Støt Knæk Cancer
Når du støtter Knæk Cancer, støtter du vigtig kræftforskning. Du kan donere et beløb, starte din egen indsamling, eller tænde et lys.
Se hvordan du støtterKnæk Cancer: Ny forskning skal bane vej for T-celleterapi til flere kræftpatienter
Støtte fra Knæk Cancer gør nyt forskningsprojekt med avanceret teknologi muligt.
Forskere på Herlev og Gentofte Hospital kan nu tage næste skridt i deres arbejde med at forbedre T-celleterapi, hvor patientens egne immunceller bruges til at bekæmpe kræft.
De har fået støtte fra Knæk Cancer-indsamlingen til et nyt forskningsprojekt, hvor de vil forbedre T-cellerne ved hjælp af CRISPR, som er en avanceret teknik, der kan bruges til at ændre cellernes gener.
- Målet er at udvikle T-celler, som er sværere for kræften at bremse og kan holde sig aktive længere, siger professor Özcan Met, der står i spidsen for forskningsprojektet.
Han er leder af Celleterapienheden på Center for Cancer Immunterapi, Afdeling for Kræftbehandling på Herlev og Gentofte Hospital.
Det nye projekt bygger videre på et forsøg, hvor patienter med uhelbredelig modermærkekræft har fået tilbudt T-celleterapi kombineret med CRISPR. Her forsøger forskerne at forbedre T-cellerne ved at fjerne et vigtigt bremse-gen.
Forsøget var det første i verden, der kombinerer T-celleterapi og CRISPR, og blev også støttet af Knæk Cancer.
Læs om Maria, der deltog i det første forsøg med T-celleterapi og CRISPR:
Maria deltog i banebrydende forsøg: Jeg har fået livets gave
T-celleterapi og CRISPR
T-celleterapi er en behandling, hvor lægerne tager immunceller fra patientens kræftsvulst. Cellerne bliver dyrket og mangedoblet i laboratoriet, før de gives tilbage til patienten. Her skal de finde kræftcellerne og bekæmpe dem.
Men kræftvævet kan hæmme T-cellerne, og cellerne kan blive udmattede. Derfor vil forskerne ved hjælp af CRISPR både fjerne det gen, der fungerer som en bremse i T-cellerne, og indsætte et andet gen, der giver T-cellerne ekstra støtte til at holde sig aktive.
Man kan sammenligne det med, at de først fjerner en bremse og derefter giver T-cellerne en hjælpemotor. Hjælpemotoren skal først slå til, når T-cellerne møder kræften.
- Vi laver en dobbelteffekt. Vi fjerner en hæmmende mekanisme og giver samtidig T-cellerne lokal støtte dér, hvor der er brug for det, siger Özcan Met.
Det nye projekt foregår i laboratoriet, hvor forskerne afprøver metoden på T-celler fra patienter med kræft. De undersøger blandt andet, om cellerne kan ændres præcist og sikkert, og om ændringerne giver den ønskede effekt uden at svække T-cellernes øvrige funktion.
Før metoden eventuelt kan afprøves på patienter, skal den dokumenteres og gennem en omfattende godkendelsesproces.
Læs om T-celleterapi:
Skræddersyede T-celler
Forskerne begynder med modermærkekræft, fordi de kan bygge videre på det eksisterende studie og sammenligne resultaterne.
Derefter vil de undersøge, om metoden kan bruges ved æggestokkræft.
På sigt er håbet, at metoden kan bruges ved flere kræftsygdomme:
- Det lange perspektiv er, at vi kan skræddersy T-celler til en given kræftform, så vi både kan fjerne det, der hæmmer T-cellerne, og indsætte noget, der gør dem bedre rustet til de udfordringer, de møder, siger Özcan Met.