Anbefalinger til minister: Samarbejdet med civilsamfundet skal ind i folkesundhedsloven

Danmark er på vej mod sin første folkesundhedslov, men civilsamfundets rolle i loven er stadigvæk uklar. Derfor sender fire af landets største civilsamfundsaktører en klar opfordring til indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde: Skriv samarbejde med civilsamfundet ind i folkesundhedsloven, så civilsamfundets kræfter sættes tydeligt i spil – både i lovteksten og i virkeligheden, så står vi klar til at løse flere opgaver i fællesskab. 

De fire organisationer repræsenterer tilsammen størstedelen af danskerne: 1,9 mio. danskere er medlem af en idrætsforening under DGI, 1 mio. danskere bor i en almen bolig, med knap 400.000 medlemmer er Kræftens Bekæmpelse den største sygdomsbekæmpende organisation i Danmark og Røde Kors’ 40.000 frivillige ydede akut og praktisk hjælp næsten 725.000 gange i 2024. Fire forskellige hjørner af civilsamfundet, men et fælles ønske om at bidrage endnu mere til folkesundheden i Danmark.

Hverdagsfællesskaberne kan løfte folkesundheden

I hele landet møder frivillige, foreninger og lokale fællesskaber mennesker dér, hvor hverdagen leves. Det kan være et besøg hos en ensom nabo, et trygt fællesskab for en kræftramt, et skub videre til et ungt menneske på vej ud af mistrivsel eller et frirum i den lokale idrætsforening. 

Folkesundheden og hverdagsfællesskaberne går ofte hånd i hånd, og det er noget, Charlotte Bach Thomassen, landsformand i DGI, genkender:

- Når vi er sammen i aktive fællesskaber, øger vi vores egen og andres trivsel, livskvalitet og dermed folkesundheden i Danmark uanset om du er fem eller 90 år. I idrætsforeningerne bevæger vi hinanden, i byen og på landet, hver dag året rundt. Det er folkesundt og helt afgørende at folkesundhedsloven rammesætter samarbejde mellem kommuner, regioner, stat og foreninger, når vi skal arbejde på tværs og på nye måder i fremtiden.

Loven skal skabe klare rammer for samarbejde

DGI, Kræftens Bekæmpelse, BL og Røde Kors peger på tre centrale greb i den kommende folkesundhedslov: En formålsparagraf, der anerkender civilsamfundets rolle; faste rammer for, at kommuner, regioner og stat inddrager civilsamfundet systematisk; og en tydelig arbejdsdeling, der forhindrer opgaveforskydning mellem frivillighed og faglighed.

Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, understreger:

- Vi møder mennesker på tidspunkter, hvor sundhedssystemet ofte ikke gør det. Det giver os mulighed for at bygge bro til den rette hjælp. Folkesundhedsloven kan være med til at styrke samspillet mellem sundhedsvæsenet og civilsamfundet og være med til at sikre, at civilsamfundet tager over, når sundhedsvæsenet ikke længere har mulighed for at tilbyde hjælp.

Folkesundhed skabes i de miljøer, hvor livet leves

Organisationerne fremhæver også, at folkesundheden ikke kun er et anliggende for Sundhedsministeriet og de kommunale sundhedsforvaltninger, men bør tænkes ud af de ”normale kasser”. Det kan med fordel tænkes med i politik for byplanlægning, fritid, uddannelse og mange andre områder – og der kan med fordel samarbejdes med lokale civilsamfundsaktører, som ikke traditionelt set ses som sundhedsaktører. 

Bent Madsen, adm. direktør i BL – Danmarks Almene Boliger, siger:

- Vi ved, at uligheden i sundhed desværre er stor. Ansatte og frivillige i boligforeningerne er dagligt i kontakt med mange borgere, der også har sundhedsmæssige udfordringer. Det er oplagt også at tage fat i den form for menneskelig infrastruktur, når vi skal løfte folkesundheden. Det kræver gode samarbejder på tværs af det offentlige og civilsamfundet – og ikke kun i afgrænsede projekter, men i mere langvarige løsninger.

Frivilligheden kan meget – men skal have klare rammer

Tusindvis af frivillige i Røde Kors møder hvert år mennesker, der kæmper med ensomhed, økonomiske problemer og mistrivsel – ofte længe før sundhedssystemet ser dem. Generalsekretær Anders Ladekarl siger:

- De frivillige i Røde Kors møder hver dag udsatte mennesker, som ikke har andre, der kan støtte dem under sygdom og mistrivsel. Nogle sidder alene med deres bekymringer og andre mangler overskud til at række ud til lægen i tide, eller kan have svært ved at transportere sig til undersøgelse eller vaccine. En kommende folkesundhedslov bør sikre klare rammer for, at alle disse mennesker bliver støttet endnu bedre i fremtiden.

De fire organisationer står klar til at løfte endnu mere og opfordrer politikerne til at bruge den mulighed, der ligger lige for: En folkesundhedslov, der tager hverdagslivet, fællesskaberne og nærheden alvorlig – og som giver civilsamfundet mulighed for at bidrage fuldt ud.

Læs anbefalingerne:

Civilsamfundets anbefalinger til folkesundhedsloven