især om sommeren. Desuden kan man få D-vitamin gennem kosten og kosttilskud- Solarium anbefales ikke, da det øger kræftrisikoen. 

Falsk. Den farve, du får i solariet, svarer til solcreme med faktor 2 - alt for lidt beskyttelse. På solferie bør du bruge faktor 30 eller mere. 

Flere unge går i solarie 

Men der er stadig lys i landets solcentre. Andelen af unge, der mindst én gang det seneste år har lagt sig ind mellem de blå rør, steg fra 10 pct. i 2019 til 14 pct. i 2023, viser tal fra Kræftens Bekæmpelse. De skadelige solarier er igen kommet på mode.

Men hvorfor er solarierne igen steget i popularitet blandt de unge, selvom de fleste nu kender sammenhængen mellem kræft og uv-stråling, og solcentrene i 10 år har været pålagt at skilte med kræftrisikoen?

Ifølge etnolog og livsstilsekspert Julia Lahme hænger udviklingen blandt andet sammen med en trend på sociale medier:

- Der er opstået en bølge af skandinaviske influencere, der året rundt har en ensartet, solbrun glød, og som særligt appellerer til helt unge. Også inden for makeup ser vi en trend mod et gyldent ’sunkissed’ look. Tendensen er særligt markant i Nordeuropa, hvor solens stråler er en sjælden luksus – og netop derfor bliver looket eksklusivt, forklarer hun.

Desuden kan oplevelsen af pres udefra have betydning for ændringen i unges solarievaner, forklarer hun:

- Vi befinder os midt i en krisetid og oplever et pres fra omverdenens forventninger, internationale konflikter, teknologi og en hel masse andet. Når det sker, kan vi få en følelse af at genvinde lidt kontrol ved at fokusere på vores krop og udseende. Her er rent faktisk noget, vi kan kontrollere i en kaotisk hverdag.

Partier vil indføre aldersgrænse

Godt hver tiende solariebruger mellem 15 og 25 år var i solariet første gang, inden de fyldte 14 år. Syv ud af ti fik debut, inden de fyldte 18 år.

Derfor har Kræftens Bekæmpelse længe arbejdet for en 18-årsgrænse for solariebrug. Danmark og Luxembourg er i dag de to eneste vestlige medlemslande af EU, der ikke har sådan en lov.

- I Danmark har vi aldersgrænser for f.eks. køb af alkohol og tobak, fordi vi ved, at det er sundhedsskadeligt. Men solariebrug er tilladt for alle – uanset alder. Vi voksne tillader altså, at børn og unge kan lægge sig i solariet velvidende, at de risikerer at pådrage sig en livstruende sygdom i fremtiden, siger forebyggelsesdirektør Mette Lolk Hanak.

Flere partier i Folketinget, herunder Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti, er nu klar til at indføre en aldersgrænse. I februar fremsatte De Konservative et beslutningsforslag om at forbyde solariebrug for personer under 18 år.

Udviklingen i unges solarievaner har også gjort indtryk på sundhedsminister Sophie Løhde (V).

- Jeg har med bekymring læst den nyeste undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse om unges solarievaner og er indstillet på at se nærmere på, om der er behov for nye initiativer, der skal sikre, at færre børn og unge bruger solarier i fremtiden, skrev hun i et svar til Det Konservative Folkeparti, da partiet spurgte, om ministeren ville tage initiativ til at undersøge effekten af et eventuelt forbud.

Tæt på Kræft: Forebyg kræft

Denne artikel stammer fra vores medlemsmagasin Tæt på Kræft. I dette nummer sætter vi fokus på forebyggelse af kræft. Læs bl.a. om Karina, der efter et liv med cigaretterne som følgesvend blev røgfri. Og om Mette, der fik modermærkekræft efter mange timer i solariet som ung.

Læs magasinet her