Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Ny plan for coronavaccination efter alder er total skæv og urimelig overfor sårbare kræftpatienter

18-03-2021
Det er totalt skævt og dybt kritisabelt, at Sundhedsstyrelsen har ændret vaccinationsudrulningen, så det fremover er alder og ikke længere sårbarhed, der afgør, hvornår man bliver vaccineret mod corona. Det mener Kræftens Bekæmpelses adm. direktør, Jesper Fisker.
-	Nu står vi i en situation, hvor den 50-årige raske dansker kan vaccineres før den 30-årige kræftsyge patient. Det er ikke fair. Coronasmitten har gennem et helt år været en kæmpe belastning for mange kræftpatienter. Flere har selvisoleret sig og har lev

- Nu står vi i en situation, hvor den 50-årige raske dansker kan vaccineres før den 30-årige kræftsyge patient. Det er ikke fair, siger adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker.

Sundhedsstyrelsen (SST) ændrede onsdag vaccinestrategi. Når sårbare patienter i særlig øget risiko (nuværende gruppe 5) er vaccineret, vil SST fremover vaccinerer efter alder. Det møder stærk kritik fra Kræftens Bekæmpelse og en lang række andre patientforeninger, da den nye vaccinationsudrulning betyder en længere ventetid på over to måneder for gruppen af sårbare kræftpatienter i øget risiko, som endnu ikke er vaccineret. Konkret betyder ændringen en kovending i forhold til myndighedernes tidligere faglige grundlag, hvor borgere under 65 år med særlige sygdomme og tilstande blev vurderet til at skulle henvises til tidlig vaccine.

Nu står vi i en situation, hvor den 50-årige raske dansker kan vaccineres før den 30-årige kræftsyge patient. Det er ikke fair. Coronasmitten har gennem et helt år været en kæmpe belastning for mange kræftpatienter. Flere har selvisoleret sig og har levet i daglig bekymring for at blive smittet. Men lige foran målstregen, hvor de kunne blive vaccineret, er de pludseligt blevet sat langt bag ud i køen. Det rammer hårdt.

Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse

- Nu står vi i en situation, hvor den 50-årige raske dansker kan vaccineres før den 30-årige kræftsyge patient. Det er ikke fair. Coronasmitten har gennem et helt år været en kæmpe belastning for mange kræftpatienter. Flere har selvisoleret sig og har levet i daglig bekymring for at blive smittet. Kræftens Bekæmpelse er løbende i kontakt med mange bekymrede kræftpatienter, der med længsel så frem til at kunne blive vaccineret snart. Men lige foran målstregen, hvor de kunne blive vaccineret, er de pludseligt blevet sat langt bag ud i køen. Det rammer hårdt, siger adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker.

Skævt at nedlægge gruppe 10
SST har bl.a. valgt at nedlægge vaccinegruppe 10 ’borgere under 65 år med tilstande, som giver øget risiko’, hvor bl.a. sårbare kræftpatienter og patienter med anden alvorlig sygdom oprindeligt stod. I stedet for bliver alle borgere under 65 år i udgangspunktet nu vaccineret efter alder. Gruppe 10 var ifølge SST anslået til at være på 200.000 personer.

Det er totalt skævt at nedlægge vaccinationsgruppe 10. Sundhedsstyrelsen har selv vurderet, at det drejer sig om ca. 200.000 personer med øget risiko for et alvorligt forløb med corona. Og med det antal vacciner, Danmark lige nu får leveret, kan det nås på under 2 uger – måske mindre - at få disse sårbare personer med. Det er så få vi mangler! Mange alvorligt syge lever stadig helt isoleret. Vi andre kan godt vente på at få vores stik

Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse

- Det er totalt skævt at nedlægge vaccinationsgruppe 10. Sundhedsstyrelsen har selv vurderet, at det drejer sig om ca. 200.000 personer med øget risiko for et alvorligt forløb med corona. Og med det antal vacciner, Danmark lige nu får leveret, kan det nås på under 2 uger – måske mindre -  at få disse sårbare personer med. Det er så få vi mangler! Mange alvorligt syge lever stadig helt isoleret. Vi andre kan godt vente på at få vores stik, siger Jesper Fisker.

Han undrer sig over, at Sundhedsstyrelsen pludseligt har besluttet, at borgere med kroniske sygdomme under 50 år ifølge den nye vaccinestrategi ikke længere er i øget risiko for at få et alvorligt forløb med corona.

- Ændringen af vaccineplanen er stik imod tidligere støtte og udsagn fra myndigheder om, at de syge og sårbare bør vaccineres først. Mange særligt sårbare patienter er heldigvis vaccineret nu, og det er vi glade for. Den sidste gruppe sårbare kræftpatienter var netop endt i den nu nedlagte vaccinegruppe 10. Den gruppe bør ifølge Sundhedsstyrelsens egne tal kunne vaccineres på ganske kort tid. Har vi virkelige ikke plads til at tage det hensyn længere?

I dialog med myndighederne
Ifølge SST vil der fremover være en begrænset mulighed for at rykke nogle sårbare personer længere frem i køen, end deres aldersgruppe ellers foreskriver. Ifølge SST vil der dog kun være tale om ’meget få personer, der kan visiteres til fremskyndet visitation’. Særligt sårbare patienter, som ikke er indkaldt til vaccine kan henvende sig til egen læge, som kan henvende sig til hospitalet med henblik på, at hospitalet kan indstille patienten til vaccine. Kræftens Bekæmpelse vil nu arbejde for at finde ud af, hvor mange af de yngre sårbare kræftpatienter, der kan benytte sig af denne mulighed, forklarer Jesper Fisker:

- Vi skal have en dialog med myndighederne om, hvad det betyder for de konkrete patienter. For som jeg læser det, så vil der være sårbare patienter, der ikke bliver vaccineret først. Og det er vi både uforstående og meget skuffede over, siger han.