Det er første gang jeg ser en ny kræftindsats, der ikke øger den sociale ulighed i sundhed
Lungekræftscreening skal målrettes dem, der har den største risiko.
Professor Susanne Dalton var begejstret, da hun forleden hørte et oplæg om det screeningsprogram for lungekræft, der er ved at blive rullet ud i England.
- Det er første gang, jeg ser en ny kræftindsats, der ikke øger den sociale ulighed i sundhed, erklærede Dalton, der leder forskningsgruppen for senfølger og social ulighed i Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.
- Vi har ikke alle de samme forudsætninger for at deltage i screening. Derfor er det et stort fremskridt, at man nu laver et screeningsprogram, hvor man tager fat i dem med det største behov for at blive screenet for lungekræft, og lykkes med at få dem til at møde op, sagde hun.
Susanne Dalton, der også er leder af Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft, deltog i det nationale screeningsmøde 2026 i Kræftens Bekæmpelse, hvor fokus var på screening for lungekræft.
Screening redder liv
International forskning viser, at screening for lungekræft redder liv. Hvor alder er kriteriet for at deltage i de screeningsprogrammer, vi allerede kender, er det især personer med et stort tobaksforbrug, der har gavn af lungekræftscreening.
Tobaksrygning er årsag til 85 pct. af al lungekræft. Derfor handler indførslen af et screeningsprogram især om at finde nuværende og tidligere storrygere og tilbyde dem en CT-scanning af brystkassen.
På konferencen blev der præsenteret pilotprojekter fra både Danmark og Norge, der undersøger, hvordan et screeningsprogram kan gennemføres.
Professor David Baldwin fra Nottingham Universitet fortalte om det engelske screeningsprogram, som allerede er vedtaget og i gang med at blive indført.
- Målet er, at screeningsprogrammet i England skal være fuldt udrullet i 2030, fortalte David Baldwin.
Jeg niver mig selv i armen, når jeg hører, hvor mange tilfælde af lungekræft, vi finder
Hvad er målrettet screening?
I screeningsprogrammet i England søger man målrettet efter personer i alderen 55-74 år, der har eller har haft et stort forbrug af tobak.
Det sker via de praktiserende lægers journaler. Når en deltager er fundet, bliver vedkommende interviewet af en sundhedsmedarbejder, der vurderer risikoen for lungekræft. Interviewet kan foregå ansigt til ansigt, over telefonen eller online. Hvis risikoen vurderes som høj, bliver deltageren tilbudt en CT-scanning af lungerne.
I nogle pilotprojekter har man også opsøgt særligt udsatte grupper, som hjemløse og indsatte i fængsler - grupper, hvor man på forhånd ved, at mange ryger.
Formålet er at finde kræften tidligt, så den kan helbredes. Lungekræft er nemlig en lumsk sygdom, der kan udvikle sig længe uden symptomer.
I et af de engelske pilotprojekter fandt man 42 tilfælde af lungekræft ved at screene 1.994 personer. 86 pct. af tilfældene blev fundet i de tidlige stadier, 1 og 2.
- Jeg niver mig selv i armen, når jeg hører, hvor mange tilfælde af lungekræft, vi finder, sagde David Baldwin.
- De kræfttilfælde, vi finder ved screening, ville sandsynligvis ellers have slået folk ihjel 4-6 år senere, tilføjede han.
Rygestop med succes
Alle deltagere i det engelske screeningsprogram, der stadig ryger, tilbydes hjælp til rygestop. Ifølge David Baldwin får det 20-30 pct. til at stoppe med at ryge.
Den danske professor Susanne Dalton mener, at dette også bidrager til at mindske social ulighed:
- Hvis man har røget så meget uden at få lungekræft, er rygestop en indsats, der virkelig kan løfte folk. Det viser, at vi har mulighed for nogle afledte gevinster af screeningsprogrammet, for rygning kan jo føre til mange andre sygdomme end lungekræft, sagde hun.
Lungekræftscreening i Danmark?
Også i Danmark undersøges muligheden for at indføre screening for lungekræft. Michael Stenger, leder af det danske pilotprojekt PLUS, fortalte på konferencen om de foreløbige resultater af projektet på Fyn og øerne.
- Vi gør vores bedste for at have de bedst mulige data, så beslutningstagerne kan tage den bedst mulige beslutning, sagde Michael Stenger, der er overlæge på OUH.
I PLUS-projektet har de via en invitation med et spørgeskema i e-boks fundet frem til 1.300 deltagere, der opfylder kriterierne og ønsker at deltage. Indtil nu er 32 tilfælde af lungekræft blevet opdaget – de fleste i et tidligt stadie.
Også her tilbydes hjælp til rygestop til de deltagere, der stadig ryger.
Læs om det danske pilotprojekt med lungekræftscreening:
Hvordan finder man de rigtige?
Professor i sundhedsøkonomi Dorte Gyrd-Hansen understregede, at alle metoder skal tages i brug for at finde de rette deltagere til screening.
For eksempel blev der på konferencen præsenteret forskning, der viser, at det er en god idé at screene målrettet blandt patienter med KOL. Blandt knap 15.000 patienter med KOL var der 612, der udviklede lungekræft inden for et år, viste en undersøgelse fra KOL-ambulatoriet på Sygehus Lillebælt.
I pilotprojektet på Fyn afprøver de også nye metoder til at finde relevante deltagere – udover spørgeskemaet. Michael Stenger fortalte, at de gerne vil give praktiserende læger mulighed for at henvise sårbare patienter til scanning.
- Vi har virkelig rakt ud til de praktiserende læger, men det er svært at få kontakt. De har så meget andet, de skal tage sig af, sagde Michael Stenger.
Hvad gør man ved andre diagnoser?
En særlig problematik ved lungekræftscreening er de såkaldte ’tilfældige fund’, som man finder på scanningerne. Det er f.eks. lunge-emfysem, KOL og forandringer i nyrer og lever.
- Hvis screening for lungekræft skal være et landsdækkende tilbud i fremtiden, skal der være kapacitet til også at tage sig af de sygdomme, sagde Michael Stenger.
Han pegede også på manglen på røntgenlæger som en udfordring. Derfor arbejder man i PLUS-projektet på at udvikle en kunstig intelligens, der kan aflaste røntgenlægerne.
Screeningsprogram med udløbsdato?
På konferencen deltog også folketingsmedlem Stinus Lindgren (Radikale Venstre):
- Hvis vi fanger patienterne tidligt, sparer vi ressourcer til behandling senere, når kræften er mere fremskreden. Hvis screeningsprogrammet viser sig at have en positiv effekt, er vi nødt til at indføre det, sagde han.
Forebyggelsesdirektør i Kræftens Bekæmpelse, Mette Lolk Hanak, var optimistisk:
- Jeg tror på, at det her viser sig at være en god idé. Og hvis det lykkes os at få udfaset tobak, som er Kræftens Bekæmpelses mål, så vil det her screeningsprogram jo blive et, der får en udløbsdato, sagde hun.