Meld dig som indsamler
– og gå en tur for kræftsagen 19. april 2026
Hvornår er stor ’for stor’? Forskere sætter klare mål for miltens størrelse
Ny viden skal bruges til at afklare, hvad man gør med tilfældige fund på scanninger.
Milten er et lidt overset organ, som ligger øverst til venstre i maven. Den er filter for vores blod, genbruger jern og huser immunceller, der hjælper os med at bekæmpe bakterier i blodet.
Når milten bliver større end normalt, kan årsagen spænde fra en forbigående infektion til kræft i blodet. Derfor vækker en forstørret milt ofte bekymring hos lægerne, også når den opdages tilfældigt hos en patient der ikke har symptomer på kræft.
Det kan f.eks. være en patient, der skal undersøges for galdesten - og så ser lægerne ikke blot, hvad der sker i galdeblæren, men også, at milten er større end normalt.
En ny dansk undersøgelse, som Kræftens Bekæmpelse har støttet, er den første i verden, der har undersøgt risikoen for blodkræftsygdom ved forskellige miltstørrelser. Resultaterne giver svar på, hvornår risikoen for blodkræft er øget i en grad, hvor udredning for kræft kan være relevant.
- Vi kan nu give nogle ret præcise anbefalinger for, hvor stor milten skal være, før der er en væsentligt øget risiko for blodkræft, siger Jens Helby Petersen.
Han er speciallæge og klinisk lektor ved Afdelingen for Blodsygdomme på Rigshospitalet og leder den nye forskning sammen med læge ph.d. Anne Rudbeck Juhl.
På størrelse med en avocado
Hos de fleste mennesker måler milten 13 cm eller mindre, hvilket minder om størrelsen på en avocado. Men mange har en større milt end dette, uden at det er et tegn på sygdom. Nogle patienter kan have en næsten dobbelt så stor milt på 20 centimeter eller mere. Her vil det typisk være tegn på sygdom.
Men samtidig peger undersøgelsen på, at der hos de fleste som har forstørret milt på grund af blodkræft, er tale om nogle former for blodkræft, der er kroniske og udvikler sig langsomt. Det kan for eksempel være visse former for kronisk lymfekræft, som kun kræver lidt eller slet ingen behandling, forklarer Jens Helby Petersen.
- I de tilfælde hvor man finder blodkræft hos personer med en tilfældigt opdaget forstørret milt, er det ofte ikke de aggressive, mest farlige blodkræft-sygdomme, hvor man skal skynde sig at gøre noget, understreger Jens Helby Petersen.
Flere undersøgelser - flere tilfældige fund
I takt med at der tages flere blodprøver og laves flere scanninger i sundhedsvæsenet, opdager lægerne oftere en forstørret milt hos mennesker, uden at de har symptomer på kræft. Hidtil har lægerne manglet sikre retningslinjer for, hvem der bør undersøges nærmere, og hvem der trygt kan gå hjem. Den nye undersøgelse ændrer det billede.
- Nu har vi videnskabeligt belæg for at sige til de patienter, hvor vi tidligere kunne være i tvivl: Din milt er lidt stor, men ikke nok til, at det betyder noget for blodkræft. Det er en god nyhed for de mennesker, siger Jens Helby Petersen.
- Andre har en miltstørrelse, der indebærer en øget risiko for kræft, men af en type, der ofte ikke kræver så meget behandling. For disse patienter skal vi nå frem til en faglig beslutning om, hvordan vi hjælper dem bedst, siger Jens Helby Petersen.
Han fortæller, at Rigshospitalet er i gang med at indarbejde de nye resultater, så lægerne bruger dem i det daglige arbejde. Han mener, at der også er potentiale til at udbrede resultaterne til andre hospitaler både i Danmark og udlandet.
Resultaterne er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift JAMA Oncology.