Thea er kræftfri, men ramt af konstante smerter: Det føles som at gå på pindsvin

Da 38-årige Thea fik konstateret brystkræft, begyndte et forløb, der vendte op og ned på hendes liv. Hun kom gennem behandlingerne og fik at vide, at hun var kræftfri - men alligevel oplever hun ikke at være rask. En dobbelthed, som mange genkender.

- Jeg skal lære at leve i en ny krop og i en ny verden. Det er svært, fortæller hun.

Efter behandlingen bliver hun ramt af alvorlige senfølger: træthed, der dræner hende for al energi og konstante smerter i fødderne.

- Det føles som om, jeg har pindsvin i fødderne hele tiden, og jeg har måttet sige farvel til mit job som sygeplejerske.

Thea er langt fra alene. Ifølge nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen, har der aldrig før været så mange som nu, der herhjemme lever med eller efter en kræftsygdom. Ved udgangen af 2024 var tallet 407.888 personer – 222.881 kvinder og 185.007 mænd.

Flere får senfølger

Bedre behandling, tidligere opsporing og højere levealder betyder, at flere i dag kan leve videre i mange år efter en kræftdiagnose.

- Det er en positiv udvikling, men det stiller også nye krav til vores sundhedssystem, siger adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker, og fortsætter:

- Antallet af senfølgeramte vil stige år for år. Derfor skal de, der lever med senfølger, have den støtte, de har brug for, både fysisk og psykisk.

Senfølgeklinikker som løsning

Den gode nyhed er, at regeringen med Kræftplan V i hånden bl.a. har besluttet at oprette generelle senfølgeklinikker i alle regioner, som patienterne kan henvises til.

Det har været en politisk mærkesag for Kræftens Bekæmpelse længe.

- Samtidig bliver ansvaret for patienterne tydeligere fordelt mellem sygehuse, kommuner og almen praksis, uddyber Jesper Fisker.

Dårligere livskvalitet

Kræftens Bekæmpelses undersøgelser blandt kræftpatienter viser, at op til 70 pct. oplever senfølger efter sygdommen eller behandlingen. Tre ud af fire af dem svarer, at de har et eller flere fysiske eller psykiske problemer, som de ikke har fået den nødvendige hjælp til. 

Derfor er det afgørende, at Kræftplan V nu vil sikre senfølgeklinikker i hele landet.

- Senfølger kan være invaliderende. Mange patienter oplever kronisk træthed, smerter, koncentrationsbesvær og angst, hvilket kan gøre det svært at vende tilbage til et normalt liv med arbejde og fritidsaktiviteter, forklarer Jesper Fisker. 

Ny start på livet

Det er præcis den hjælp, som Thea – og mange andre – har savnet. Hun måtte selv finde vej til en senfølgeklinik, der lå i en anden region, end den hun bor i, fordi tilbuddet ikke eksisterede der. 

På klinikken fik Thea sat ord på sine senfølger i mødet med en læge, socialrådgiver og psykolog.

I begyndelsen fik hun ordineret nervemedicin til smerterne i fødderne, men desværre uden effekt. I stedet har hun fået nogle redskaber til bedre at prioritere sit liv for at undgå unødvendige smerter. Ydermere hjalp lægen også med kontakten til jobcenteret, hvilket var en stor støtte.

Thea er glad for, at Kræftplan V lægger op til at flere får hjælp.

- Det er bare så megavigtigt. Mit forløb på senfølgeklinikken har været fantastisk.

I dag har Thea fundet en ny vej i et fleksjob 3 timer 4 dage om ugen som biblioteksassistent på et gymnasium. Hun har overskud til at være mor til to, arbejdsliv og til at bruge sin stemme i debatten om bedre støtte til kræftoverlevere.