Et liv med ventesorg
Peters far fik konstateret kræft i 2010. Familiens hverdag fortsatte næsten normalt i lange perioder, men farens sygdom lå som en tyngende dyne over familielivet. For Peter blev gamer-karrieren en slags frirum. Her kunne han forsvinde helt væk fra bekymringer om farens sygdom.
- I den periode, hvor min far var allermest syg, brugte jeg mit arbejde til at holde tankerne et andet sted, fortæller han.
Trods behandlinger spredte farens kræft sig, og til sidst valgte han at stoppe kemoterapien. Han ønskede at bevare mest mulig livskvalitet i den sidste tid. Peter havde det svært med farens valg.
- Der kan godt komme en egoistisk tanke: Kunne du ikke tage lidt mere behandling, så vi kan få lidt mere tid? Men det handlede om hans liv – og det forstod jeg også godt, siger han.
At blive far uden far
Astralis og Peter vandt turneringen i Polen. To uger senere begravede han sin far i Danmark.
- Jeg mistede min far, vandt den største turnering og tog hjem til hans begravelse lige bagefter. Det er nogle vilde kontraster, konstaterer han.
Siden farens død i 2019 er Peter selv blevet far til to og sidste år besluttede han at lægge den professionelle e-gamerkarriere på hylden. I podcasten fortæller han, hvordan det er at blive nybagt forælder og finde vej i voksenlivet uden den far, han altid har spejlet sig i og fået støtte fra.