Se alle muligheder for at støtte
Når du støtter Knæk Cancer, støtter du vigtig kræftforskning. Du kan donere et beløb, starte din egen indsamling, eller tænde et lys. Det er bare nogle af måderne, du kan støtte Knæk Cancer på.
Sådan kan du støtteForsker siger tak: - Vi vidste jo ikke, om kvinderne ville være med
2.900 kvinder kvalitetssikrer tre ugers strålebehandling efter højrisiko brystkræft.
Overlæge og professor Birgitte Vrou Offersen har en særlig pointe: Hun vil gerne sige tak til de tusindvis af kvinder med brystkræft, der siger ja til at deltage i forskningen. Det er forskningen, der driver kræftbehandlingen fremad, og det kan kun ske, når patienter siger ja til at deltage i de forsøg, der sammenligner en ny behandling med den gamle.
Aktuelt takker Birgitte Vrou Offersen de cirka 2.900 kvinder, der deltager i et nyt studie, som hun er forfatter til. Studiet sammenligner effekten af tre ugers strålebehandling med fem ugers strålebehandling efter brystkræft med spredning til en eller flere lymfeknuder.
- I starten vidste vi jo ikke, om kvinderne ville være med. Ville de acceptere tre ugers strålebehandling, når fem uger var standard? Og ville de være villige til at komme til opfølgning i ti år? De skal jo sige ja til at komme ind på hospitalet en gang om året og gennemgå en masse undersøgelser. Vi skal mærke deres bryster igennem, fotografere dem, de skal lave armsving og meget andet.
- Det viste sig, at der var mange, der gerne ville være med - mange flere end forventet. Det vil jeg gerne sige tak for, siger Birgitte Vrou Offersen, der er overlæge på Aarhus Universitetshospital.
Derudover er hun også formand for Dansk Brystkræft Gruppe (DBCG), der laver retningslinjerne for brystkræftbehandlingen i Danmark.
Fra fem til tre uger
Birgitte Vrou Offersen og hendes kolleger har i løbet af de seneste knap 20 år omlagt strålebehandlingen af brystkræft i Danmark fra fem til tre ugers strålebehandling. Det har de gjort på baggrund af forskning, som er støttet af Kræftens Bekæmpelse og Knæk Cancer.
Først gik man over til tre ugers strålebehandling til den største gruppe af brystkræftpatienter, nemlig kvinder, der ’kun’ skal have stråler på brystet efter en brystbevarende operation. Derefter gjorde man det samme for kvinder med højrisiko brystkræft. Hos disse kvinder har kræften spredt sig til en eller flere lymfeknuder og kvinderne skal have stråler på brystet eller brystvæggen og på lymfeknudeområder.
Det drejer sig om cirka 1.200 kvinder om året i Danmark, og det er dem, de nye forskningsresultater handler om.
Strålebehandling af høj kvalitet
Resultaterne er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Journal of Clinical Oncology, og de viser overordnet, at tre ugers strålebehandling med større daglig stråledosis er ligeså effektivt og sikkert for kvinderne som fem uger: Tre år efter strålebehandlingen har kvinderne ikke mere lymfødem eller andre senfølger end ved fem ugers strålebehandling, og der er ikke flere tilbagefald af brystkræft.
- Vores undersøgelse viser, at tre uger er sikkert, også når lymfeknuderne skal med, og det bekræftes af et fransk søsterstudie, som har kørt parallelt med det danske. Vi kan altså opnå det samme med en mindre belastning af patienterne, siger Birgitte Vrou Offersen.
Nogle af patienterne er samtidig med i en undersøgelse af mere skånsom kirurgi, hvor man fjerner færre lymfeknuder, hvis det er muligt. Kombinationen af de to studier kan give mere viden om lymfødem efter brystkræft:
- Det, der virkelig driver risikoen for lymfødem, er omfanget af kirurgi i armhulen. Når vi kombinerer en mere skånsom operation med tre ugers strålebehandling, ser vi en meget lav risiko for armlymfødem.
Studiet er altså en kvalitetssikring af den strålebehandling, der allerede er indført af brystkræft i Danmark, siger Birgitte Vrou Offersen.
- Over 3.500 kvinder i Danmark får hvert år strålebehandling efter brystkræft. Det er vigtigt, at vi kan fortælle dem, at de får en behandling, som lever op til den højeste internationale standard, og at vi kan dokumentere det, siger hun.
Inspiration fra udlandet
Ændringen til kortere forløb med strålebehandling var oprindeligt inspireret af udenlandske studier, der i starten af 2000-tallet viste, at det var sikkert at gå fra fem til tre ugers strålebehandling med lidt større dosis stråler ved hver behandling. Behandlingen er i udgangspunktet ikke bedre, men færre strålebehandlinger giver mindre pres på både sundhedsvæsenet og den enkelte kvinde.
Strålebehandling gives efter en operation for brystkræft for at forhindre tilbagefald af kræft. Men strålerne kan give bivirkninger, og derfor er strålebehandling en balancegang mellem at give stråler nok til at slå kræftceller ihjel - og ikke give for mange, så man skader det raske væv.
- Det giver altid bekymring, når man skruer op for stråledosis, fordi det kan øge risikoen for senfølger. Derfor er det vigtigt at følge op på kvinderne i mange år efter strålebehandlingen og se, hvordan det går dem, forklarer Birgitte Vrou Offersen.
Endnu kortere strålebehandling?
Hun fortæller, at næste skridt er at undersøge, om endnu kortere forløb kan være lige så sikre for udvalgte patienter, der kun skal have bestrålet brystet efter en brystkræftoperation. Her peger internationale data på, at én uges behandling kan være tilstrækkelig for nogle, men det skal dokumenteres grundigt i danske rammer, før det kan blive virkelighed for patienter i Danmark.