Spring navigation over

Min fars sidste ord til mig var: - Tag afsted til den turnering og gør dit bedste

Podcast-serien 'Aldrig den samme' går tæt på livet som pårørende til kræft.

- Det største følelsesmæssige traume, kalder den tidligere e-gamer Peter 'dupreeh' Rasmussen den periode i hans liv, hvor faren dør af kræft, og han samtidig skal spille en af karrierens allervigtigste kampe.
- Det største følelsesmæssige traume, kalder den tidligere e-gamer Peter 'dupreeh' Rasmussen den periode i hans liv, hvor faren dør af kræft, og han samtidig skal spille en af karrierens allervigtigste kampe. Foto: Privatfoto

Den dengang 25-årige verdensstjerne i e-sport Peter “dupreeh” Rasmussen sidder alene i flyet mod Polen. Dagen før har han mistet sin far efter ni års kræftsygdom. I høretelefonerne spiller musikken, mens tårerne løber. Om få dage skal han spille den vigtigste turnering i sæsonen, og en sejr vil gøre det danske hold Astralis til verdens ubestridt bedste hold i computerspillet Counter-Strike. 
 
- Det var det største følelsesmæssige traume, jeg har haft i mit liv. Jeg sad og tudede og vidste, at jeg skulle være knivskarp tre dage senere, fortæller den i dag 33-årige Peter i Kræftens Bekæmpelses podcast ‘Aldrig den samme’.

- Min fars sidste ord til mig var: Tag afsted til den turnering og gør dit bedste. Jeg nåede at sige farvel. Jeg nåede det hele. Jeg kunne ikke have gjort mere for ham. Det føltes næsten som en gave - som om det hele var bundet sammen med en sløjfe, husker han.

Podcastværten i 'Aldrig den samme', journalist Kenneth Hansen, har selv haft kræft og bruger i samtalen med Peter 'dupreeh' Rasmussen, sine erfaringer til en åben og ærlig samtale om livet før, under og efter kræft. Foto: Kræftens Bekæmpelse
Podcastværten i 'Aldrig den samme', journalist Kenneth Hansen, har selv haft kræft og bruger i samtalen med Peter 'dupreeh' Rasmussen sine erfaringer til en åben og ærlig samtale om livet før, under og efter kræft. Foto: Kræftens Bekæmpelse

Et liv med ventesorg 

Peters far fik konstateret kræft i 2010. Familiens hverdag fortsatte næsten normalt i lange perioder, men farens sygdom lå som en tyngende dyne over familielivet. For Peter blev gamer-karrieren en slags frirum. Her kunne han forsvinde helt væk fra bekymringer om farens sygdom. 
 
- I den periode, hvor min far var allermest syg, brugte jeg mit arbejde til at holde tankerne et andet sted, fortæller han. 
 
Trods behandlinger spredte farens kræft sig, og til sidst valgte han at stoppe kemoterapien. Han ønskede at bevare mest mulig livskvalitet i den sidste tid. Peter havde det svært med farens valg. 
 
- Der kan godt komme en egoistisk tanke: Kunne du ikke tage lidt mere behandling, så vi kan få lidt mere tid? Men det handlede om hans liv – og det forstod jeg også godt, siger han. 

At blive far uden far

Astralis og Peter vandt turneringen i Polen. To uger senere begravede han sin far i Danmark.  
  
- Jeg mistede min far, vandt den største turnering og tog hjem til hans begravelse lige bagefter. Det er nogle vilde kontraster, konstaterer han. 

Siden farens død i 2019 er Peter selv blevet far til to og sidste år besluttede han at lægge den professionelle e-gamerkarriere på hylden. I podcasten fortæller han, hvordan det er at blive nybagt forælder og finde vej i voksenlivet uden den far, han altid har spejlet sig i og fået støtte fra.

Ambassadør for 'Kræft er ikke for børn'

Siden 2022 har Peter været ambassadør på Kræftens Bekæmpelses kampagne 'Kræft er ikke for børn'. For han har et brændende ønske om at bruge sine erfaringer til at hjælpe børnefamilier, der får kræft tæt på livet.

Læs mere