Støt Knæk Cancer
Når du støtter Knæk Cancer, støtter du vigtig kræftforskning. Du kan donere et beløb, starte din egen indsamling, eller tænde et lys.
Se hvordan du støtterLungekræftpatienter har høj risiko for depression
Forskere peger på behov for tidligere hjælp til depression hos lungekræftpatienter.
Patienter med lungekræft har markant større risiko for depression end patienter med tarmkræft, brystkræft og prostatakræft. Det viser et nyt studie, som bygger på data fra flere end 280.000 patienter, og som er støttet af Knæk Cancer.
Forskerne har undersøgt, hvor mange patienter der fik antidepressiv medicin eller en hospitalsdiagnose med depression før og efter en kræftdiagnose. Her skiller patienter med lungekræft sig tydeligt ud:
I det første år efter lungekræftdiagnosen havde 16,8 pct. af mændene hentet antidepressiv medicin. Det samme gjaldt 24,9 pct. af kvinder med lungekræft. Det var markant flere end blandt patienter med tarm-, prostata- og brystkræft.
- Jeg har nok som mange andre lungemedicinere haft en fornemmelse af, at en del patienter med lungekræft udvikler depression. Men nu har vi fået tal på omfanget, og det er overraskende, at det er så mange, og at forskellen i forhold til tre andre store kræftsygdomme er så stor, siger Morten Hornemann Borg, der har ledet undersøgelsen.
Han er ledende overlæge på Medicinsk Afdeling på Vejle Sygehus og formand for eksperterne i Dansk Lunge Cancer Gruppe.
Sårbar patientgruppe
Undersøgelsen viser, at allerede i årene før kræften blev opdaget, var brugen af antidepressiv medicin højere blandt de patienter, der senere fik lungekræft, end blandt dem, der fik en af de andre kræftformer.
Undersøgelsen kan ikke forklare, hvorfor lungekræftpatienter har en så høj risiko for depression. Men forskerne peger på flere mulige årsager.
- Noget tyder på, at patienter med lungekræft overordnet er en sårbar patientgruppe. Mange lungekræftpatienter har også andre sygdomme allerede før kræftdiagnosen, for eksempel KOL, som går ud over livskvaliteten. Samtidig er der en høj dødelighed ved lungekræft, hvilket kan være med til at øge den psykiske belastning - hvor de tre andre kræftsygdomme, som vi sammenligner med, har en bedre overlevelse, siger Morten Hornemann Borg.
Behov for tidlig støtte
Ifølge Morten Hornemann Borg peger resultaterne på, at sundhedsvæsenet bør have større fokus på lungekræftpatienters mentale trivsel. Depression kan påvirke både livskvaliteten og evnen til at gennemføre behandling. Derfor er det vigtigt at opdage tegn på depression tidligt og tilbyde hjælp hurtigt.
- Undersøgelsen viser, at vi skal blive bedre til at opdage depression, og vi skal have nogle behandlingstilbud, som vi kan henvise dem til. Med Kræftplan V er der heldigvis kommet fokus på senfølger efter kræft, og resultaterne giver et vigtigt indspark til den kommende senfølgeindsats. Der skal være en systematisk opsporing og et fast tilbud om hjælp til lungekræftpatienter med depression, siger Morten Hornemann Borg.
Den nye undersøgelse er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift BMC Cancer.