Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Corona: Mundbind giver tryghed i det offentlige rum

28-08-2020
En undersøgelse blandt kræftpatienter og deres pårørende giver viden om holdningen til mundbind midt i en corona-tid. Den viser, at 77 pct. er meget enige med Sundhedsstyrelsens anbefaling om at bære mundbind i situationer, hvor det kan være svært at holde afstand.

Da afstandskravet blev ændret fra to meter til en meter betød det, at nogle af kræftpatienterne i særlig risiko og deres pårørende skulle passe ekstra godt på sig selv. Foto: Colourbox

’Bruger altid mundbind i det offentlige rum’- ’Jeg oplever ikke altid, at andre tager hensyn til mig’ – ’Alle skal tage ansvar’ - ’Hvis der kun er få mennesker og alle holder afstand, bruger jeg ikke mundbind.’

I starten af august gennemførte Kræftens Bekæmpelse en undersøgelse i det digitale brugerpanel om brug af mundbind. 503 tidligere og nuværende kræftpatienter og deres pårørende besvarede brugerundersøgelsen, som på mange måder er et unikt indblik i kræftpatienternes hverdag under corona.

Mundbind giver tryghed i det offentlige rum

Undersøgelsen viser overordnet et billede af, at mundbind giver kræftpatienterne og deres pårørende tryghed, og at det er et godt supplement til de øvrige anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen omkring hygiejne og afstand.

På Kræftlinjen modtager rådgiverne stadig løbende henvendelser om kræft og corona, fortæller Marie Lawætz

Hele 77 procent er nemlig meget enige i Sundhedsstyrelsen anbefaling om, at man bør bære mundbind i situationer, hvor det kan være svært at leve op til afstandskravet.

Herudover angiver hver anden adspurgte, at de vil føle sig mere trygge ved at færdes i det offentlige rum, hvis de fleste eller alle brugte mundbind.

På Kræftlinjen, som er Kræftens Bekæmpelses telefoniske rådgivningslinje, modtager rådgiverne stadig løbende henvendelser om kræft og corona, fortæller Marie Lawætz, der er leder af linjen.

- De typiske spørgsmål går på, hvordan man som særlig sårbar skal forholde sig de steder, hvor man ikke kan holde to meters afstand til andre.

De typiske spørgsmål går på, hvordan man som særlig sårbar skal forholde sig de steder, hvor man ikke kan holde to meters afstand til andre

Marie Lawætz, leder af Kræftlinjen

Har du brug for at tale med en rådgiver?
Ring til Kræftlinjen på 80301030

- Det er vores indtryk, at nogle af de mest sårbare kræftpatienter og deres pårørende stadig kan føle sig særligt udsatte på steder med mange mennesker, hvor de ikke kan være sikre på, at andre husker at holde afstand på to meter, forklarer Marie Lawætz.

Som særligt sårbare kan man ikke styre andres adfærd – kun sin egen

Hos Kræftens Bekæmpelse følger man myndighedernes anbefalinger og dem videre til kræftpatienterne og deres pårørende i kræftrådgivningerne, på Kræftlinjen og på cancer.dk.

I foreningen bakker man op om, at mundbind kan være et godt supplement til afstand og hygiejne, hvis det bruges rigtigt. På den måde kan den særligt sårbare kræftpatient og dennes pårørende beskytter både sig selv og andre for smitte. Men herudover sender et mundbind også et vigtigt signal til omgivelserne om, at corona stadig er i blandt os, og at vi skal huske at holde afstand og vise hensyn til hinanden, understreger Marie Lawætz.

Er du i tvivl om, om anbefalingerne til personer i øget risiko?

Læs myndighedernes anbefalinger til særlige risikogrupper

- Når man er særlig sårbar kan man styre sin egen adfærd, men kan ikke styre andres. Da afstandskravet blev ændret fra to meter til en meter betød det, at nogle af kræftpatienterne i særlig risiko og deres pårørende skulle passe ekstra godt på sig selv. Undersøgelsen viser, at brugen af mundbind er med til at gøre det mere trygt for denne gruppe, og at det er nemmere at have et normalt hverdags- og arbejdsliv, siger Marie Lawætz.

Hvis ny evidens eller stigning i smittetrykket betyder, at myndighederne indfører obligatorisk mundbind andre steder, så bakker vi op

Marie Lawætz, leder af Kræftlinjen

Siden undersøgelsen er blevet gennemført er det blevet gjort obligatorisk for alle rejsende at bruge mundbind i den kollektive trafik. Herudover er anbefalingerne til den særlige risikogruppe, at man skal iføre sig mundbind i situationer, hvor det er svært at holde en to-meters afstand, fx store familiesammenkomster, supermarkeder, indkøbscentre mv.

Vi er klar til at bakke op, hvis mundbind indføres andre steder

I undersøgelsen udtrykker 69 procent af deltagerne dog, at myndighederne bør gøre det obligatorisk for alle borgere at bruge mundbind de steder i det offentlige rum, hvor det er svært at holde afstand. Udover kollektiv transport, er det steder som dagligvarebutikker, indkøbscentre og større arrangementer mv.

Derfor er Kræftens Bekæmpelse også klar til at bakke op, hvis myndighederne beslutter at indføre obligatorisk mundbind flere steder i det offentlige rum.

- Hvis ny evidens eller stigning i smittetrykket betyder, at myndighederne indfører obligatorisk mundbind andre steder, så bakker vi op. Det er et fælles ansvar for os alle at sørge for, at smitten ikke breder sig, og vi skal passe på hinanden, siger Marie Lawætz.

Undersøgelsen bygger på 503 besvarelser fra nuværende og tidligere kræftpatienter og blev gennemført digitalt i august måned.