Lars Lilholt efter kræft og komplikationer: Håbet var det anker, jeg klamrede mig til!
Han har altid levet for sangene. Men for få år siden var sygdom tæt på at tage alt. En nat reddede en superhelt ham heldigvis. Nu vil den folkekære musiker give noget vigtigt videre.
Vinden er altid strid her ved Harboøres kyst.
Men Vesterhavets blæst og hustru Ninna er værdsatte følgesvende på musikerens gåtur inden aftenens koncert.
- Måske du bør lukke jakken lidt, siger Ninna.
- Man siger, at gifte mænd lever længere. Det passer i hvert fald i mit tilfælde, det er helt sikkert, siger Lars Lilholt med varme i stemmen og lukker et par knapper.
Midt i gåturen stopper den folkekære trubadur brat op i samtalen.
- Jeg står her, og jeg kan mærke vinden og solen på min hud. Det er sgu bare dejligt!
- Tidligere havde jeg ikke værdsat varmen på min kind. Jeg havde sgu nok ikke engang opdaget den, vel?
Med ‘tidligere’ mener Lars tiden før 2022. Året, hvor tarmkræft, alvorlige komplikationer og corona var ved at slukke ham.
- Jeg har altid været bevidst om, at livet er til låns. Men jeg har fået en ny taknemmelighed, et nyt nærvær for glæden i nuet - og så er jeg blevet mere følsom efter, forklarer den jyske sanger.
Du må hellere gå til lægen
Tilbage i slutningen af 2021 er Lars Lilholt og sangeren Shaka Loveless på koncert-tur sammen. Op til turen har maven ikke helt opført sig, som den plejer.
- Du må hellere gå til lægen, siger min kone Ninna. Efter noget tid gør jeg heldigvis, som hun siger, husker Lars.
Han afleverer en afføringsprøve. Svaret viser blod i prøven. Han skal til Horsens Sygehus og får en koloskopi.
Om eftermiddagen ringer telefonen - et par timer inden næste koncert.
-Lars, du har kræft i tarmen. Jeg råder dig til at tage imod en operation, siger lægen.
- Shit, mand, tænker jeg. Jeg siger bare: ’Ja, selvfølgelig,’ husker Lars.
Han får også et tal med. Sådan et, man godt kan lade som om, man ikke hørte - men som bliver hængende.
- 60 procent i din alder, der får denne kræftform og bliver behandlet, lever fem år efter.
Lars stikker det hele til siden og fortsætter. The show must go on.
Han indvier kun få personer om telefonsamtalen og diagnosen - bl.a. hans hustru Ninna, Shaka Loveless og det lille tur-crew. Lars vil ikke gøre et stort nummer ud af det, alligevel bliver koncerten efterfølgende ikke helt som før.
- Der var nogle sange, der handlede om vores forgængelighed. Og når to sangere med min kræfthemmelighed står på scenen og synger om dét, ja, så giver det en intensitet, som publikum ka’ mærke, tror jeg, siger Lars.
Superhelten Anders
Februar 2022 bliver Lars opereret på Aarhus Universitetshospital i Skejby. Lægerne fjerner 40 centimeter tarm og al kræften. Men få døgn efter operationen begynder et langt og alvorligt forløb med komplikationer.
Han får tarmslyng, og der går betændelse i bughulen. Pludselig er smerterne uudholdelige, og morfinen virker ikke mere.
- Jeg bliver kørt babu babu ned til operationsstuen midt om natten. Jeg har aldrig haft så voldsomme smerter i mit liv, husker han.
Hospitalet har ringet efter Anders Tøttrup, der er en erfaren mave-tarm-kirurg og overlæge.
- Han opererer på mig i mange timer. Jeg var død, hvis ikke Anders var kommet den nat - det er jeg helt sikker på. Han er virkelig bare min superhelt.
Da Lars vågner igen - på intensivafdelingen - er familien samlet omkring ham.
- Jeg bliver så glad i låget for at se dem alle. Det er først mange måneder senere, at de fortæller mig, at de var blevet ringet ind, fordi personalet sgu ikke regnede med, at jeg overlevede, fortæller han.
Trods operation vender betændelsen i bughulen tilbage igen. Lægerne renser bughulen nærmest dagligt - mens Lars er i fuld narkose. I alt bliver han lagt i narkose omkring 20 gange.
Som om det ikke var nok, bliver han også smittet med corona under indlæggelsen. Virussen sætter gang i endnu en alvorlig komplikation: tre blodpropper i lungerne.
Alt i alt er Lars’ krop - og også hovedet - presset helt ud over kanten.
Det hedder delirium
Superhelten, overlæge Anders, kommer fast og ser til Lars.
- Han er der for mig hele tiden, og han bliver ligesom bare ham, jeg taler med og betror mig til. I det hele taget var det hårdtarbejdende hospitalspersonale omkring mig fantastisk, husker Lars.
Mens kroppen kæmper i hospitalssengen, begynder Lars’ hjerne at køre sit helt eget fantasi-show.
En dag, da overlæge Anders træder ind på stuen, ser Lars, at der pludseligt sidder et egern på lægens skulder. Så dukker en mus op på lægens øre. Lars tænker, at Anders er ekstra sød ved ham, fordi han ved, at patienter gerne vil ae bløde pelsdyr.
Men så hopper egernet pludselig op på øret af lægen og spiser musen.
- Jeg råber: ‘Men for fa’en! I Dyrene i Hakkebakkeskoven spiser egern da kun nødder!’ Så siger Anders bare: ‘Lars, du skal ha’ en ny diagnose med hjem. Det hedder delirium,’ husker Lars.
Anders forklarer Lars og familien, at delirium er en slags pludselig forvirring i hjernen. Den kan komme, når kroppen er i voldsomt alarmberedskab. Hallucinationerne kan vare i noget tid, men plejer at gå over igen.
Friheden er at kunne synge igen
Lars sendes hjem fra hospitalet i rullestol. Han kæmper for at komme på benene. For at blive klar i hovedet igen. Han er fandenivoldsk og vil retur på scenen igen hurtigst muligt.
Hans jernvilje, gode fysiske form og et fantastisk netværk hjælper ham på den seje lange vej:
Fodboldkammeraterne, som han har spillet ugentligt bold med i årtier, hiver ham ud på korte gåture. En sød sygeplejerske ser til ham dagligt. Der er personlig fysioterapi i hjemmet tre gange om ugen. Hans ene datter Luna og hustru Ninna er tæt på hele tiden og holder ham i hånden, når delirium og angst bliver for stor.
- Der er rigtig mange, der har været mine helte undervejs. Jeg har haft de bedste og mest fantastiske sundhedspersonale, både på hospitalet og i månederne efter. Men uden min familie, der holdt mig oppe i de måneder, hvor min hjerne stak af med mig, stod jeg her ikke i dag, siger han.
Efter fire måneders hård genoptræning er Lars klar til at stå på en scene igen. Han er kræftfri og blodpropperne i lungerne er væk.
- Jeg troede faktisk aldrig, at jeg skulle stå på en scene igen. Den første koncert efter sygdommen var ret symbolsk på den store scene i Tivoli Friheden Aarhus. 10.000 mennesker var mødt op og bød mig velkommen tilbage med klapsalver i fem minutter. Jeg løb ikke rundt på scenen, men jeg kan synge. Det trak vand. Friheden er at kunne synge igen, husker Lars.
Superhelten - og glasset rødvin
Lars inviterer også sin superhelt, overlæge Anders, til en af de efterfølgende koncerter i Aarhus.
- I pausen kommer der en fyr gående imod mig i flot tøj og fine sko. Tænk, jeg kunne slet ikke kende ham uden lægekittel på! Først dér går det op for mig, at Anders faktisk er næsten på min alder. Jeg har bare været så langt væk i de uger, jeg var indlagt, siger Lars.
De to mænd skåler og drikker et glas rødvin i hinandens selskab.
- Det var en virkelig dejlig oplevelse - det betød også noget for ham, at han ku’ holde mig i live. Det var en rørende aften. Det var det sgu, siger Lars.
Ro på bagsmækken og håbet
I dag er kræften væk. Men kroppen er ikke helt som før.
Lars er tilknyttet senfølgeklinikken i Skejby. Her har han fået hjælp til at få indopereret en lille pacemaker, der hjælper med at holde skik på tarmene. Han har også ændret madvaner. Spiser endnu sundere. Og skal han spille aftenkoncert, er der mad senest kl. 16.
- Det sikrer ro på bagsmækken, forklarer han.
Og selv om livet efter tarmkræft er lidt mere bøvlet, er Lars ikke i tvivl om, hvad han gerne vil give videre til andre patienter og pårørende:
- Man skal ikke fortvivle. Nogle gange kan man slet ikke forstille sig, at det kan blive godt igen, men det kan det godt.
- Hold håbet højt! Håbet er som et anker, vi kaster ud i fremtiden, og klamrer os til, når det står helt grelt til. Med håb, støtte fra vores superhelte og kærlighed kan man komme igennem!
Støt op, for hulan da!
Nu er 73-årige Lars i gang med den vildeste turné, han har haft til dato: Over 45 koncerter på under to måneder skal spilles.
To af sangene på turnéen har Lars skrevet i tiden efter kræft, komplikationer og corona. Specielt sangen ’Glæden ved at gå her, mens vi går her’ betyder noget særligt for ham.
Sangteksten begyndte at pible frem, mens han endnu var i genoptræning, kæmpede med delirium, smerter og frygten for, om kræften mon vil komme retur.
- Den sang er nok min måde at reflektere over livets skrøbelighed efter mit sygdomsforløb. Glæden ved at gå her, mens vi går her - det er sgu alt! For om lidt bliver her måske nok stille, men indtil da, så skal vi huske dén glæde, som vi har her og nu, siger han.
Søndag den 19. april er der tusindvis af mennesker landet over, der netop skal ud at gå en tur med mening. For at samle ind til kræftsagen, når Kræftens Bekæmpelses landsindsamling finder sted. Lars giver altid selv en skærv, når frivillige fra Kræftens Bekæmpelse banker på døren.
- Støt op! Pengene går til forskning og hjælp til kræftpatienter. Støt op, for hulan da, siger han højt mod vestenvinden, mens han glædes over at gå dér ved Harboøres kyst sammen med sin Ninna.
Støt op om Landsindsamlingen 19. april
Én ud af tre får kræft – og dem omkring bliver pårørende. Vi går dør til dør for at støtte alle, der har kræft inde på livet. Meld dig som indsamler eller se, hvordan du ellers kan støtte op.
Se, hvordan du kan støtte