Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

139 undersøgelser: Social ulighed i alle aspekter af kræftforløbet

06-03-2019
Langt fra alle kræftpatienter har haft gavn af de mange forbedringer, der er sket på kræftområdet i Danmark de seneste 30 år. Forskere i Kræftens Bekæmpelse har foretaget en systematisk gennemgang af 139 undersøgelser blandt danske kræftpatienter, som samlet viser et entydigt billede af social ulighed i hele kræftforløbet.

Blandt alle kræftpatienter, der fik deres kræftdiagnose i 2005-2009, var kun 53 pct. af dem med den laveste indkomst i live efter fem år mod 69 pct. af kræftpatienter med den højeste indkomst. Foto; Colourbox

- Vi vidste godt, at der er et problem med social ulighed, men det er alligevel chokerende at se, hvor markant og entydigt problemet er i alle aspekter af et kræftforløb, siger Kræftens Bekæmpelses direktør Jesper Fisker. Foto: Tomas Bertelsen

Resultaterne fra de mange undersøgelser er samlet i en hvidbog, som torsdag 7. marts fremlægges på en konference om social ulighed i kræft i Danmark arrangeret af Kræftens Bekæmpelse og kræftlægerne i De Multidisciplinære Cancer Grupper.

Hvidbogen viser samlet, at kræftpatienter med kort uddannelse, lav indkomst eller som bor alene, ikke i samme grad som bedre stillede kræftpatienter har gavn af de fremskridt, der er sket både i forebyggelse af kræft, diagnostik og behandling af kræft de seneste 30 år.

- Vi vidste godt, at der er et problem med social ulighed, men det er alligevel chokerende at se, hvor markant og entydigt problemet er i alle aspekter af et kræftforløb. Det kan vi ikke være bekendt i et velfærdssamfund, og det bliver vi nødt til at gøre noget ved, siger Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse.

Ulighed i hele kræftforløbet

Langt de fleste kræftformer rammer hyppigere mennesker med en kort uddannelse, lav indkomst samt personer, der bor alene. Der er social ulighed i forekomsten af de største livsstils- og miljømæssige årsager til kræft, nemlig tobaksrygning og kost. Der er social ulighed i, hvor fremskreden kræften er, når den bliver opdaget, i hvilken behandling man får, og i chancen for, at man kan vende tilbage til jobbet efter kræft. Og så er der en stor og stigende ulighed i overlevelsen efter kræft.

Blandt alle kræftpatienter, der fik deres kræftdiagnose i 2005-2009, var således kun 53 pct. af dem med den laveste indkomst i live efter fem år mod 69 pct. af kræftpatienter med den højeste indkomst.

Læs hvidbog: Social ulighed i kræft i Danmark:

Social ulighed i kræft i Danmark

- For nogle kræftformer er det sådan, at de 20 pct. rigeste nu overlever meget bedre, mens de 20 pct. fattigste har haft en langt mere begrænset forbedring i kræftoverlevelsen, siger professor Susanne Dalton. Foto: Tomas Bertelsen

- For alle kræftformer er overlevelsen steget siden slutningen af 1980’erne, og det er jo virkelig godt. Men for nogle kræftformer, blandt andet tyktarmskræft, er det sådan, at de 20 pct. rigeste nu overlever meget bedre, mens de 20 pct. fattigste har haft en langt mere begrænset forbedring i kræftoverlevelsen igennem de sidste 30 år, siger professor og overlæge Susanne Dalton, Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, der er medforfatter til hvidbogen.

Forskellige patienter har forskellige behov

Susanne Dalton står også i spidsen for det nye Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft, som Kræftens Bekæmpelse har etableret med 20 mio. kr. fra Knæk Cancer-indsamlingen 2018.

Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft har sat gang i en række forskningsprojekter, der blandt andet undersøger nye muligheder at organisere sundhedsvæsenet på, så alle patienter passer ind og får opfyldt deres behov for støtte i kræftforløbet.

Læs mere om Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft:

20 mio. kr. fra Knæk Cancer skal mindske social ulighed i kræftbehandling

- Nogle gange handler det om at give nogle patienter noget mere for, at alle i sidste ende får det samme. Rigtig mange patienter kan klare sig selv, og det er fint. Men måske skal man sætte ind med ekstra hjælp til ham, der ikke siger så meget og helst bare vil hjem hurtigst muligt. Vi bliver nødt til at finde ud af, hvordan vi gør det bedst muligt for alle grupper af patienter, siger Susanne Dalton.

Konferencen om ulighed i kræft finder sted på Christiansborg hvor ph.d.-studerende Maja Halgren Olsen vil fremlægge resultaterne fra hvidbogen.

Ulighed i hele kræftforløbet

Ulighed i nye kræfttilfælde

Enkelte kræftformer, f.eks. modermærkekræft, er hyppigere blandt personer med en lang uddannelse, høj indkomst eller samboende, men langt de fleste kræftformer optræder hyppigere blandt personer med kort uddannelse, lav indkomst samt personer, der bor alene.

Ulighed i stadie ved diagnose (hvor fremskreden kræften er)

For de fleste kræftformer, hvor det er undersøgt, er der stor social ulighed i stadie ved diagnose

Ulighed i behandling

En række undersøgelser har observeret ulighed i modtaget behandling for kræft i Danmark

Ulighed i rehabilitering

Få undersøgelser har undersøgt og observeret social ulighed i henvisning og deltagelse i rehabilitering efter kræft i Danmark. Personer med lav socioøkonomisk position har flere uopfyldte behov for rehabilitering.

Ulighed i senfølger

En række undersøgelser har observeret social ulighed i både fysiske og psykologiske senfølger efter kræft i Danmark, såsom smerte, nedsat funktionsevne samt angst og depression.

Ulighed i arbejdsmarkedstilknytning

Der er god evidens for betydelig social ulighed i tilknytning til arbejdsmarkedet efter en kræftsygdom i Danmark.

Ulighed i tilbagefald

Et beskedent vidensgrundlag peger på social ulighed i risikoen for, at man får tilbagefald af kræft.

Ulighed i palliativ behandling

Få undersøgelser har undersøgt og ikke fundet entydig evidens for social ulighed i kontakt til palliativ team samt brugen af praktiserende læge og hjemmebesøg, inden døden indtræffer i Danmark.

Ulighed i overlevelse efter kræft

Kræftpatienter i Danmark med en kort uddannelse, lav indkomst og patienter, der bor alene, har en dårligere overlevelse, næsten uanset hvilken kræftform de er diagnosticeret med, i forhold til kræftpatienter med en længere uddannelse, højere indkomst eller samboende.

Kilde: Hvidbog: Social ulighed i kræft i Danmark

Eksempler på social ulighed i kræft i Danmark
  • Unge kvinder og mænd, hvis mor havde en lang uddannelse, havde hhv. over 1,3 og 3 gange højere odds for at være vaccineret mod HPV, i forhold til unge kvinder og mænd med kort uddannelse.
  • Personer med kort uddannelse og lav indkomst diagnosticeres oftere med kræft i et fremskredent stadie. Særligt for livmoderhalskræft, hvoraf en del, men ikke hele uligheden kan forklares af forskelle i screeningsdeltagelse.
  • Personer med lav socioøkonomisk position har oftere andre samtidige sygdomme. Særligt for prostatakræft og kræft i tyk- og endetarm er dette forklaringen på en stor del af den sociale ulighed i overlevelse.
  • Kortuddannede patienter med akut myeloid leukæmi har 32 pct. mindre odds for at modtage intensiv behandling, og kortuddannede lungekræftpatienter har 25 pct. mindre odds for at modtage standardbehandling i forhold til patienter med en lang uddannelse.

Kilde: Hvidbog: Social ulighed i kræft i Danmark

Konference om ulighed i kræft

Kræftlægerne i DMCG og Kræftens Bekæmpelse sætter torsdag 7. marts fokus på den sociale ulighed i kræft på en konference på Christiansborg. Her inviterer arrangørerne sundhedsvæsenets parter og politikere til sammen at finde løsninger på problemerne med ulighed i kræft.