Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Blodprøver kan få hovedrolle i fremtidens kræftbehandling
Forskerne kan i stigende grad finde informationer om kræftsygdom i patienternes blod. Foto: Colourbox
Hos alle mennesker frigiver kroppens celler små stykker arvemateriale – DNA – til blodet, og hvis der er kræft, gælder det også for kræftcellerne. Det betyder, at kræftpatienter, i modsætning til raske personer, har DNA med kræftmutationer i blodet.
Det er en opdagelse, der endnu kun anvendes i forskningsprojekter. Men forskerne tror på, at den kommer til at skabe store fremskridt inden for kræftbehandlingen, fordi man ved at måle kræft-DNA i en blodprøve kan finde kræft tidligere, end det sker i dag. Og jo tidligere man finder kræft, jo større er chancen for at blive helbredt.
Læs om det nye nationale forskningscenter for behandling vejledt af kræft-DNA i blodet:
25 mio. kr. fra Knæk Cancer går til forskningscenter for kræft-DNA i blodet
– Vi ved, at kræft-DNA i blod er ensbetydende med, at man har kræftceller et sted i kroppen. Blodprøver, der kan måle kræft-DNA i blod, betragtes som en af de mest lovende metoder til at finde ud af, om en person har kræft, men også til at følge, om kræftbehandlingen virker, siger professor ved Aarhus Universitet, Claus Lindbjerg Andersen.
Han er en af initiativtagerne til et nyt nationalt forskningscenter for ’behandling vejledt af kræft-DNA i blodet’, der etableres med 25 mio. kr. i støtte fra Knæk Cancer-indsamlingen 2019. Forskningscentret skal bane vejen for nye banebrydende metoder til at stille diagnoser og afgøre den rette behandling for kræftpatienter.
Tilbagefald af kræft
Claus Lindbjerg Andersen og hans kolleger har vist, at målinger af kræft-DNA i blod kan bruges til at finde tilbagefald af tarmkræft. Ovenikøbet langt tidligere, end kræften kan ses ved en scanning.
Læs om forskning i kræft-DNA i blod efter tarmkræft:
Forskere vil finde tilbagefald af kræft tidligere
Et andet aarhusiansk forskerhold har vist, at metoden også kan bruges til at finde tilbagefald af blærekræft. Resultaterne skal nu afprøves i store kliniske forsøg, inden de kan anvendes på alle patienter, der er behandlet for tarm- eller blærekræft.
Perspektivet er, at blodprøverne kan bruges til at vise, hvem der har risiko for tilbagefald efter en kræftoperation og derfor bør have forebyggende kemoterapi.
– Vi vil gerne meget præcist kunne udpege dem, der har brug for kemoterapi, men i høj grad også dem, der ikke har. Kemoterapi kan have mange bivirkninger, så det vil man gerne undgå, hvis man kan, forklarer Claus Lindbjerg Andersen.
Læs om forskning i kræft-DNA i blod efter blærekræft:
Ny test for kræft-DNA i blodet målretter behandling af patienter med blærekræft
Claus Lindbjerg Andersen og hans kolleger har vist, at målinger af kræft-DNA i blod kan bruges til at finde tilbagefald af tarmkræft. Ovenikøbet langt tidligere, end kræften kan ses ved en scanning. Foto: Anita Graversen
’Flydende kræfttest’
Blodprøver, der tester for kræft-DNA i blod, er vel nok den mest fremtrædende af en række forskellige ’flydende kræftprøver’. Prøver, som tages i kroppens væsker, og som er genstand for en række forskningsprojekter verden over. Grundlaget for de nye test er udviklingen i genteknologi og vores viden om gener, genmutationer og kræftcellernes mange andre byggesten. Hele tiden opdager forskerne nye egenskaber ved kræftcellerne. Det forklarer Ulrik Lassen, der er professor og klinikchef på Rigshospitalet og medansøger på det nationale forskningscenter for kræft-DNA i blod.
– Det er noget, vi har arbejdet på i mange år, og efterhånden er teknologien så god, at vi kan begynde at lave undersøgelser, der afdækker, hvordan det kan virke i praksis. Når vi ved, hvad der kendetegner kræftcellerne hos den enkelte patient, kan vi også lede efter det i patientens blod, siger Ulrik Lassen.
Tidlige diagnoser
Mens de aarhusianske forskere er langt fremme i forhold til at finde tilbagefald af kræft, arbejder andre forskere på at udvikle metoder til at stille den første kræftdiagnose tidligere, end det sker i dag. Sidste år skabte en international forskergruppe store overskrifter med en blodprøve, der kan vise otte forskellige former for kræft. Blodprøven tester for en lang række DNA-mutationer og proteiner, som stammer fra kræftceller, og som findes i blodet hos kræftpatienter.
Undersøgelsen viste, at testen kan udpege 70 pct. af kræfttilfældene på tværs af de otte kræftformer. Det er endnu ikke godt nok til, at denne form for test kan bruges til at stille diagnoser blandt patienter, men det vil formentlig komme inden for en ikke så fjern fremtid, mener Ulrik Lassen.
– Jeg tror på, at vi inden for ganske få år kan sidde hos den praktiserende læge og få taget en blodprøve – og få at vide, om vi har kræft. Det kan være med til at forbedre kræftoverlevelsen, fordi flere vil få stillet diagnosen tidligere. Men samtidig kan det give os nogle etiske udfordringer, fordi vi risikerer, at mange bliver undersøgt og får stillet diagnosen kræft, uden at vi med sikkerhed ved, om det forbedrer deres chancer for at blive helbredt, mener Ulrik Lassen.
Der forskes intenst i blodprøver, der kan give svar på en række spørgsmål om kræft og kræftbehandling. Foto: Colourbox
Følge behandlingen
I dag stiller lægerne en kræftdiagnose ved hjælp af for eksempel scanninger og vævsprøver. Det er metoder, der har vist deres værd gennem mange år. Men de er også dyre og kræver tid og planlægning. Og når det gælder vævsprøver, kan det være meget ubehageligt, når en biopsinål stikkes ind i et indre organ.
Hvis man i stedet kan tage en blodprøve, vil det også give lægerne mulighed for langt bedre at følge med i, hvordan en patient reagerer på en kræftbehandling. Simpelthen fordi man kan tage flere blodprøver oftere.
– På den måde kan man hurtigere opdage, om kræften bliver modstandsdygtig over for én behandling og eventuelt skifte til en anden type af behandling, forklarer Ulrik Lassen.
Vævsprøver vs. blodprøver
Der vil stadig være brug for vævsprøver, men Ulrik Lassen tror på, at blodprøvetest kommer til at afløse mange af vævsprøverne i fremtiden.
– Hvis man sammenligner en blodprøve med en vævsprøve, vil vævsprøven i de fleste tilfælde i dag give flere og mere præcise svar om en kræftsygdom. Men den udfordring tænker jeg, at teknologien vil løse, siger Ulrik Lassen.
Kræft-DNA i blodet
- En af de mest omtalte metoder til ’flydende biopsi’ er måling af kræft-DNA i blod, det vil sige små stumper af arvemateriale fra kræftsvulsten, der flyder i patientens blod.
- Blodprøve-testen designes individuelt til hver enkelt patient ved at analysere væv fra den kræftsvulst der blev bortopereret i forbindelse med patientens behandling. Hver enkelt patient får altså en blodprøvetest, der passer lige præcis til den patients kræftknude.
- I fagsprog taler man om’cirkulerende tumor-DNA, og selv om der er meget stor fokus på blodprøver, har forskning vist, at det også i nogle tilfælde også findes i andre kropsvæsker, feks. urin i forbindelse med blærekræft.
