41.000 kræftoverlevere giver svaret: Så mange lever med alvorlige senfølger

Senfølger kan f.eks. være diarre, åndenød, smerter eller angst og undersøgelsen viser, at kvinder i gennemsnit rapporterer fire alvorlige symptomer, mens mænd i gennemsnit har tre. Hver fjerde kvinde og 16 pct. af mændene har fem eller flere alvorlige symptomer samtidig.

- Vi har længe vidst, at mange lever med senfølger. Men vi har manglet viden om, hvor mange der faktisk kæmper med flere alvorlige symptomer på én gang. Det er et mere komplekst billede, end vi hidtil har vist, siger seniorforsker Trille Kjær fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, der har ledet den nye undersøgelse.

Flere symptomer forværrer hinanden

Undersøgelsen omfatter op til 21 forskellige fysiske og psykiske symptomer samt begrænsninger i funktionsevne.

Overordnet er den hyppigste senfølge ifølge undersøgelsen fatigue – en udtalt og vedvarende kræftrelateret træthed – efterfulgt af mave-tarmproblemer, urinvejsproblemer og smerter.

Smerter topper listen over de mest alvorlige senfølger sammen med åndenød, fatigue og diarré. Alvorlige senfølger er typisk af en grad, så de kræver professionel hjælp.

Undersøgelsen viser også, at der er forskel i antallet og sværhedsgraden af senfølger mellem forskellige kræftsygdomme. Senfølger er mest omfattende blandt lungekræftoverlevere, her har 37 procent af kvinderne og 26 procent af mændene fem eller flere alvorlige symptomer samtidig. I den anden ende ligger patienter med modermærkekræft, som generelt har færre og mildere senfølger.

Ifølge Trille Kjær kan samtidige senfølger forstærke hinanden, og det bør være et opmærksomhedspunkt.

- Når man f.eks. både har smerter, åndenød og svær træthed, påvirker det hverdagen langt mere, end hvis man kun havde ét symptom. Derfor er det vigtigt, at vi ikke kun ser på enkeltsymptomer, men på den samlede belastning, siger hun.

Tydelig social ulighed

Studiet har også undersøgt en række sociale og økonomiske forhold, som man ved har en betydning for kræftbehandlingen generelt. Resultaterne viser, at der er en klar social gradient.

Personer med kort uddannelse og lav indkomst har markant øget risiko for at have mange samtidige alvorlige senfølger. Også det at bo alene, have flere kroniske sygdomme, fremskreden kræftsygdom eller have modtaget lindrende kræftbehandling øger risikoen.

Ens livsstil spiller også ind. Rygere og personer med overvægt har større sandsynlighed for at rapportere flere alvorlige symptomer.

- Det overrasker os, hvor tydeligt den sociale ulighed slår igennem i livet efter kræft. Overlevere med færre ressourcer har næsten dobbelt så høj risiko for at have mange samtidige alvorlige symptomer lang tid efter deres kræftbehandling, siger Trille Kjær.

Hun peger på, at både sygdommens sværhedsgrad, behandlingen og den livssituation, man havde før diagnosen, kan have betydning for, hvordan man har det efterfølgende.

Behov for bedre hjælp

Forskerne håber, at resultaterne kan bruges direkte i klinikken og i planlægningen af opfølgning efter kræft.

- Vores resultater kan hjælpe med at identificere de grupper, der har størst behov for støtte. De kan også hjælpe klinikere i både primær og hospitalssektoren til at være opmærksomme på at spørge ind til flere symptomer. Samtidig understreger de behovet for at sikre, at hjælpen er let at få adgang til, også for dem med færre ressourcer, siger Trille Kjær.

Resultaterne er offentliggjort her: Kjær TK. et al.: Prevalence of concurrent severe self-reported late symptoms and functional limitations in cancer survivors: a cross-sectional study of sociodemographic, clinical, and lifestyle associations. Support Care Cancer. 2026 Feb 28;34(3):258. doi: 10.1007/s00520-026-10482-8.