Til den kommende regering: Pas bedre på vores drikkevand end jeres forgængere

Debatindlægget er bragt første gang i Avisen Danmark d. 16. marts 2026

Valgkampen var kun få dage gammel, da rent drikkevand blev et stort tema i debatten. Det er ikke så underligt. Der er ikke mange lande i verden, hvor man som her i Danmark kan tappe og drikke vand direkte fra køkkenhanen. Det er noget, vi er stolte af og en fortælling, der bruges flittigt til at brande vores land som en klimabevidst, blå nation og et attraktivt turistmål. 

Rent drikkevand er en vigtig del af et godt og sundt liv. Hver gang vi tapper drikkevand fra hanen, skal det være et sikkert og sundt valg. Det er det i dag – men billedet kan desværre hurtigt ændre sig. Der er behov for, at politikerne gør alvor ud af valgløfterne og sætter gang i en aktiv indsats for at beskytte vores grundvandsressourcer bedre.  

Indholdet af nitrat i vores drikkevand bør være et wakeupcall. En ekspertgruppe under Miljøministeriet har for nyligt vurderet, at nitrat i drikkevand – selv ved niveauer under den nuværende grænseværdi – kan være forbundet med en lille øget risiko for tarmkræft. 

Ekspertgruppen anbefaler, at grænseværdien for det tilladte indhold af nitrat i drikkevand bør sænkes markant, fra 50 til 6 mg. pr. liter. Men vi kan ikke nøjes med at rykke rundt på tal for at dæmme op for risikoen. For når vores drikkevand først er ramt, er det både dyrt og besværligt at rette op på. 

Derfor mener vi, at tiden er inde til at indføre et generelt statsligt forbud mod at sprøjte og gøde i sårbare, grundvandsdannende områder med det formål at sikre det rene drikkevand.

Lige nu går udviklingen den forkerte vej. En ny analyse fra Miljøministeriet viser, at det på 27 år kun er lykkedes at fremtidssikre 1,5 procent af det vand, vi skal beskytte mod sprøjtemidler, nitrat og andre forureningskilder. Samtidig konstateres der pesticidrester i flere og flere drikkevandsboringer. Og det er ikke alene rester fra fortiden, der skaber nutidens problemer: I det øverste grundvand er der rester fra pesticider i over 80 procent af prøverne. 

Forebyggelse er bedre og billigere 

Det er vigtigt, vi fortsat forsker i området for at blive klogere på sundhedsrisikoen, blandt andet i forhold til kræft. Men når det gælder vores drikkevand, kan vi – med den viden, der allerede findes nu - ikke tillade os at sidde på hænderne og afvente, at fremtidens undersøgelser og forskning kortlægger nye risici. 

Vi er nødt til at ty til et forsigtighedsprincip og forebygge, at flere sprøjtemidler, nitrat og andre forureningskilder finder vej til vores drikkevand. 

Det er på sigt både den bedste og billigste løsning at forbyde sprøjtemidler i de områder, hvor vores grundvand er særligt sårbart og de områder, hvor nitraten, der primært stammer fra kunst- og husdyrgødning i landbruget, let trænger ned. 
Et nationalt sprøjteforbud vil påvirke knapt fire procent af Danmarks samlede areal eller godt seks procent af landbrugsarealet. Et areal, som kan tages i brug på andre måder gennem skovrejsning, økologisk dyrkning eller en række andre løsninger. 

En ny regering bør have det som en høj prioritet at tage vare på vores drikkevand og indføre et forbud mod at sprøjte i de områder, hvor vores grundvand bliver dannet og er særligt sårbart over for forurening. Det er nødvendigt, at der sker en forebyggende indsats, både for vores miljø og sundheds skyld.