Spring navigation over

Ny viden om kemoterapi-modstandsdygtige nyre- og leverkræftceller

Kræftcellers stofskifte kan være svaghed, der måske kan bruges i behandling

Giuseppe Filomeni og Chiara Pecorari i laboratoriet
Lever- og nyrekræftceller får ofte en genændring, der påvirker deres stofskifte. Det viser nye forskning fra bl.a. Giuseppe Filomeni (t.v) og Chiara Pecorari (t.h) fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning. Den viden kan måske med tiden føre til nye behandlinger mod kræft, der er modstandsdygtig overfor kemoterapi. Foto: Kræftens Bekæmpelse

En kombination af kemoterapi og et lægemiddel, der rammer kræftcellernes stofskifte, kan i laboratorieforsøg bekæmpe kræftceller, som ellers er modstandsdygtige overfor kemoterapi. Det viser en ny undersøgelse fra forskere ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.

Forskningen, der netop er offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Communications, er udført på lever- og nyre-kræftceller, celler fra patienter med nyrekræft samt i forsøg med mus, der udviklede de samme sygdomme.

Kræftceller, der er modstandsdygtige overfor kemoterapi, har ofte en eller flere genændringer. I den nye undersøgelse viste forskerne, at en af disse ændringer ofte var et tab af genet AKR1A1. Udover at gøre kræftcellerne modstandsdygtige mod kemoterapi, fremmer tabet af AKR1A1 også kræftcellernes evne til at sprede sig i kroppen.

Forskerne bag den nye undersøgelse, med postdoc Chiara Pecorari og gruppeleder Giuseppe Filomeni i spidsen, har for første gang vist, at tabet af AKR1A1 hos lever- og nyrekræftceller fører til ændringer i kræftcellernes stofskifte. Det gør, at de ophober stoffet methylglyoxal (MGO), som stammer fra en ufuldstændig udnyttelse af glucose i cellerne. Det kompenserer kræftcellerne for, ved at skrue op for den proces, der udskiller MGO.

Og måske kan den nye viden vise vej til, hvordan man kan slå de modstandsdygtige kræftceller ihjel:

- Ved at behandle modstandsdygtige lever- eller nyrekræftceller, med kemoterapi plus et middel, som er kendt for at hindre udskillelsen af MGO, døde kræftcellerne. Det så vi også, når vi behandlede kræftceller fra patienter med nyrekræft. I forsøg med mus blev kræftknuderne meget mindre, som følge af behandlingen, siger postdoc Chiara Pecorari.

Et første skridt på vejen

Forskerne understreger, at der endnu er et stykke vej, før den nye viden kan omsættes til en decideret behandling. Men den nye viden giver en vigtig forståelse af de ændringer, der sker i kræftceller og hvordan de er forskellige fra normale celler. Og hvis forskningen kan føre til en ny behandling, vil det være af stor værdi for patienterne:

- Kræftcellerne vi har undersøgt, er modstandsdygtige overfor kemoterapierne sorafenib eller sunitinib, som bruges i behandlingen mod lever- og nyrekræft. Og midlet, som gør de to midler effektive igen, er allerede godkendt til behandling af andre sygdomme, hvilket vil være en fordel hvis den nye forskning på længere sigt skal omsættes til en ny behandling.

Det siger gruppeleder Giuseppe Filomeni, der leder forskergruppen Redoxbiologi, som har stået i spidsen for den nye forskning.

Den nye viden er blevet mulig gennem forskernes mangeårige forskning i kræftcellernes stofskifte. Forskerne arbejder nu videre for at få en endnu større forståelse af de ændringer, der sker i kræftcellers stofskifte.

 

Resultaterne er offentliggjort her Pecorari C. et al.: Crosstalk between S-nitrosylation and glycation defines a metabolic vulnerability in liver and renal cancers. Nature Communications 10.1038/s41467-026-76938-x.

Kræftens Bekæmpelses eget forskningscenter

Forskningen er udført med bidrag fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning. Center for Kræftforskning er beliggende på Østerbro i København og udfører forskning af høj international kvalitet. Centeret offentliggør hvert år mere end 300 videnskabelige artikler.

Læs om centeret her

Sådan bevares DNA'ets 3D-struktur, når vores gener bliver aflæst

Forskning fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning giver helt ny viden om hvad der sker, når DNA bliver aflæst.

Læs om forskningen her