Læs Kræft i Danmark 2026
Hvor mange får kræft i Danmark? Hvor mange dør af kræft, og hvor mange overlever? Få svarene i Kræftens Bekæmpelses rapport "Kræft i Danmark 2026", der samler den nyeste viden og statistik om kræft.
Hent rapporten herFlere overlever brystkræft. Færre senfølger er også målet
83.000 kvinder lever i dag med eller efter brystkræft. Det skyldes tidligere diagnose og bedre behandling. Derfor er målet ikke kun at helbrede, men også at gøre behandlingen mere skånsom.
- Vores mål er høj overlevelse og få tilbagefald, og den lavest mulige grad af senfølger, siger Niels Kroman, cheflæge i Kræftens Bekæmpelse og professor emeritus i brystkræftkirurgi.
Han har opereret brystkræftpatienter i tæt ved 30 år og været vidne til en udvikling, hvor behandlingen år for år er blevet bedre. Hvor målet tidligere først og fremmest var overlevelse, handler det i dag også om livskvalitet og færrest mulige senfølger.
Brystkræft er den kræftsygdom, der rammer flest kvinder i Danmark, og heldigvis overlever langt de fleste. Aldrig før har så mange i Danmark levet med eller efter brystkræft som i dag, hvor 83.000 kvinder gør det. Det har stor betydning, at mange af dem har senfølger, både for den enkelte og for samfundet.
- Vi helbreder mere end 75 pct. af patienterne fuldstændigt, og de øvrige lever ofte længe med sygdommen. Det betyder, at brystkræft er den kræftsygdom, hvor flest går rundt og kan have senfølger, siger Niels Kroman.
Han var for 20 år siden medinitiativtager til en landsdækkende undersøgelse, der viste, at omkring halvdelen af kvinder behandlet for brystkræft i Danmark havde fysiske senfølger som lymfødem, smerter og nedsat bevægelighed.
- Hvis halvdelen af de 83.000 har fysiske senfølger, er det virkelig mange kvinder, der har gener og en formindsket livskvalitet på grund af den behandling, de har fået, understreger Niels Kroman.
Læs om brystkræft:
Kirurgi er den vigtigste behandling
Brystkræftbehandling består grundlæggende af tre elementer: kirurgi, medicinsk behandling og strålebehandling. Inden for alle tre områder forskes der i, hvordan man kan tilpasse behandlingen, så patienterne får præcis det, de har brug for, og ikke mere.
Som ved mange andre kræftformer er kirurgi den vigtigste behandling. Det er afgørende, om kræften kan skæres væk. Og det kan den ofte – især når kræften bliver opdaget tidligt. Man regner med, at kirurgien i sig selv kan helbrede cirka halvdelen af patienterne med brystkræft.
Tidligere var det almindeligt, at alle brystkræftpatienter fik fjernet hele brystet og mindst ti lymfeknuder i armhulen. Siden er kirurgien blevet langt mere skånsom. Først kom de brystbevarende operationer kombineret med strålebehandling og derefter et vedvarende fokus på at fjerne færre lymfeknuder i armhulen.
Læs om behandling af brystkræft:
At vi nu kan skåne hovedparten af patienterne for det store indgreb i armhulen, betyder at langt færre vil få lymfødem, smerter og nedsat bevægelighed.
Skildvagter skåner lymfeknuder
Et af de store fremskridt er skildvagts-teknikken, som blev indført i Danmark i starten af 00’erne. Her finder kirurgen de første en til tre lymfeknuder i armhulen, som lymfevæsken fra brystet løber til. Hvis der ikke er kræft i dem, kan man skåne de øvrige lymfeknuder uden at gå på kompromis med sikkerheden.
I første omgang slap cirka 65 pct. af patienterne for den store operation i armhulen. Næste skridt var, at man fandt ud af, at hvis der kun er minimal spredning – under to millimeter metastaser i lymfeknuderne – kan man også undlade at fjerne alle lymfeknuder, siger Niels Kroman.
Ifølge de nyeste data fra Dansk Bryst Cancer Gruppe (DBCG) er det i dag kun 11 pct. af brystkræftpatienterne, der får fjernet mindst ti lymfeknuder i armhulen.
- Det, der er mest invaliderende og giver flest senfølger, er operationen i armhulen. At vi nu kan skåne hovedparten af patienterne for det store indgreb i armhulen, betyder, at langt færre vil ende med lymfødem, smerter og nedsat bevægelighed, påpeger Niels Kroman.
Læs om bivirkninger og senfølger:
Medicin før operation
Et andet fremskridt er, at mange kvinder i dag får medicinsk behandling før operationen.
- Det er lige så effektivt, så vi løber ikke nogen risiko ved at udskyde kirurgien. Tværtimod vil knuden i brystet skrumpe hos mange, og hos en del vil kræften helt forsvinde fra lymfeknuderne i armhulen. Resultatet er – igen – en mere skånsom operation, forklarer Niels Kroman.
Forskerne arbejder stadig på at finde metoder til at skåne endnu flere kvinder for at få fjernet lymfeknuder i armhulen. Målet er at finde den rette kombination af behandlinger, så flest muligt kan undgå den store operation i armhulen.
Stråler med omtanke
Strålebehandling er en vigtig del af brystkræftbehandlingen, og patienter med brystkræft er den patientgruppe, der bruger stråleapparaterne mest i Danmark. Strålerne gives efter operationen og mindsker risikoen for tilbagefald, men kan også give senfølger som stivhed, lymfødem og i sjældne tilfælde påvirkning af hjerte og lunger.
Teknikken er blevet stadig bedre, og især var det et fremskridt, da hospitalerne fik CT-scannere, så lægerne kan se, hvordan strålerne fordeler sig i brystet. I løbet af de seneste 20 år er strålebehandlingen mod brystkræft omlagt fra fem til tre uger med lidt flere stråler pr. gang.
I 2016 var Danmark det første land til at indføre såkaldt delbryst-strålebehandling til udvalgte patienter over 50 år med lav risiko for tilbagefald. De får stråler på en mindre del af brystet, hvilket mindsker risikoen for bivirkninger.
Et efterfølgende studie skulle afklare, om disse kvinder helt kunne undvære strålebehandling. Men det blev stoppet før tid, fordi risikoen for tilbagefald var for stor, fortæller overlæge, professor og formand for Dansk Bryst Cancer Gruppe (DBCG), Birgitte Vrou Offersen, der ledede studiet.
- Inden for kræftbehandling er der et stort fokus på overbehandling og risiko for senfølger, men vores resultater viser, at kvinderne skal have både antihormonbehandling og strålebehandling, hvis de vil undgå tilbagefald inden for fem år, siger hun.
Læs om livet med og efter brystkræft:
Genanalyser viser vej
Hvor kirurgi og strålebehandling er lokale behandlinger, der retter sig mod brystet og området omkring det, er den medicinske behandling systemisk og virker i hele kroppen.
Antihormonbehandling gives til kvinder med østrogenfølsom kræft, og kemoterapi skal slå eventuelle usynlige kræftceller ihjel i resten af kroppen og forebygge tilbagefald. Til gengæld kan medicinsk behandling give både akutte bivirkninger og langvarige senfølger som træthed, knogleskørhed og koncentrationsbesvær.
De senere år er genetiske analyser af kræftvævet blevet et vigtigt redskab, især for kvinder med østrogenfølsom brystkræft. Analyserne kan være med til at afgøre, om den enkelte kvinde vil have gavn af kemoterapi, eller om hun kan undvære den.
- Blandt andet kan de østrogenfølsomme kræftformer inddeles i typerne Luminal A og Luminal B, hvor førstnævnte typisk ikke har gavn af kemoterapi efter operationen, forklarer Niels Kroman.
Konsekvensen er, at nogle kvinder i dag kan slippe for kemoterapi, som tidligere var standard. I Danmark er det knap 200 patienter om året.
- I fremtiden vil genetiske analyser utvivlsomt få en stadig større rolle i brystkræftbehandlingen. Vi bliver hele tiden klogere, og målet er at give præcis den rigtige behandling til hver enkelt patient, siger Niels Kroman.