Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Hele ugen sætter Kræftens Bekæmpelse og Danmarks Apotekerforening fokus på HPV-vaccination på en række af landets apoteker. Foto: Privat.
I dag er 8 ud 10 piger på 13-14 år færdigvaccinerede mod HPV, og 9 ud af 10 har fået første stik.
- Selvom det går rigtig godt, er der flere steder i landet, hvor flere drenge og piger med fordel kunne blive HPV-vaccineret, fortæller Janne Bigaard, overlæge i Kræftens Bekæmpelse.
En række kommuner – især på Sjælland – ligger under landsgennemsnittet på henholdsvis 81 pct. for 13-14-årige piger og 78 pct. for drenge i samme alder.
- På landsplan er udviklingen heldigvis gået den rigtige vej de seneste år, og de fleste børn er vaccineret i dag. Det er vigtigt, at forældre tager stilling til HPV-vaccination, som kan forebygge kræft. Den er gratis, indtil børnene fylder 18 år, fortæller Janne Bigaard.
Piger | Drenge |
Stevns 72 pct. | Ishøj 67 pct. |
Vordingborg 72 pct. | Vordingborg 69 pct. |
Gribskov 73 pct. | Lolland 69 pct. |
Ishøj 73 pct. | Fredensborg 71 pct. |
Dragør 73 pct. | Albertslund 71 pct. |
Drenge er godt med
Mange drenge er blevet HPV-vaccineret, siden vaccinen i 2019 blev en del af børnevaccinationsprogrammet for drenge. Så mange, at der faktisk i nogle kommuner er flere drenge end piger, der bliver vaccineret, selv om pigerne har haft tilbuddet siden 2009. Det gælder bl.a. Dragør, Holbæk og Aabenraa kommune. I Dragør er 8 ud af 10 af de 13-14-årige drenge vaccinerede, mens det gælder for 7 ud af 10 piger i samme alder.
- Det er rigtig godt, at drengene er kommet så godt fra start med vaccination, men målsætningen er, at 90 pct. af både piger og drenge bliver færdigvaccineret. Derfor er der stadig forældre, som bør tage stilling til vaccination, siger Janne Bigaard.
Ved at snakke med forældre og dele informationsmateriale ud håber jeg, at vi kan hjælpe flere piger og drenge i Vordingborg til at blive beskyttet mod kræft, som skyldes HPV
Dorte Aagesen, formand for Kræftens Bekæmpelse i Vordingborg
Stil spørgsmål på apoteket
I løbet af uge 35 har 59 apoteker landet over fokus på HPV-vaccination. Nogle apoteker får besøg af frivillige fra Kræftens Bekæmpelse, som besvarer spørgsmål, og alle steder vil der være informationsmateriale til at tage med hjem.
En af de kommuner hvor tilslutningen er under landsgennemsnittet er Vordingborg kommune. Her er Kræftens Bekæmpelses lokalforening gået sammen med Vordingborg Apotek om et informationsarrangement.
- Ved at snakke med forældre og dele informationsmateriale ud håber jeg, at vi kan hjælpe flere piger og drenge i Vordingborg til at blive beskyttet mod kræft, som skyldes HPV, fortæller Dorte Aagesen, formand for Kræftens Bekæmpelse i Vordingborg.
Hvis du har spørgsmål om HPV-vaccination, så ring til Kræftens Bekæmpelses HPV-linje på tlf. 80 40 10 00. Og læs mere om HPV-vaccination:
Sidst ændret: 29.08.2022
Af Julie Hedegaard Mortensen
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17