- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- R Retinoblastom
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Kampagner
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
Facebook
Twitter
LinkedIn- Kort om Center for Kræftforskning
- Kost, gener og miljø
- Virus, livsstil og gener
- Celledød og metabolisme
- Cellestress og overlevelse
- Genomintegritet
- Livet efter kræft
- Statistik og farmakoepidemiologi
- Hjernetumorbiologi
- Børnekræft
- Kontakt forskningssekretariatet
- Studerende og gæsteforskere
- Navigate træningsvideo
Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Kost, gener og miljø
Enheden undersøger kræftrisikoen i miljø og livsstil, arbejdsmiljø og arvelige risikofaktorer. Den udvikler også nye diagnosemetoder, som kan opdage kræft tidligere.
Center for kræftforskning
Center for kræftforskning er i 2017 kåret til verdens stærkeste kræftforskningscenter. Læs mere om forskningscentret:
Celledød og metabolisme
Forskningsenheden undersøger, hvordan cellernes kommunikerer med hinanden gennem særlige signalsystemer, og hvordan cellerne reagerer på stress og andre påvirkninger udefra.
Cellestress og overlevelse
Forskningsenheden arbejder på at afsløre hemmelighederne bag kræftcellernes evne til at overleve. Forskerne undersøger livsprocesser i cellerne for at skaffe viden om de mekanismer, der styrer kræftcellernes udvikling.
Statistik og farmakoepidemiologi
Statistiske analyser er en absolut nødvendig del af både den epidemiologiske og biologiske forskning.Enheden anvender statistiske metoder til at belyse sammenhænge mellem erfaringer og undersøgelser af kræftpatienter på klinikken og teoretiske modeller for, hvordan kræft opstår og udvikler sig.
Livet efter kræft
Enhedens forskningsområde handler om hvordan kræft påvirker patienten og familien, børn og voksne. Hvad kan man gøre for at det bliver et bedre liv efter kræft.
Virus, livsstil og gener
Molekylærbiologisk epidemiologi. Enheden ser bl.a. på kræft i underlivet, og arbejder med at forebygge disse kræftsygdomme og forbedre overlevelsen.
Genomintegritet
Forskerne i enheden leder bl.a. efter de mekanismer i cellerne, som er årsag til kræft. De forsker for at finde nye elementer i og mekanismer bag vedligeholdelsen af generne, og leder efter nye mål og markører til brug i skræddersyet behandling
Hjernetumorbiologi - forskningsgruppe
Forskerne i enheden arbejder på at skabe mere viden om hjernetumorer af typen glioblastom. Formålet er at udpege mål for nye behandlinger og kunne tilbyde de nye behandlinger i forsøg til patienterne.