Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Corona: Sådan får du styr på dine bekymringer

17-03-2020
Hvad betyder coronavirussen for mig? Bliver jeg syg? Hvordan undgår jeg smitte? Bekymringerne fylder hos alle danskere, men især hos kræftpatienter og pårørende og andre, der er i den særlige risikogruppe. - Det er klart, at vi bliver bange og bekymrede. Men vi kan lære at styre bekymringerne, siger rådgivningsleder Peter Genter.

Hvad betyder coronavirussen for mig? Bliver jeg syg? Hvordan undgår jeg smitte? Bekymringerne fylder hos alle danskere, men især hos kræftpatienter og pårørende og andre fra den særlige risikogruppe. Foto: Colourbox

Det er klart, at vi bliver bange og bekymrede, siger Peter Genter, psykolog og rådgivningsleder. Foto: Henriette Bonde

Busserne er stort set tomme, landegrænser lukkes, medarbejdere sendes hjem, og myndighederne kommunikerer i døgndrift om, hvordan vi skal opføre os, så vi kan holde antallet af corona-smittede nede. Medierne bringer historier fra hele verden – og ved aftensbordet vender vi vores bekymringer med hinanden.

Kræftpatienter og pårørende bekymrer sig ekstra meget i disse dage. De befinder sig i en helt særligt sårbar situation, da de i forvejen belastede af sygdom:

- Det er en alvorlig og truende situation for mange kræftpatienter og pårørende. Og det er indgribende i vores liv. Det er klart, at vi bliver bange. For kræftpatienter og pårørende er det meget reelle bekymringer, og det er derfor vigtigt at følge myndighedernes anvisninger, forklarer Peter Genter.

Peter Genter er psykolog og til daglig rådgivningsleder i Herlev, hvor han har stor erfaring med at tale med kræftpatienter og pårørende om de tanker og følelser, der fylder, når man har kræft inde på livet. 

Gennem de sidste to år har han gennemført kurser for kræftpatienter og pårørende med henblik på at gøre dem mere robuste til at komme godt gennem de ofte belastende kræftforløb.

Balance mellem sygdom og øvrige liv

Et omdrejningspunkt i kurserne er at finde en balance mellem ens fokus på sygdom og ens øvrige liv. Og ikke mindst arbejde på at kunne handle på reelle bekymringer og lade de øvrige bekymringer fare:


- De redskaber, som vi arbejder med i forhold til at øge robustheden, kan også tages i brug i forhold til at håndtere coronavirussen, som fylder rigtig meget i vores bevidsthed i disse uger, fortæller Peter Genter.

Selvom situationen ændrer sig hele tiden, så er det også værd at huske på, at vi mennesker er robuste af natur og meget tilpasningsdygtige. Dette gælder selvfølgelig også i denne situation

Peter Genter, psykolog og rådgivningsleder

- Selvom situationen ændrer sig hele tiden – også dramatisk – så er det også værd at huske på, at vi mennesker er robuste af natur og meget gode til at tilpasse os. Det gælder selvfølgelig også i denne situation.

Kræftpatienter og pårørende skal altid handle på reelle bekymringer

Det er dog vigtigt, at alle kræftpatienter og pårørende passer på sig selv og følger myndighedernes anvisningerne nøje.

Man skal tage sine bekymringer alvorligt i forhold til sin egen sygdom og almentilstand, og er man i tvivl, skal man kontakte sin behandlende afdeling eller egen læge.

Tilhører du den særlige risikogruppe er det vigtigt, at du følger myndighedernes anbefalinger:

Myndighedernes anbefalinger til den særlige risikogruppe

- Men når de forholdsregler er på plads, så er det vigtigt at kunne parkere vores bekymringer. Det kan nemlig blive for belastende for os selv, men også for vores børn, hvis vi bekymrer os for meget, siger Peter Genter.

Vi skal alle tage vores nødvendige forholdsregler i forhold til virussen. Men når det er gjort, så bliver vi også nødt til at leve med en vis usikkerhed og en masse ubesvarede spørgsmål. Derfor er det vigtigt, at vi aktivt tager stilling til, hvor meget bekymringer om corona skal fylde i vores liv

Peter Genter, psykolog og rådgivningsleder

Peter Genter foreslår konkret, at man prøver at begrænse sit fokus på corona ved kun at tjekke nyheder og sociale medier én gang om dagen – og samtidigt aktivt vælger, hvor meget det skal fylde i samtaler med andre og i ens tanker: 

- Du kan styre dine bekymringer ved eksempelvis at afsætte et tidsrum hver dag, hvor du kan beskæftige dig med tanker relateret til corona. Med andre ord: det skal være dig, der bevidst styrer tankerne og afgør, hvor meget bekymringerne skal have lov til at fylde, forklarer han.

Er min bekymring brugbar for mig?

I psykologien arbejder man med at skelne mellem tanker, der er brugbare, og tanker der er vigtige.

Selvom bekymringerne for Corona er naturlige og reelle, og selvom virussen har store konsekvenser for vores liv, så må vi spørge os selv, om det er brugbart, at vi spekulerer på det hele tiden:

  • Hvor brugbart er det for mig, at jeg læser mediernes sensationelle dækning?
  • Hvor brugbart er det for mig, at jeg googler mere end myndighedernes anvisninger?
  • Hvor brugbart er det for mig at tale meget om corona med venner og bekendte?
  • Hvor brugbart er det for mig at få notifikationer på min telefon med breaking news?

Ved at undersøge bekymringerne ud fra om de er brugbare, giver det mulighed for, at man kan vælge en bevidst, ny balance mellem tankerne om corona og det øvrige liv: 

- Vi skal alle tage vores nødvendige forholdsregler i forhold til virussen. Men når det er gjort, så bliver vi også nødt til at leve med en vis usikkerhed og en masse ubesvarede spørgsmål. Derfor er det vigtigt, at vi aktivt tager stilling til, hvor meget bekymringer om corona skal fylde i vores liv, slutter Peter Genter.

Gode råd - sådan kan du styre dine bekymringer
  1. Handl på de reelle bekymringer, skab klarhed og læg en plan

    I denne tid er det meget vigtigt at du følger myndighedernes anvisninger og er opmærksom på dine egne symptomer. Du skal også sikre dig mod smitte udefra. Få rammerne på plads, læg en plan og informer de nærmeste om, hvordan de skal forholde sig.

  2. Skru ned for nyhedsstrømmen

    Overvej om du skal skrue ned for nyhedsstrømmen i øvrigt. Det gøres eksempelvis ved at afmelde breaking news-notifikationer.

  3. Undersøg om dine bekymringer er brugbare for dig

    Hvis du har handlet på dine reelle bekymringer, så spørg dig selv, om dine øvrige bekymringer bringer dig et godt sted hen.

  4. Afsæt fast tidsrum om dagen, hvor du må bekymre dig

    Du kan afsætte eksempelvis en halv time om dagen, hvor du giver dig lov til at bekymre dig om corona. Det kan være rigtig svært, fordi bekymringstanker kommer på alle tidspunkter på dagen. Sig til dig selv: Det bekymrer jeg mig om senere – skriv eksempelvis bekymringen nedsom en kort sætning på papir og tag den frem på dit bekymringstidspunkt.

  5. Hold mere kontakt til andre

    Mange kræftpatienter og pårørende kommer i karantæne eller vælger at isolere sig selv. Det er uden tvivl en psykisk belastning at være isoleret fra andre mennesker. Dyrk dit sociale netværk på kreative måder eksempelvis via Facetime eller Skype

  6. Nye rutiner og vaner i en corona-tid

    I denne tid udfordres vi på vores vaner og rutiner. Derfor er det en god ide, at du tænker på at strukturere din nye hverdag med meningsfyldte og relevante opgaver. Måske har du et indendørs-projekt, som du længe har villet i gang med?
Telefonisk rådgivning i hele landet

Alle kræftpatienter og pårørende kan få professionel rådgivning hos Kræftens Bekæmpelse. Det er gratis, og du behøver ikke at være medlem for at få rådgivning.

Lige nu er vores kræftrådgivninger lukkede for personligt fremmøde på grund af corona-situationen.

Du kan i stedet ringe til Kræftlinjen på 80 30 10 30 eller ringe til din lokale kræftrådgivning og få en telefonisk rådgivningssamtale.

Find nærmeste kræftrådgivning

Se Kræftlinjens åbningstider