Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Danske og internationale forskere afslører en afgørende brik i delingen af vores celler
Målinger af proteinet Ambra1 kan måske blive en del af fremtidens kræftundersøgelser. Det er i hvert fald håbet, hvis den nye forskning fra Kræftens Bekæmpelse går fra laboratoriet og ud til patienterne. Modelfoto: Tomas Bertelsen
Professor Francesco Cecconi og hans kolleger har hidtil undersøgt Ambra1s rolle i celledelingen i lungekræft, sarkomer og hjernekræft. Men proteinet har formentlig også en betydning i mange andre typer af kræftceller. Foto: Tomas Bertelsen
Menneskekroppen består af billioner af celler. Det svarer til, at cellerne kan nå adskillige gange rundt om Jorden, hvis man lægger dem i en lang række. Hver dag deler nogle af cellerne i vores krop sig. På den måde bliver slidte eller døde celler erstattet med nye, så vi hele tiden har nogenlunde det samme antal celler i kroppen.
Men selv om celledeling altså er livsnødvendigt, kan det også være farligt. For under celledelingen deler vores arvemateriale sig nemlig også. Og hvis der sker fejl, så den nye kopi ikke er identisk med den gamle, kan det føre til kræft.
Nu viser ny forskning fra Kræftens Bekæmpelse, at et af de proteiner, der påvirker celledelingen, er proteinet Ambra1.
Nærmere bestemt viser det sig, at Ambra1 i raske celler sikrer, at mængden af et andet protein, cyclin D, forbliver lavt. Men hvis mængden af Ambra1 falder, stiger mængden af cyclin D. Det fører til, at celledelingen går hurtigere, og at risikoen for, at der sker fejl i vores arvemateriale, stiger. Dermed stiger risikoen for at vi får kræft også. Man ved faktisk allerede, at for høje mængder af cyclin D kan øge risikoen for at kræften spreder sig og mindsker patienternes mulighed for at overleve kræft. Det har man blandt andet set i lungekræft, blærekræft og brystkræft.
Selv om forskningen i Ambra1 og cyclin D er helt ny, er der store muligheder i den nye viden, som kan føre til personlig behandling til visse grupper af kræftpatienter, på tværs af diagnose. Der findes nemlig allerede lægemidler til behandling af brystkræft, som måske også kan være relevante for andre kræftpatienter, hvor mængden af cyclin D er for høj på grund af unormalt lave mængder af Ambra1. Det fortæller professor Francesco Cecconi fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, som sammen med en række kolleger har ledet den nye forskning:
– Måske kan man i fremtiden måle mængderne af Ambra1 i patienternes kræftceller og dernæst give dem, der har lave niveauer, medicin som hæmmer effekten af for meget cyclin D. I vores forsøg har vi undersøgt celler fra lungekræft, sarkomer og hjernekræft, men Ambra1 har formentlig også en betydning i mange andre typer af kræftceller, siger Francesco Cecconi.
Billedet viser celler med for lav mængde af Ambra1, set gennem mikroskop. Den blå farve viser cellernes kerne, og cellen i midten er ved at dele sig. Delingen sker imidlertid forkert: I stedet for to adskilte celler er der dannet en forbindelse - en bro - mellem den gamle og den nye celles DNA. Foto fra Maiani et. al., Nature 14. April 2021.
De nye resultater hviler på 25 års forskning i cyclin D, celledeling og i genetisk ustabilitet i forhold til kræft, forklarer professor Jiri Bartek. Foto: Tomas Bertelsen
Mange års forskning
Den nye forskning er blevet til i et internationalt samarbejde med kolleger fra både Italien, USA samt andre forskningsgrupper i Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning. Og de nye resultaterne er blevet mulige takket være flere års forskning, forklarer professor Jiri Bartek, der har deltaget i den nye forskning:
- Gennem de seneste 25 års har vi forsket og opnået stor viden om hvordan cyclin D virker, om kontrol af celledelingen og om genetisk ustabilitet i forhold til kræft. Det har givet os alle de nødvendige metoder og modeller og lagt grunden for de ideer, som nu har ført til de spændende nye resultater, siger Jiri Bartek.
Gradvist er forskerne ved at få et mere detaljeret billede af alle de funktioner, som Ambra1 har i kroppen. Foruden at beskytte mod visse former for kræft, har proteinet, takket være dets evne til at regulere celledelingen, en rolle i hjernens udvikling. Og en helt tredje funktion er en rolle i de processer, der gør det muligt for celler at skaffe sig af med affald.
Forskningen i Ambra1 fortsætter derfor, blandt andet for at finde svar på, om Ambra1s rolle i celledelingen også har betydning for andre former for kræft. De næste kræftformer, forskerne vil undersøge, er knoglekræft af typen osteosarkom, modermærkekræft og medulloblastom hos børn.
– Vi er også meget interesserede i at undersøge, om Ambra1 har betydning for andre af de proteiner, som regulerer celledelingen, siger Francesco Cecconi.
Resultaterne er offentliggjort her: Maiani E. et. al.: AMBRA1 regulates cyclin D to guard S-phase entry and genomic integrity. Nature, online 14. april 2021
Sådan spiller Ambra1 og cyclin D sammen
Seniorforsker Emiliano Maiani fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning har deltaget i den nye forskning, og han går lidt i dybden med sammenhængen mellem Ambra1 og cyclin D:
- De nye resultater viser, at når mængden af Ambra1 falder, stiger mængden af cyclin D. Cyclin D spiller normalt en rolle i at starte celledeling ved at binde og aktivere enzymerne CDK4 og 6. Når det sker i for høj grad bliver de bremser, som normalt holder celledelingen i skak, imidlertid sat ud af spillet, og celledelingen sker for hurtigt. Dermed stiger risikoen for, at der sker fejl i vores arvemateriale, og dermed stiger risikoen også for at vi får kræft.
Der findes allerede godkendte lægemidler, som hæmmer CDK4 og 6. Imidlertid bliver kræftceller ofte modstandsdygtige over for behandling, og derfor er der brug for at finde flere nye lægemidler til disse specifikke tumorer.
Den nye forskning viser, at lave mængder af Ambra1 og høje mængder af cyclin D hensætter cellerne i en tilstand kendt som replikativt stress. Her er kræftcellerne sårbare overfor behandling med specifikke lægemidler. Vores resultater viser, at kræftceller med lave mængder af Ambra1 er følsomme over for lægemidler, der udnytter den høje grad af replikativt stress. Et fund, som også kommer til at danne grundlag for vores videre forskning.
