Forskning giver for første gang svar på generel kræftrisiko hos børn af fædre med testikelkræft

Testikelkræft er i dag en af de kræftsygdomme, som har den bedste overlevelse, og mange af de tidligere kræftpatienter kan se frem til at blive fædre. Men med rollen som far kan følge en bekymring om, hvorvidt ens barn har en øget risiko for også at udvikle kræft.

Den bekymring kan mændene og deres familier imidlertid i vid udstrækning godt slippe. Det tyder en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning og Rigshospitalet på. Gennem analyser af data viser de, at børn hvis far har haft testikelkræft, generelt ikke har større risiko for at udvikle kræft som børn og unge – dog med en enkelt undtagelse. Det forklarer seniorforsker Allan Jensen fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, der har været med til at lede den nye undersøgelse:

- Tidligere forskning har vist, at drenge hvis fædre har haft testikelkræft, har en øget risiko for selv at udvikle sygdommen. Det ser vi også i vores undersøgelse. Det har imidlertid længe være uvist om børnene havde en øget risiko for at udvikle andre kræftformer som barn eller ung, og her finder vi ikke tegn på en forhøjet risiko - hverken for sønner og døtre, siger Allan Jensen.

Han understreger, at trods den øgede risiko for testikelkræft, er risikoen for at blive syg stadig lille for den enkelte. Hvor drenge almindeligvis har 0,6 pct. livstidsrisiko for at udvikle testikelkræft som barn eller ung, ses der i undersøgelsen en højere risiko blandt drenge, hvis fædre har haft testikelkræft, svarende til 2 pct.

Giver svar til bekymrede forældre

Det er første gang, forskere ser på risikoen for andre kræftformer end testikelkræft, hos børn hvis fædre selv har haft testikelkræft, og den nye forskning er altså godt nyt for de omkring 300 mænd, der årligt rammes af testikelkræft.

Og der er god brug for den nye viden. Spørgsmålet om deres børns sundhed er noget der fylder hos mænd med testikelkræft, forklarer læge Mikkel Bandak fra Rigshospitalet, der er førsteforfatter på den nye undersøgelse. I sit arbejder som kræftlæge møder han dagligt mænd, der spørger ind til, om deres sygdom får betydning for deres børn.

- Jeg oplever i mit daglige arbejde med mænd med testikelkræft, at livet efter testikelkræft er noget der fylder. Herunder kræftrisiko hos de børn de allerede har, eller måske planlægger at få. Det er derfor dejligt at kunne fortælle, at vores undersøgelse ikke peger på, at der generelt er grund til bekymring, siger han.

Mikkel Bandak forklarer, at sønner hvis fædre har haft testikelkræft i dag ikke rutinemæssigt bliver undersøgt for kræft, og den praksis giver den nye undersøgelse ikke grund til at ændre på. Derimod kan man være lidt ekstra opmærksom på tidlige tegn på sygdommen hos sønnerne, forklarer kræftlægen.

Den nye undersøgelse er baseret på data fra alle mænd, som er blevet diagnosticeret med testikelkræft i Danmark i årene fra 1943 til 2017, samt en tilsvarende kontrolgruppe af mænd uden kræft.  Kræftrisikoen hos børnene er undersøgt op til de bliver 39 år og resultaterne tyder ifølge forskerne på, at hverken farens genetik eller følgerne af kræftbehandlingen, øger den generelle risiko for, at deres børn får kræft.

Forskerne er ved at planlægge et nyt, større studie, som foruden danske tal også inkluderer data fra Sverige og Norge. Her skal det undersøges, om risikoen for kræft hos børnene er påvirket af, hvilken type kræftbehandling deres fædre har været udsat for.

Resultaterne er offentliggjort her: Bandak M. et al.: Risk of childhood ad adolescent, and young adult cancer in offspring of men with testicular cancer. A Danish nationwide study. Int J Cancer. 2026 Mar 2. doi: 10.1002/ijc.70420. Online ahead of print.