Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Brystkræft fjernes med radioaktivt jod og geigertæller

26-10-2017
Rigshospitalet og Herlev Hospital har besluttet at indføre en ny metode til at markere kræftsvulster, der er så små, at de ikke kan mærkes. Det sker på baggrund af forskning, støttet af Knæk Cancer.

- Vi tror på, at jodkornsmetoden er mere præcis, og at vi efterhånden, som vi får mere øvelse, kan gå tættere på kornet og dermed fjerne mindre af det raske væv, siger forsker Linnea Langhans. Privatfoto

Indførelsen af brystkræftscreening i Danmark betyder, at langt flere kvinder får opdaget brystkræft i et tidligt stadie. Det er godt, fordi det giver større chance for, at kvinden bliver kræftfri. Men når kræftsvulsten er så lille, at den ikke kan mærkes, har kirurgerne brug for gode redskaber til at markere kræftsvulstens placering – så alt kræftvævet fjernes, og mest muligt af det raske væv bevares.

Læger på Rigshospitalet og Herlev Hospital har med støtte fra Knæk Cancer-indsamlingen 2014 afprøvet sådan en metode. Redskaberne er et lille titaniumkorn, der indeholder radioaktivt jod, samt en geigertæller.

Før operationen fører lægerne på røntgenafdelingen jodkornet ind i kræftsvulsten, som kan ses med ultralyd eller røntgen. Under operationen kan kirurgen så finde vej til kræftsvulsten ved hjælp af geigertælleren.

- Det er uhyre præcist. Geigertælleren larmer, og man er slet ikke er i tvivl om, hvor kornet ligger, fortæller læge, ph.d. Linnea Langhans.

Hun har for nyligt forsvaret sin ph.d-afhandling, hvor hun sammenligner den nye ’jodkorn’-metode med den ’gamle’ metode, ’Franks nål’, som er blevet brugt i mange år til at vise vej til de små kræftsvulster.

Overordnet viste undersøgelsen ingen forskel på de to metoder: Der er samme sikkerhed med hensyn til, om kirurgen får alt kræftvævet med ud, samme operationstid – og samme smerteniveau hos kvinderne.

Større fleksibilitet

Til gengæld giver den nye metode langt større fleksibilitet i operationsforløbet, og derfor har både Rigshospitalet og Herlev Hospital besluttet sig for at indføre den.

Hvor ’Franks nål’ skal indsættes samme dag, som operationen finder sted, kan jodkornet nemlig indsættes flere dage før operationen – på et tidspunkt, der passer både kvinden og afdelingen.

- Med Franks nål har kvinden en nål, der stikker ud af brystet, og man skal passe meget på ikke at komme til at skubbe til den, så den flytter sig. Derfor kan der ikke gå så lang tid, fra nålen bliver placeret, til operation. Når jodkornet er lagt ind det rigtige sted, bliver det liggende, indtil vi fjerner det under operationen, fortæller Linnea Langhans.

Tror på mere præcise operationer

Hun tror også på, at jordkorns-metoden på sigt vil vise sig at give bedre operationer – og måske færre genoperationer. I dag bliver 14-17 pct. af kvinderne med de små kræftsvulster genopereret, fordi man ikke har fået al kræftvævet med ud.

- Vi tror på, at jodkornsmetoden er mere præcis, og at vi efterhånden, som vi får mere øvelse, kan gå tættere på kornet og dermed fjerne mindre af det raske væv. Sådan er det gået i Holland, hvor kirurgerne har stor erfaring med metoden. Det her er jo kvinder, der skal bevare brystet, og derfor er resultatet bedre, jo mindre væv, der fjernes, forklarer Linnea Langhans.

Billedet viser en kræftsvulst med jodkornet i midten. Yderst ses en rand af rask væv.

Her er kræftsvulsten markeret med Franks nål, som er den metode, man har brugt hidtil. Fotos udlånt af Linnea Langhans

Om undersøgelsen
  • 409 kvinder med brystkræft eller forstadier til brystkræft deltog i undersøgelsen. Alle havde små kræftsvulster, som ikke kan mærkes, og alle blev opereret på Rigshospitalets eller Herlev Hospitals brystkirurgiske afdelinger.
  • Hos halvdelen af kvinderne blev kræftsvulsten markeret med et titaniumkorn med radioaktivt jod. Kornet har en størrelse på 4,5 mm i længden og 0,8 mm i diameter. Under operationen identificeres kornet med en geigertæller.
  • Den anden halvdel blev opereret med ’Franks nål’, hvor lægerne lægger en nål ind til markering af kræftsvulsten.
Det går pengene til

Forskningsprojektet er støttet af penge fra Knæk Cancer 2014-indsamlingen.

Det går pengene til kan du læse om de mange forskningsprojekter, som er støttet med penge fra Knæk Cancer-indsamlingerne.