Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Året set med frivillige øjne

17-12-2020
Kræftens Bekæmpelse har 46.000 frivillige, som brænder for at gøre en forskel for kræftramte og deres familier. Men hvordan afholder man frivillige aktiviteter, når coronavirus spænder ben for planerne, og deltagerne måske oven i købet er i risikogruppen? Fem frivillige ser tilbage på et meget anderledes 2020.
Fem frivillige

Fem frivillige i Kræftens Bekæmpelse ser tilbage på året, der er gået. Fotos: Private (fotomontage: Kræftens Bekæmpelse)

2020 bliver et af de år, vi kommer til at huske – både på godt og ondt. Det gælder også for de tusindvis af frivillige i Kræftens Bekæmpelse, som hver dag gør en indsats for at hjælpe patienter og pårørende, skabe fællesskab og håb, oplyse om kræft og samle penge ind til kræftsagen. Selv om det ikke har været lige nemt hele vejen at være frivillig på kræftområdet i år, så har udfordringerne også givet plads til nye idéer og nye måder at arbejde på.

Fem frivillige fortæller her, hvordan de har oplevet året, hvor coronavirus ramte Danmark.

Lene Graa Jakobsen gør alt, hvad hun kan, for at give gæster en varm velkomst i kræftrådgivningen på trods af de restriktioner, der er for tiden. Foto: Privat.

Lene Graa Jakobsen er værtsfrivillig i kræftrådgivningen i Aalborg. Hun tager imod kræftramte og pårørende, når de træder ind ad døren og hjælper dem godt videre i rådgivningen.

Hvordan vil du betegne år 2020 som frivillig i Kræftens Bekæmpelse?
- Det har været et meget anderledes år. Jeg har en ugentlig vagt, og jeg har kunnet mærke, at der er mere stille i rådgivningen, end der plejer at være. Personer berørt af kræft skal helst ikke udsættes for smitte med coronavirus. Så bare det at bevæge sig udenfor kan udgøre en potentiel risiko, hvis man er sårbar.

Hvad har været den største udfordring?
- Jeg savner den helt åbne rådgivning, hvor borgere kan komme direkte fra gaden eller fra hospitalet og bruge det hyggelige, livsbekræftende hus, som rådgivningscentret er. Som det er i øjeblikket, skal man helst have en aftale. 
Det har også været en stor udfordring, at der skal bruges mundbind, når man er gående og stående. Smil og mimik kan gå tabt bag et mundbund, og de faktorer er vigtige i det første møde. Den fysiske kontakt såsom en hånd på skulderen og et varmt håndtryk er der heller ikke og kommer måske aldrig igen. Det kan også forstyrre det vigtige første møde.

Hvad har du lært af året, som du kan tage med dig i dit frivillige arbejde fremover?
- For nogle borgere kan dørtrinnet i rådgivningen opfattes som det højeste dørtrin i hele byen, så når de træder ind over det, vil jeg gøre alt, hvad jeg kan, for at give dem en god, professionel og positiv velkomst. Jeg forsøger at udtrykke varme på andre måder, når jeg ikke kan give et håndtryk og har mundbind på, f.eks. ved at italesætte, at jeg smiler. Dette vil jeg fortsætte med - også i 2021! 

Læs om, hvordan man som frivillig kan være med til at støtte patienter og pårørende:

Patientstøtte

Bent Peter Larsen glæder sig over, at rigtig meget er lykkedes, selv om aktiviteter er blevet besværliggjort af coronaen. Foto: Privat.

Bent Peter Larsen er næstformand i Esbjerg Lokalforening. Han er bl.a. med til at arrangere Landsindsamlingen og Lyserød Lørdag i sit lokalområde. Han forsøger også at få sat kræftsagen på dagsordenen i byrådet til gavn for kræftramte lokalt.

Hvordan vil du betegne år 2020 som frivillig i Kræftens Bekæmpelse?
- Det har selvfølgelig været påvirket af coronaen, som har sat sin dagsorden mange steder. Men det har på mange måder også været et rigtig godt år. Det er lykkedes os at få ansat en pårørendevejleder i kommunen. Vi har kontaktet byrådsmedlemmer og pressen, og vi har skrevet læserbreve, haft møde med borgmesteren og samarbejdet med andre patientforeninger. Det har vi godt kunnet, fordi det meste har været på skrift.
Vi har også forsøgt at gennemføre de sædvanlige aktiviteter såsom Landsindsamlingen, Stafet For Livet og Lyserød Lørdag. Det hele har været besværliggjort af coronaen. Der var færre indsamlere til Landsindsamlingen, men jeg fik til gengæld ligeså mange penge på min rute, som jeg plejer. Stafetten blev gennemført ved hjælp af digitale initiativer, og til Lyserød Lørdag stod vi uden for et lokalt bycenter i stedet for indenfor. Det har ikke givet ligeså mange penge, og der er kommet færre mennesker, end der plejer, men det har en værdi at opretholde traditionerne.

Hvad har du lært af året, som du kan tage med dig i dit frivillige arbejde fremover?
- At man godt kan løse ting digitalt, vi ikke troede var muligt før. Vi er også blevet tvunget til at tænke anderledes. For eksempel da vi ikke kunne lave en fysisk stafet, så lavede vi noget andet i stedet. Det kan vi godt tage med os fremover. Jeg synes også, vi har fået en reminder om, hvor meget fællesskabet betyder. Man lærer at sætte pris på det, når det mangler. Jeg tror, det vil betyde, at vi værdsætter det endnu mere og måske også bidrager mere til det.

Se, om der kunne være et frivilligjob, som er interessant for dig:

Bliv frivillig

Dorte Smith nyder, at det vælter ind med gode varer i butikken i Helsingør. Foto: Privat.

Dorte Smith er frivillig i Kræftens Bekæmpelse Genbrug i Helsingør. I butikken sælges varer, som danskerne har doneret til Kræftens Bekæmpelse, og Dorte hjælper med at tage imod varerne og sælge dem i butikken.

Hvordan vil du betegne år 2020 som frivillig i Kræftens Bekæmpelse?
- Det har været et år med udfordringer – både på godt og ondt. Det var trist, da vi måtte lukke. Vi var meget kede af det alle sammen. Det fylder meget i vores hverdag at komme her og gøre noget. Så corona var en kæp i hjulet for os. Vores butik er normalt meget travl, og vi fik da også en pukkel af ting, efter folk havde gået og ryddet op derhjemme. Vi er druknet i varer. Nu har det løst sig, men vi får stadig mange fine ting fra folk. De går meget mere ind for idéen med genbrug. Så vi er oppe på dupperne for at få tingene gjort. Det er spændende at se alle de gode ting, vi får. Vi har faktisk allerede indhentet det tabte i vores butik, så vi kan næsten ikke få armene ned.

Hvad har været den største udfordring?
- Det har været logistikken omkring de mængder af varer, vi har fået ind. Vi skulle have det håndteret, sorteret, prissat, og det skulle rengøres. Det var været en spændende udfordring, og vi har sagt til hinanden: ’Det her klarer vi altså’. Vi har arbejdet over og haft ’sorteringssøndage’, og vi har ryddet op. Det har vi været nødt til for at kunne være her. Det er et luksusproblem, og det er faktisk ikke et problem, for det har været så storslået. Vi har fået rigtig mange gode ting.

Læs, hvordan du kan støtte kræftsagen ved at købe ting i Kræftens Bekæmpelse Genbrug eller donere til butikkerne:

Genbrugsbutikker

Herdis Hanghøi glæder sig til, at hun forhåbentlig i løbet af 2021 for alvor kan tage fat på sit frivillige arbejde igen. Foto: Privat.

Herdis Hanghøi er næstformand for regionsudvalget i Syddanmark. Hun holder øje med udviklingen på kræftområdet i sin region og mødes med regionspolitikere og andre interessenter med henblik på, at kræftramte skal få den bedst mulige behandling.

Hvordan vil du betegne år 2020 som frivillig i Kræftens Bekæmpelse?
- Jeg arbejder med emnerne pårørende og palliation og vil gerne samarbejde med andre interessenter, med kommunerne og med lokalforeningerne, men det bliver vanskeliggjort af at man ikke kan mødes fysisk. Det er ikke det samme at holde onlinemøder, når man ikke kender hinanden. Man kan godt følge en dagsorden, men de uformelle snakke er ikke de samme, som når man sidder i et lokale og drikker kaffe sammen. Vi har i regionsudvalget valgt at sætte vores emner på standby indtil starten af 2021, og så må vi se, hvordan verden ser ud på det tidspunkt. Det har jeg det rigtig dårligt med. Jeg brænder for opgaven, og der er nogle ting, jeg gerne vil ud at arbejde med, personer jeg gerne vil snakke med, og jeg vil også gerne ud og mødes med nogle pårørende. Det kan jeg jo slet ikke lige nu.

Hvad har været den største udfordring?
- Det er, at møderne bliver holdt online. Jeg er rigtig glad for de fysiske møder, hvor man kan sparre med hinanden og udveksle idéer, og man kan aflæse mimik og kropssprog. Det er svært på en skærm. Det kan godt fungere, hvis man er 4-5 stykker, men vi har nogle gange været mange, og så kan man ikke se hinanden alle sammen. Det giver ikke den samme fællesskabsfølelse og stemning, og der er måske nogle, som ikke kommer til orde. Jeg vil gerne kunne se folk i øjnene og se, om de ryster på hovedet, eller om de er enige. 

Læs mere om at arbejde politisk for Kræftens Bekæmpelse:

Politisk arbejde

Mimi Petersen glæder sig over opbakningen til den alternative lysceremoni i Haslev, og at folk var klar til at give en hjælpende hånd. Foto: Privat.

Mimi Petersen er fightertovholder i Stafet For Livet Haslev. Hun er med til at arrangere en årlig stafet i Haslev, hvor fællesskabet er stærkt, og hvor der er fokus på at give håb til kræftpatienter, pårørende og efterladte, samtidig med at der samles penge ind til kræftsagen.

Hvordan vil du betegne år 2020 som frivillig i Kræftens Bekæmpelse?
- Det har været et meget turbulent år. Vi var allerede gået i gang med stafetten. Vi havde fundet et nyt sted, vi skulle være og var begyndt at planlægge. Og så lige pludselig sagde det ’puf’, da coronaen kom. Vi fortsatte planlægningen lidt endnu, fordi vi først havde vores stafet i september. Vi ville så gerne lave den stafet. Det har været rigtig positivt de andre år, og vi kunne slet ikke forestille os ikke at lave stafetten.
Da det stod klart, at vi ikke kunne holde den, som vi plejer, besluttede vi os for at lave en lysceremoni i stedet. Vi havde et telt på torvet i Haslev med afstand og sprit, og hvor folk kunne købe lysposer og skrive på dem. De handlende fik også lysposer, så de kunne sælge dem, og opbakningen var større, end vi troede. Det var så positivt. På torvet kom folk hen og snakkede og sagde, at de syntes, at det var fedt, at vi gjorde det. Der kom også en fra Haslevkoret og sang, og der var den samme stemning i det hele, bare med færre mennesker. Vi havde det sådan, at ’wow, hvis vi ikke kan andet næste år, så kan vi i hvert fald det her.’

Hvad har du lært af året, som du kan tage med dig i dit frivillige arbejde fremover?
- Vi kan sagtens bede andre om hjælp – også til at få lavet tingene. De vil gerne støtte os. Så vi skal bare være gode til at gå ud og spørge folk. Og selv være positive. Også selv om alt har været så turbulent. Den ene dag må man noget, og den næste må man ikke. Vi håber, at vaccinen er kommet næste år, så vi kan holde vores stafet i september, som vi plejer. Det betyder meget for os, at vi kan få alle de unge fra efterskolerne med. Men vi ved det ikke endnu. Vi holder håbet højt.

Hvis du vil læse mere om, hvordan de fem frivillige har oplevet året, der er gået, kan du læse hele artiklen på frivillig.dk:

Året set med frivillige øjne