Til cancer.dk
Henriette lever med uhelbredelig brystkræft på 11. år. Gennem årene har én sygeplejerske gjort en særlig forskel. Med nærvær, humor og evnen til at skabe tryghed og give klare svar.
Døren går op. En højgravid sygeplejerske kommer ind på stuen. Hun bakser med en stor hospitalsseng. Med besvær får hun manøvreret den hen til Henriette.
Kort forinden har Henriette fået en svær besked fra kræftlægen på Onkologisk Afdeling på Næstved Sygehus: Kræften er vendt tilbage. De smerter, hun har i ryggen, er metastaser. Lægen siger, at hun ikke må gå. Risikoen er, at hun kan blive lam. Derfor skal hun ned at ligge i sengen med det samme, indtil lægerne har afklaret, om hun skal opereres eller have anden behandling.
- Jeg havde det psykisk ret dårligt lige efter dén besked. Og så kommer sygeplejersken Natascha og henter mig i sengen. Selvom det må have været hårdt at være højgravid og skubbe sengen, er hun både rolig og nærværende. Hun kører mig afsted på en stue og gør mig tryg. Jeg glemmer aldrig den store støtte, hun var for mig lige dér, husker Henriette i dag.
Episoden med sengen og ryggen ligger syv år tilbage - Nataschas ældste barn, som hun var højgravid med dengang, er nemlig syv år i dag, forklarer 51-årige Henriette.
Lægerne vurderede dengang, at en operation ikke var den rette løsning for metastaserne i ryggen. I stedet blev Henriette behandlet med stråler.
- Jeg har faktisk stadig lidt dårlig samvittighed over, at hun skulle bokse rundt med den kæmpestore seng for mig, mens hun var så højgravid, fortæller Henriette.
Henriette lever med uhelbredelig brystkræft og har fået kemobehandling hver tredje uge i elleve år. Det er den, der holder kræften nede. I løbet af hendes lange kræftforløb har kræftsygeplejerskerne spillet en afgørende rolle. Og særligt én, Natascha, har fået en helt speciel plads i hendes hjerte.
- Hun er bare min yndlingssygeplejerske.
For Henriette handler det om, at Natascha ser hende som hele det menneske, hun er - ikke kun som patient.
- Hun kender hele min historie. Hun ved, hvornår jeg har brug for et kram, og hvornår jeg har brug for svar på de svære spørgsmål. Hun tager sig tid, også selvom der er travlt.
Henriettes kemobehandling foregår på Næstved Sygehus. Ofte er det Natascha, der lægger venflon og starter droppet - og bliver hos Henriette, mens kemoen løber ind. Og selvom rammerne er alvorlige, er der også plads til grin.
- Vi har samme humor. Vi kan sidde og grine højt sammen midt i det hele. Det gør en kæmpe forskel for mig, når udgangspunktet ellers ikke er særlig fedt. Jeg har brug for at få tankerne lidt væk fra situationen, og det ved Natascha godt, fortæller hun.
Når Henriette har haft det svært under sine mange indlæggelser, spørger hun ofte, om Natascha er på arbejde og har tid til at se forbi hende.
- Så kommer hun ned til mig og giver mig et kram og siger, at det nok skal gå. Det betyder alt, når man ligger indlagt og er alene med alle tankerne, siger Henriette.
Sygeplejersker, der arbejder med kræftpatienter, har i år fået Kræftens Bekæmpelses Hæderspris for deres faglighed og store betydning for patienter og deres pårørende. Det er virkelige meget velfortjent, mener Henriette. Hun har dog forlængst selv givet Natascha en lille erkendtlighed - netop fordi hun følte behov for at vise sin taknemmelighed.
- Jeg ved godt, vi ikke er private venner, og hun ’bare’ gør sit job. Men hun betyder noget helt særligt for mig, og det ville jeg gerne vise hende. Derfor gav jeg hende en særlig termokop med teksten “The best nurse ever”. Alle kræftpatienter i Danmark bør have en Natascha, siger hun.
I ti år har Natascha været en fast støtte for brystkræftpatienter på Næstved Sygehus. Hun følger mennesker gennem noget af det sværeste i deres liv – men også gennem håb og fremskridt.
Kræftens Bekæmpelses Hæderspris uddeles hvert år til en person, gruppe eller organisation, som har gjort en særlig indsats på kræftområdet. Læs her, hvem der tidligere har modtaget Hædersprisen.
Hædersprisen