Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Debat: Ulighed bør spille en central rolle i regeringens kommende sundhedsaftale

25-10-2021
Alliancen mod Social Ulighed i Sundhed opfordrer i denne kronik regeringen til at sætte den sociale ulighed i sundhed højt på dagsordenen i arbejdet med den kommende sundhedsaftale. For det koster både menneskeliv og livskvalitet, at uligheden vokser, skriver 44 partnere fra alliancen. Kronikken er blevet bragt i Avisen Danmark den 24. oktober 2021.
Debat: Ulighed bør spille en central rolle i regeringens kommende sundhedsaftale, skriver 44 partnere fra 'alliancen mod social Ulighed i Sundhed' i denne kronik.

Sundhedsvæsenet kan gøre meget for vores sundhed, men sundhedsvæsenet vil aldrig være tilstrækkeligt i sig selv til at holde sygdom, mistrivsel og ulighed for døren, lyder det fra kronikørerne. Foto: Tomas Bertelsen

Sundhedsministeren har ryddet en hel etage i ministeriet til et kontor, der skal skabe de rette rammer for, at vi kan bekæmpe den stigende sociale ulighed i sundhed i Danmark. I Alliancen mod Social Ulighed i Sundhed er vi godt tilfredse med regeringens markering af, at området er en topprioritet. Vi er helt enige!

Markeringen skal blive til handling 
Nu venter vi bare på, at markeringen bliver til mere end streger på et organisationsdiagram. Det skal blive til handling, der kan gøre en forskel for de mange borgere, der systematisk rammes af sygdom før andre, og som samtidig rammes hårdere af sygdom, end andre gør det.

Kampen mod ulighed i sundhed handler helt grundlæggende om, at vi som samfund skal tage de nødvendige skridt til at få gjort op med de uretfærdige forskelle, der deler vores land.

44 partnere fra Alliancen mod Social Ulighed i Sundhed

En kommende sundhedsaftale skal derfor tage livtag med udfordringen og skabe konkrete rammer, der kan give flere danskere flere og sundere leveår med bedre trivsel. Kampen mod ulighed i sundhed handler helt grundlæggende om, at vi som samfund skal tage de nødvendige skridt til at få gjort op med de uretfærdige forskelle, der deler vores land.I alliancen har vi fire bud på, hvad der konkret skal til:

Sundhedsvæsenet kan gøre meget for vores sundhed, men sundhedsvæsenet vil aldrig være tilstrækkeligt i sig selv til at holde sygdom, mistrivsel og ulighed for døren. En sundhedsaftale skal placere ulighedsdagsordenen tydeligt på andre politikområder end sundhedsområdet. Vi ved, at ulighed i sundhed opstår i et kompleks samspil mellem flere faktorer både i og uden for sundhedsvæsenet.

En bred og ambitiøs forebyggelsesindsats en af hovednøglerne til at skabe mere lighed i sundhed og trivsel...Der er god evidens for, at sunde rammer betyder, at børn, unge, voksne og ældre generelt er mere tilbøjelige til at træffe sunde valg.

44 partnere fra Alliancen mod Social Ulighed i Sundhed

18-års aldersgrænse for alkohol
Derfor er en bred og ambitiøs forebyggelsesindsats en af hovednøglerne til at skabe mere lighed i sundhed og trivsel. En sådan indsats kræver systematisk og vedholdende prioriteringer på tværs af hele samfundet og med fokus på hele det levede liv fra de tidlige leveår til alderdommen.
Der er god evidens for, at sunde rammer betyder, at børn, unge, voksne og ældre generelt er mere tilbøjelige til at træffe sunde valg.

Nu hvor der netop skal vedtages en ny alkoholplan, håber vi for eksempel, at regeringen har blik for de strukturelle virkemidler, som vi ved har effekt i forhold til at sænke det høje alkoholforbrug blandt unge, som vi er kendt for i Danmark. Her er en 18-års grænse for salg af alkohol et oplagt virkemiddel at tage i brug. Det samme gør sig gældende for andre politikområder, hvor tiltag kan fremme, at de sunde valg bliver de lette valg og på den måde skabe mere social lighed i sundhed.

En sundhedsaftale skal skabe incitamenter til brede tværgående partnerskaber på tværs af velfærdsområder - det gælder for eksempel koblingen mellem sundheds-, beskæftigelses- og socialområdet.

44 partnere fra Alliancen mod Social Ulighed i Sundhed

En sundhedsaftale skal skabe incitamenter til brede tværgående partnerskaber på tværs af velfærdsområder - det gælder for eksempel koblingen mellem sundheds-, beskæftigelses- og socialområdet. Hvis en borger er presset på flere fronter i sit liv, er det ikke sikkert, at det er sundhedsudfordringen, der er første prioritet at løse. Det kan derimod være nogle af de bagvedliggende årsager, som sociale udfordringer eller beskæftigelsesforhold.

94 projekter mod ulighed
I Alliancen er der 94 projekter, som arbejder målrettet med at reducere den sociale ulighed i sundhed. "Broen til bedre Sundhed" er et godt eksempel på, hvordan flere parter - region, kommuner, praktiserende læger og lokale erhvervsdrivende - sammen skaber en indsats, der sikrer en bedre folkesundhed på Lolland og Falster. Samarbejdet rummer blandt andet både ekstra tilbud til børn og unge i alkoholramte familier og udlevering af cykler til skoleklasser.

Social ulighed er en systematisk og uacceptabel forskel i sundhed og sundhedsadfærd, som vi i alliancen har et brændende ønske om at gøre op med - sammen og med afsæt i vores forskellige ekspertiser. Vi er 74 partnere, der står klar til at bidrage til at mindske uligheden i sundhed. Nu har vi brug for en klar plan, der helt konkret viser, at regeringen er med os.

44 partnere fra Alliancen mod Social Ulighed i Sundhed

Sundhedsvæsenet gør meget for at reducere den sociale ulighed i sundhed, når det møder en patient eller borger. Sundhedsvæsenet skal dog være bedre til at tilpasse indsatsen til den enkelte og lokalsamfundet, så der kan sættes ind overfor konkrete sundhedsudfordringer.
Det vil de kommende sundhedsklynger, som blev præsenteret først på sommeren, kunne bidrage til. Ved at tage udgangspunkt i hvilke udfordringer borgere i den konkrete klynge har med sundhed og trivsel, kan klyngerne skabe en mere målrettet indsats, og derved skabe mest mulig sundhed og trivsel. Også på nationalt niveau bør man følge udviklingen i ulighed.

Løft sundheden for de mest udsatte 
I alliancen ønsker vi at løfte sundheden blandt de mest udsatte i vores samfund. Det gør vi, når vi i sundhedsvæsenet er mere opsøgende og støttende, så vi griber dem, der har størst behov. Alliancepartnere har masser af gode erfaringer at trække på, og det skal vi udnytte. Et godt eksempel er Navigator-tilbuddet, hvor socialt sårbare kræftpatienter får tilknyttet en frivillig navigator, der hjælper med at håndtere sygdomsforløb, da denne patientgruppe ofte mangler ressourcer eller overskud. Målet for den enkelte patient er at styrke viden om behandlingen, stille spørgsmål til det lægefaglige personale og blive mere involveret i alle faser af kræftforløbet.

Læs mere om ulighed og kræft i Kræftens Bekæmpelses hvidbog 'Social ulighed i kræft i Danmark'

Social ulighed er en systematisk og uacceptabel forskel i sundhed og sundhedsadfærd, som vi i alliancen har et brændende ønske om at gøre op med - sammen og med afsæt i vores forskellige ekspertiser. Vi er 74 partnere, der står klar til at bidrage til at mindske uligheden i sundhed. Nu har vi brug for en klar plan, der helt konkret viser, at regeringen er med os.

Underskriverne af kronikken

Alliancen mod Social Ulighed i Sundhed består af en lang række organisationer - patientorganisationer, faglige organisationer og offentlige ditto. 44 af dem er medunderskrivere på denne kronik:

  • Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker, adm. direktør
  • KL Christian Harsløf, direktør
  • Danske Regioner Erik Jylling, sundhedspolitisk direktør
  • Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) Allan Flyvbjerg, direktør
  • DMCG.dk Michael Borre, Lærestolsprofessor, overlæge dr. med., ph.d.
  • Faglig selskab for Sundhedsplejersker Dorte Fischer, næstformand
  • Danske Tandplejere Elisabeth Gregersen, formand
  • Dansk Psykiatrisk Selskab Gitte Ahle, formand
  • Socialt Lederforum Bo Mollerup, direktør
  • Human Health, SDU Anna Paldam Folker, forskningschef, lektor, ph.d.
  • Kost og Ernæringsforbundet Ghita Parry, formand
  • Vidensråd for Forebyggelse Morten Grønbæk, formand
  • Danske Fysioterapeuter Tina Lambrecht, formand
  • REHPA - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Ane Bonnerup Vind, videncenterchef, overlæge, ph.d.
  • Lægemiddelindustriforeningen Ida Sofie Jensen, koncernchef
  • ProjektS Linn Tornholm og Vicky Albertsen-Kornblit, stiftere og formænd
  • Farmakonomforeningen Ann-Mari Grønbæk, formand
  • Pension Danmark Marianne Fussing Ørsted, direktør
  • Klinisk Forskningsafdeling, Amager og Hvidovre Hospital Ove Andersen, professor
  • Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Frederiksberg Hospital Peter Bentsen, centerchef
  • Formand for Dansk Selskab for Folkesundhed Nana Folmann Hempler, formand
  • Danske Handicaporganisationer Thorkild Olesen, formand
  • Bedre Psykiatri Mads Engholm, formand
  • Epilepsiforeningen Lone Nørager Kristensen, landsformand
  • Diabetesforeningen Jørgen Andersen, formand
  • Ældresagen Bjarne Hastrup, direktør
  • Dansk Kiropraktor Forening Lone Kousgaard Jørgensen, formand
  • 3F Tina Christensen, næstformand
  • Danmarks Apotekerforening Jesper Gulev Larsen, formand
  • Steno Diabetes Center Sjælland Lise Tarnow, centerdirektør
  • LEV Anni Sørensen, landsformand
  • Tandlægeforeningen Susanne Kleist, formand
  • Social Sundhed – brobyggere i social sundhed Kristina Louise Bliksted, landsforkvinde
  • FOA Torben Klitmøller Hollmann, formand, Social og Sundhedssektoren
  • Fagligt Selskab af Kliniske Diætister Mette Theil, formand
  • Fagligt Selskab for Tværkulturel Sygepleje Marianne Østerskov, formand
  • Ikast-Brande Kommune Frank Heidemann, formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget
  • Danske Patienter Klaus Lunding, formand
  • Anti Doping Danmark Kim Højgaard Ravn, konstituerede direktør
  • Institut for Folkesundhed, Aarhus Univerisitet Ole Bækgaard Nielsen, institutleder
  • Lægeforeningen Camilla Rathcke, formand
  • Mødrehjælpen Ninna Thomsen, direktør
  • Indvandrer Kvindecenteret Mirka Mozer, direktør
  • Tina Nør Langager, formand i Ergoterapeutforeningen


Læs mere om alliancen her:

Alliancen mod Social Ulighed i Sundhed