Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Børns sorg kan føre til depression

12-05-2016
20 pct. Så meget større er risikoen for at få antidepressiv medicin for de børn og unge under 30 år, der har mistet en forælder. Det viser ny forskning fra Kræftens Bekæmpelse, der mener, at der er behov for langt mere og bedre hjælp til de sårbare børn.

- Det er første gang, vi har så solid dokumentation for, hvor alvorligt børns tab kan udvikle sig, og det skal vi tage meget alvorligt, sige Pernille Envold Bistrup, seniorforsker i Kræftens Bekæmpelse

At miste forælder er en af de mest stressende og traumatiske oplevelser, et barn kan komme ud for. Hvert år oplever omkring 2.000 børn under 18 år, at enten mor eller far dør, og nu viser ny forskning fra Kræftens Bekæmpelse, at disse børn har markant øget risiko for at få medicin mod depression.

For piger, der mister, mens de er i alderen 6-12 år, stiger risikoen med 19 pct., og for piger i alderen 13-19 år stiger risikoen med hele 43 pct. For drengene er risikoen størst, hvis de mister i alderen 13-19 år. Her har de en øget risiko på 31 pct.

Psykolog Pernille Envold Bistrup står bag forskningsresultatet. Hun er overrasket over, hvor markant risikoen er forøget:

- Det er første gang, vi har fået så solid dokumentation for, hvor alvorligt børnenes tab kan udvikle sig. De fleste børn og unge kommer igennem deres tab uden varige mén, men en forholdsvis stor gruppe udvikler altså alvorlige, behandlingskrævende depressioner. Og det skal vi tage meget alvorligt, fortæller Pernille Envold Bistrup, der er gruppeleder i Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.

Det er chokerende høje tal. Jeg tror, at de siger noget om den magtesløshed, der kan være over for børns sorg, både blandt de voksne omkring barnet og blandt lægerne. Familierne skal i stedet have langt bedre hjælp til at finde sammen igen og få genskabt deres relationer.

Jes Dige, rådgiver i Kræftens Bekæmpelse

Chokerende høje tal

Undersøgelsen omfatter 1,1 mio. danskere, der blev født i perioden 1970-1990. Blandt dem var der omkring 71.380, der mistede en forælder, før de blev 30 år. Blandt dem, der havde mistet, begyndte omkring 6.050 at bruge medicin til behandling af deres depression.

Førend man kan få medicin, skal en læge vurdere, om man har en behandlingskrævende depression. For børns vedkommende skal en psykiater stille diagnosen, mens voksne bliver vurderet af en praktiserende læge.

Jes Dige er rådgiver hos Kræftens Bekæmpelse og har været sorggruppeleder i mere end 25 år. Han er chokeret over tallene, og han mener, ikke nødvendigvis medicin er den rette løsning for alle.

- Det er chokerende høje tal. jeg tror, at de siger noget om den magtesløshed, der kan være over for børns sorg, både blandt de voksne omkring barnet og blandt lægerne. Familierne skal i stedet have langt bedre hjælp til at finde sammen igen og få genskabt deres relationer, siger Jes Dige.

Børn som pårørende skal skrives ind i loven

Kræftens Bekæmpelse arbejder for, at Sundhedsloven bliver lavet om, så hjælpen til børn som pårørende bliver skrevet ind i loven. Det fortæller Laila Walther, der er chef for Patient- & Pårørendestøtte i Kræftens Bekæmpelse.

Der er behov for mere og bedre hjælp til børn, der mister, siger Laila Walther, afdelingschef i Kræftens Bekæmpelse.

- I Norge er børn som pårørende en del af lovgivningen og det betyder, at sundhedspersonalet er forpligtet til at undersøge, om der er børn, og dermed informere de relevante parter og myndigheder omkring barnet. For der er behov for mere og bedre hjælp til børnene, siger Laila Walther.

Jes Dige supplerer:

- Som forælder går man til lægen som en sidste mulighed, fordi man ikke kan holde ud at se sit barn lide mere. Men nogle gange skal man i stedet for medicin have hjælp til, hvad man som forælder skal gøre og sige, hvis ens barn bliver ked af det - og til at støtte og hjælpe barnet med at finde trygheden og tilliden igen. Og man skal forstå, at det tager tid – lang tid - og det skal man lære at leve med, fortæller Jes Dige.

Tiden læger ikke alle sår

Pernille Envold Bistrup er enig i, at børnene har behov for mere og bedre hjælp, og det håber hun, at undersøgelsen kan være med til at skabe opmærksomhed omkring. Og opmærksomheden skal vare ved også flere år efter dødsfaldet.

Undersøgelsen viser nemlig, at risikoen for at få medicin til behandling af en depression er størst lige efter tabet, men selv to år efter tabet er risikoen øget:

- Man siger nogle gange, at tiden læger alle sår, men for børn der mister, er det altså ikke tilfældet – og det er rigtig vigtigt at huske. Mange børn bliver mødt med en forventning om, at nu må de snart være glade igen, men sorgen kan vare ved i mange år, siger Pernille Envold Bistrup og fortsætter:

- Mange har svært ved at håndtere børn i sorg, og det tabu skal vi have brudt. Det er vigtigt, at vi rent videnskabeligt finder ud af, hvad der skal til for at hjælpe og støtte børn og unge i sorg, så vi fremover kan tilbyde den rette hjælp.

Undersøgelsen bliver offentliggjort i julinummeret af tidsskriftet Epidemiology. Appel CW et al: Risk of Use of Antidepressants Among Children and Young Adults Exposed to the Death of a Parent.

Læs også artikel om Kristian Lyng, der mistede sin far som 16-årig

Min far var død - men han var den eneste, jeg gad være sammen med


Hvis børn og unge mister
Omsorg

Se video med forskeren bag

Vores undersøgelse viser, at børn og unge, der mister, har en markant øget risiko for at bruge medicin til at behandle en depression. Vores resultater kan forhåbentlig bruges til at bryde et tabu omkring døden. Der er brug for, at folk i sundhedsvæsenet bliver bedre til at tale med børn, der mister. Men ikke kun her, det er noget, vi kan alle blive bedre til. Hør Seniorforsker Pernille Envold Bistrup fortæller om det nye forskningsresultat.

Undersøgelsens resultater
  • Blandt drenge var risikoen for at bruge antidepressiv medicin ikke signifikant forøget, hvis de mistede i alderen 6-12 år, men den var 31 pct. forøget, hvis man mistede i alderen 13-19 år.

  • Blandt piger var risikoen for at bruge medicin 19 pct. forøget, hvis de mistede i alderen 6-12 år og 43 pct. forøget, hvis de mistede i alderen 13-19 år.

  • For de unge voksne drenge og piger var der en øget risiko for at bruge medicin, hvis de havde mistet, helt op til 30 års alderen.

  • Blandt pigerne var der særligt sårbare grupper. De mest sårbare piger var dem, der mistede til selvmord sammenlignet med at miste til andre årsager. Samt de, der mistede en mor, sammenlignet med dem, der mistede en far, og dem, der mistede tidligt sammenlignet med dem, der mistede sent i livet.

  • Risikoen for at bruge medicin til behandling af depression var størst lige efter tabet, men var stadig øget selv to år efter tabet.

Undersøgelsen er støttet af TrygFonden og blev udført som en del af ph.d. afhandlingen
'Long-term psychological consequences of early parental loss' af Charlotte Weiling Appel, master i sundhedsvidenskab, ph.d.