Spring navigation over

Briternes stop for tobak bør få danske politikere til at steppe op

Nyt regeringsgrundlag bør sikre, at kommende generationer bliver røg- og nikotinfrie.

Jesper Fisker, adm. direktør, Kræftens Bekæmpelse
Politikerne sikre tobak- og nikotinfri generationer, så tobak og nikotin ikke sælges til personer født efter et bestemt årstal, siger Jesper Fisker, adm. direktør, Kræftens Bekæmpelse

Det britiske parlament har vedtaget en lov, som sikrer tobaksfrie generationer for alle, der er født efter 1. januar 2009.

- Briterne har taget førertrøjen på, når det handler om at beskytte børn og unge. Vi efterlyser det samme mod hos politikerne i Folketinget. Vi mener, at danske politikere skal vedtage at indføre nikotinfri generationer, så tobak og nikotin ikke sælges til personer født efter et bestemt årstal. Det bør indgå i det kommende regeringsgrundlag, siger Jesper Fisker, adm. direktør, Kræftens Bekæmpelse og påpeger, at mange aktører og befolkningen bakker op.

Rygning er den faktor, der er skyld i flest tilfælde af kræft, 16.000 dør hvert år. Nikotin er stærkt afhængighedsskabende og skader helbred, tandkød og særligt unges hjerneudvikling.