Se alle muligheder for at støtte
Når du støtter Knæk Cancer, støtter du vigtig kræftforskning. Du kan donere et beløb, starte din egen indsamling, eller tænde et lys. Det er bare nogle af måderne, du kan støtte Knæk Cancer på.
Sådan kan du støtteKræften er væk. Men så kommer frygten for, at den kommer igen
For læge og forsker Johanne Dam Lyhne begyndte forskningen med en patient, der ikke kunne finde ro efter sit kræftforløb. Nu arbejder hun for, at flere skal have hjælp til at håndtere frygt for tilbagefald.
I 2017 møder den unge læge Johanne Dam Lyhne en tidligere tarmkræftpatient til kontrol, fire år efter hans behandling. Patienten siger, at det går fint. Men hans hustru fortæller noget andet.
Han sover dårligt. Han har svært ved at koncentrere sig. Og han tolker symptomer som tegn på, at kræften er kommet igen. Da han vil opgive parrets fastliggerplads på campingpladsen, fordi han ikke tror, han lever til næste sommer, bliver det for meget for hustruen.
Johanne Dam Lyhne spørger sin leder, hvordan hun kan hjælpe. Men der er ikke noget tilbud.
- Patientens kræft er fundet ved screening, han er blevet opereret og har fået kemoterapi. Vi har gjort alt for, at han skal overleve kræft. Men jeg synes ikke, vi har gjort arbejdet færdigt, siger Johanne Dam Lyhne, der er læge og postdoc på Vejle Sygehus.
Oplevelsen bliver et vendepunkt for Johanne Dam Lyhne og for det forskningsarbejde, hun siden kaster sig over. Det, der begynder med en konkret oplevelse i ambulatoriet, udvikler sig til seks års arbejde med at skabe en behandling til mennesker, der lever med frygten for, at kræften vender tilbage.
Frygten efter kræft
For nogle patienter fortsætter bekymringerne, når operationer og kemoterapi er overstået. Kræften er væk, men uroen følger med videre. En ny smerte, et fysisk signal eller en almindelig dårlig dag kan sætte tankerne i gang.
Det er netop den frygt for tilbagefald, som Johanne Dam Lyhne har undersøgt i sit ph.d.-projekt om tidligere tarmkræftpatienter. Her har hun arbejdet med at tilpasse et australsk behandlingsprogram til danske forhold.
Australien er langt fremme på området, og forskere herfra har udviklet behandlingskonceptet ConquerFear, som har en dokumenteret gavnlig effekt på frygt for tilbagefald.
- Teorien om frygt for tilbagefald bygger på international forskning, hvor især australske forskere har vist, hvordan både tanker, signaler fra kroppen og ydre påvirkninger kan aktivere en vedvarende bekymrings- og opmærksomhedstilstand, der fastholder frygten. ConquerFear er udviklet til at adressere disse mekanismer direkte, forklarer Johanne Dam Lyhne.
Senere bliver konceptet, der bygger på ansigt til ansigt-samtaler med en psykolog, oversat til det digitale program iConquerFear for at gøre behandlingen lettere tilgængelig. Styrken ved et digitalt tilbud er, at hjælpen kan nå ud til flere, og den kan bruges hjemmefra, når behovet opstår.
Men det australske onlineprogram er skabt til at behandle alle slags tidligere kræftpatienter, og der er ingen kontakt med psykologer. Derfor er er plads til forbedringer, mener Johanne Dam Lyhne.
Læs artikel:
LivEFTERkræft
I sit ph.d.-projekt tilpasser hun derfor programmet til en dansk online behandling, der får navnet LivEFTERkræft. Der er to væsentlige forskelle i forhold til det australske onlineprogram: Den ene er, at behandlingen er målrettet en konkret patientgruppe, nemlig tidligere tarmkræftpatienter. Den anden er, at der er knyttet psykologer til forløbet.
I LivEFTERkræft logger deltageren ind på en hjemmeside, når det passer ind i hverdagen, og arbejder med forskellige øvelser. Samtidig følger en psykolog med et par gange om ugen, ser hvor langt patienten er, og svarer, hvis patienten har spørgsmål undervejs.
Johanne Dam Lyhnes forskning viser, at behandlingen virker. Resultaterne peger på, at onlineforløbet formindsker deltagernes frygt for tilbagefald og samtidig øger deres livskvalitet.
Læs om angst og depression som senfølger efter kræft:
Frygten på passagersædet
Men hvordan kan det være, at behandling via en hjemmeside kan virke lige så godt som ’ansigt til ansigt’- terapi? Formentlig fordi det faktisk er relativt nemt at behandle frygt for tilbagefald, siger Johanne Dam Lyhne.
- Programmet er meget konkret. Deltagerne skal f.eks. prioritere, hvad der er vigtigt i deres liv. Og så skal de lave strategier for, hvordan de kan fylde livet med de ting, der er vigtige i stedet for med frygt. De får deres frygt normaliseret, og de får konkrete redskaber til at få den om på passagersædet, mens de selv styrer bilen, siger hun.
I dag er senfølger efter kræft kommet højere op på samfundets dagsorden, og der er større opmærksomhed på, at også de psykiske eftervirkninger kræver behandling.
- Det er blevet mere normalt at tale om psykiske senfølger, og nu begynder vi også at kunne gøre noget ved det, siger Johanne Dam Lyhne.
I 2025 forsvarer Johanne Dam Lyhne sin ph.d.-afhandling om projektet, og inden da rejser hun med sin familie til Australien, hvor hun opholder sig tre måneder på et forskningscenter. Her studerer hun, hvordan ny forskning kan omsættes til løsninger, der gør en konkret forskel i menneskers hverdag.
Målet er klart: at forskningen ikke skal ende som en afhandling på en hylde, men blive til et reelt behandlingstilbud i Danmark.
- Nu arbejder vi på, at LivEFTERkræft i fremtiden kan blive et af flere tilbud til patienterne, så de kan vælge den behandling, der passer bedst til dem og ind i deres liv, siger Johanne Dam Lyhne.
Læs om retningslinjer for behandling af fem generelle senfølger efter kræft:
Livet efter kræft: Nye retningslinjer skal styrke indsatsen mod senfølger