Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Alices screening blev udsat: Imens voksede kræftknuden

18-01-2023
Kræftknuden i Alice Andersens bryst kunne være blevet opdaget tidligere, hvis hun var blevet screenet til tiden, men hendes indkaldelse til en mammografi blev et halvt år forsinket.

Foto: Privat.

Et stort antal kvinder i Region Hovedstaden har i mere end halvandet år fået besked om, at deres invitation til screening for brystkræft er forsinket.

Ifølge sundhedsloven må der ikke gå mere end to år og tre måneder mellem undersøgelserne, men mange kvinder i hovedstadsområdet venter væsentligt længere.

En af dem er 69-årige Alice Andersen fra Hillerød. Hun måtte vente næsten to år og ni måneder på sin mammografi, og da hun omsider kom til screening, fandt lægerne en kræftknude i hendes venstre bryst.

Personalemangel skyld i forsinkelse
Alice blev irriteret, da hun i efteråret 2021 modtog den første meddelelse om, at hendes scanning ville være forsinket på grund af personalemangel.

 Alligevel blev hun ikke bekymret, fordi hun stolede på det screeningsprogram, som hun har været en del af i mange år.

- Jeg har gået til mammografi, siden jeg var 50, og det har altid fungeret som det skulle, og jeg har været tilfreds, så jeg affandt mig med forsinkelsen. Desuden stod der i brevet, at man godt kunne ringe, hvis man havde spørgsmål, men ikke hvis man havde spørgsmål til overholdelse af ventetiderne. Så der var ikke så meget, jeg kunne gøre, siger hun.

Screening og brystkræft

Brystkræft er den hyppigste kræftform blandt kvinder, og i 2020 levede 74.304 enten med eller efter sygdommen. Kvinder mellem 50 og 69 år får hvert andet år tilbudt en røntgenundersøgelse af brystet.

Røntgenundersøgelsen kan afsløre forandringer i brystet ned til få millimeter, som man ikke selv kan mærke med fingrene. Jo tidligere forandringen opdages, desto større er sandsynligheden for, at kræften ikke har spredt sig og dermed større chance for at blive helbredt.

Man screener kvinder i alderen 50-69 år, fordi denne aldersgruppe hyppigst rammes af brystkræft. Halvdelen af alle de kvinder, der får brystkræft, er mellem 50 og 69 år.

Beregninger viser, at mammografiscreening kan nedsætte dødeligheden af brystkræft med mere end 20 pct. hos de kvinder, der har sygdommen.

Læs mere om screening og brystkræft på cancer.dk:

Screening for brystkræft

’Tæppet blev hevet væk under mig’
Da Alice tålmodigt havde ventet i tre måneder, blev den yderligere tre måneder forsinket, uden hun fik besked om det.

 Først to år og ni måneder efter hendes sidste undersøgelse fik hun tid til mammografi, og hun blev efterfølgende diagnosticeret med brystkræft.

- Jeg følte mig sund og rask og havde ingen mistanke om, at der var noget galt, men pludselig blev tæppet hevet væk under mig. Alle aftaler og ferieplaner blev aflyst og erstattet med operation, ventetid, strålebehandling og scanninger. Det var et hektisk forløb, men jeg var så heldig, at jeg ikke skulle have kemo, siger hun.

Knuden er måske vokset, imens jeg ventede
Operation og strålebehandling virkede godt, og Alice blev senere erklæret rask og fik tid og overskud til at reflektere over sit sygdomsforløb.

- Jeg kunne læse mig til, at regionen jo ikke havde overholdt de nationale tidsfrister for brystkræftscreening, og det gjorde mig arrig. Kræftknuden er jo måske vokset, imens jeg har ventet, og jeg kunne have fået bortopereret knuden tidligere, hvis de havde overholdt tidsfristerne, siger Alice og tilføjer:

- Jeg troede, at mammografiscreeninger var hellige, fordi brystkræft er så udbredt blandt kvinder i Danmark, og det har overrasket mig, at sundhedsvæsenet og Region Hovedstaden ikke kunne leve op til de aftalte tidsfrister.

Hvordan nedbringer Region H forsinkelserne?
  • Formand for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden, Christoffer Buster Reinhardt, har i flere medier, herunder Ekstra Bladet, erkendt, at det ikke er acceptabelt, at kvinderne rutinescanninger bliver forsinkede.
  • I Berlingske oplyser han desuden, at der er fremlagt en handleplan, hvor der blandt andet lægges op til, at der skal reserveres flere operationslejer og ambulatorietider til brystkræftkirurgien.
  • Regionen vil derudoever forstærke indsatsen for at skaffe de fornødne medarbejdere. Man fortsætter med at afsætte penge til overarbejde og bruge private aktører i stort omfang.
  • Endelig sættes der gang i en ekstern konsulentanalyse, der skal se på »patientflowet« i brystkræftpakken.

Kilde: Ekstra Bladet og Berlingske

Forsinkelser kan få alvorlige konsekvenser
Janne Bigaard, overlæge og projektchef hos Kræftens Bekæmpelse, kalder de mange forsinkede brystkræftscreeninger for ”uacceptable” og advarer om, at ventetiderne kan få store konsekvenser for kvinder i samme situation som Alice.  

- Det er meget alvorligt, at der bliver længere og længere mellem undersøgelserne, og det er ikke godt nok, at Region Hovedstaden ikke overholder loven og løftet til kvinderne, siger Janne Bigaard.

- For hver 1000 kvinder, som må vente for længe på undersøgelserne i screeningsprogrammet, vil der være seks, der har brystkræft. Og for nogle af kvinderne vil den længere ventetid potentielt kunne få stor betydning, fordi de vil få brug for mere behandling eller måske ikke bliver raske, understreger hun.

Flere kan være berettiget til erstatning
I 2020 vedtog Folketinget en lov, der gjorde det muligt for kvinderne at søge om patienterstatning, hvis brystkræftscreening udsættes mere end tre måneder. Men det er der desværre ikke ret mange af kvinderne, der ved, forklarer Janne Bigaard.

- Kvindernes muligheder fremgår ikke klart af Patienterstatningens hjemmeside, og der ligger for eksempel kun eksempler på afgjorte sager fra den gamle lovgivnings tid. Det er et problem, for det er rigtig vigtigt, at kvinderne kender deres rettigheder og ved, at de kan søge om erstatning, hvis de får deres screeningsundersøgelse udskudt ud over to år og tre måneder, siger Janne Bigaard.

Hun peger på, at en voksende gruppe kvinder kan være berettiget til erstatning uden at vide det.

Alice Andersen blev heller ikke gjort opmærksom på retten til at klage over en forsinkelse på mere end tre måneder, indtil hun henvendte sig til en patientvejleder på Hillerød Sygehus.

- Jeg synes ikke, jeg har fået ordentlig information om mine rettigheder og muligheder for at klage. Det var først, da jeg henvendte mig til patientvejlederen, at jeg fik at vide, jeg kunne have en sag i forhold til patienterstatning. Jeg har ikke søgt erstatning på grund af pengene, men for at klage og blive hørt, slår hun fast.

Hvem kan få erstatning?

1. januar 2020 trådte en lov i kræft, der giver patienter mulighed for at få erstatning, hvis de får en skade i forbindelse med, at en regelmæssig kræftscreening bliver forsinket. Det gælder også, selvom forsinkelsen skyldes ressourcemæssige forhold.

Tidligere har regionen, der har udført screeningsprogrammet, kunnet henvise til ressourcemangel, hvis personale- eller økonomiske begrænsninger var årsag til en forsinkelse, der kom patienten til skade. Men sådan er det ikke længere.

Lovændringen gælder samtlige screeningsundersøgelser for kræft: screeninger for brystkræft, livmoderhalskræft og tyk- og endetarmskræft.

Kilde: Patienterstatningen