Meld dig som indsamler
– og gå en tur for kræftsagen 19. april 2026
- Det er ikke nok at tilbyde effektive operationer, patienterne skal også kunne tåle dem
Præhabilitering er et nyt og vigtigt begreb i kræftbehandlingen. Kræftens Bekæmpelse støtter forskning, der skal vise, hvordan man bedst forbereder patienterne, så de kan tåle en kræftbehandling.
Da den tidligere sundhedsminister Sophie Løhde skulle præsentere Kræftplan V i foråret 2025, valgte hun at gøre det på Sjællands Universitetshospital i Køge, hvor overlæge og professor Ismail Gögenur viste rundt på kræftafdelingen.
Årsagen var, at den nye Kræftplan V blandt andet stiller nye krav til forberedende indsatser for patienter før en kræftbehandling – også kaldet præhabilitering.
Ismail Gögenur og hans kolleger er førende i Danmark med en tilgang, hvor de bruger kunstig intelligens til at udpege de mest skrøbelige patienter og giver dem et forløb med bl.a. fysisk træning og andre indsatser, så de bliver fysisk og psykisk klar til en operation for tyk- og endetarmskræft.
I år bliver projektet udbredt til i alt otte afdelinger i Danmark i et forskningsprojekt, som er støttet af Knæk Cancer. Og det er samtidig ét af forskningsprojekterne i regi af Dansk Forskningscenter for Kræftkirurgi ACROBATIC, hvor præhabilitering har været et særligt fokusområde fra begyndelsen.
- Det er ikke nok, at vi kan tilbyde alle mulige fine og effektive operationer, patienterne skal også kunne tåle dem, siger forskningscentrets leder, Lene Hjerrild Iversen, der er professor ved Aalborg Universitetshospital.
Patienten skal være klar
Præhabilitering handler om at styrke patientens fysiske og mentale tilstand før en kræftbehandling. Man skal vide, hvad der er udfordringen for den enkelte patient – og derefter tilbyde de indsatser, der skal til for at forbedre patientens tilstand. Det kan være fysisk træning, forbedret kost, medicinsk behandling af f.eks. blodmangel eller forhøjet blodtryk og hjælp til ryge- eller alkoholstop. Målet er at gøre den enkelte patient så robust som muligt, så kroppen bedre kan klare behandlingen, og kommer sig hurtigere.
Præhabilitering er relevant ved alle former for kræftbehandling. Og særligt ved kirurgi, da en operation udløser en kaskade af stress-reaktioner i patientens krop, der påvirker alle organer i en negativ retning.
- Med præhabilitering forventer vi, at flere bliver i stand til at gennemføre en operation, og de, der bliver opereret, vil få færre komplikationer. I sidste ende vil det føre til, at flere overlever kræft, og med en bedre livskvalitet, siger Lene Hjerrild Iversen.
Ifølge Bente Thoft Jensen, der er klinisk sygeplejespecialist inden for urinvejskirurgi på Aarhus Universitetshospital og leder det særlige fokusområde præhabilitering i ACROBATIC, har det stor betydning, at præhabilitering er prioriteret i Kræftplan V.
- Præhabilitering skal gerne ende med at stå med store bogstaver som starten på patientens behandlingsforløb, og det kan Kræftplan V blive en løftestang for. Men det er vigtigt, at vi ved, hvilke tiltag der virker bedst, og derfor er forskningen så vigtig, siger hun.
Herunder kan du læse om nogle af de forskningsprojekter inden for præhabilitering, som Kræftens Bekæmpelse har støttet.
Køge-model udbredes til flere hospitaler
Overlæge og professor Ismail Gögenur og hans kolleger på Sjællands Universitetshospital i Køge indførte allerede i 2023 en model for præhabilitering af skrøbelige patienter, der skal opereres for tyk- og endetarmskræft. Den særlige tilgang bygger på kunstig intelligens og sundhedsdata – og et computerprogram, der inddeler patienterne i fire risikogrupper.
Inden operationen fodres computeren med informationer som for eksempel alder, køn, blodprøve- og scanningssvar, og om patienten har særlige risikofaktorer. Derefter kan computeren kategorisere patienten i forhold til hans eller hendes risiko for at dø inden for et år efter operationen. Det bruges som et mål for patientens skrøbelighed og til at skabe et forløb med fysisk træning og andre indsatser, der skal gøre skrøbelige patienter klar til en operation.
I år er modellen blevet et tilbud til endnu flere patienter i Danmark, da den skal afprøves på otte kræftafdelinger i Danmark. Det nye forskningsprojekt skal blandt andet vise, om lægen eller computeren er bedst til at inddele patienterne i risikogrupper.
Træning, kost og uddannelse før stamcelletransplantation
Stamcelletransplantation er en behandling, som kan kurere nogle patienter med blodkræft. Men det er også en hård behandling, som kan give bivirkninger, svække fysikken og medføre langvarige hospitalsindlæggelser. Et dansk forskningsprojekt vil derfor undersøge, om et skræddersyet forløb med styrketræning, ernæringsstøtte og patientuddannelse før transplantationen kan forbedre patienternes livskvalitet, deres fysiske funktion og forkorte indlæggelsestiden sammenlignet med den nuværende behandling.
Studiet er landsdækkende og vil omfatte patienter fra både Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital. Studiet bliver det første af sin slags i stor skala, der sammenligner forsøgstilbuddet med standardbehandlingen. Det vil derfor bidrage med væsentlig viden og har mulighed for at danne grundlag for indførslen af et mere ensartet og systematisk tilbud til patienter, der skal have en stamcelletransplantation.
Træning gav færre afbrydelser i kemoterapi og kortere indlæggelser
I Neo-train-studiet undersøgte forskere, om kvinder med brystkræft får bedre effekt af kemoterapi, hvis de samtidig dyrker hård træning. Kemoterapien var neoadjuverende behandling, dvs. kemoterapi før en kræftoperation og parallelt med den trænede kvinderne cykel- og styrketræning tre gange om ugen. Træningen fik ikke kræftknuden til at skrumpe mere end hos dem, der fik kemoterapi uden træningsprogram, men der var alligevel flere fordele ved træningen.
Kvinderne i træningsgruppen fik i højere grad den fulde planlagte mængde kemoterapi og oplevede færre forsinkelser i deres behandling. De havde også kortere indlæggelsesforløb hvis de blev syge under kemoterapien. Selvom træning ikke gjorde selve kræftbehandlingen mere virkningsfuld, tyder resultaterne på, at fysisk aktivitet kan hjælpe patienter bedre gennem et krævende behandlingsforløb ved at styrke kroppen og mindske alvorlige bivirkninger og derved afbrydelser i kemoterapien. Forskningen er udført af forskere fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning og Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft (COMPAS).
Resultaterne er offentliggjort her: Kjeldsted E. et al.: Effects of Supervised Exercise during Neoadjuvant Chemotherapy on Tumor Response in Patients with Breast Cancer (Neo-train): A Randomized Controlled Trial. Clin Cancer Res. 2025, Oct 15. DOI: 10.1158/1078-0432.CCR-25-0416.