Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Det store gennembrud

22-11-2016
De seneste år har immunterapien stormet frem som det store nye håb i behandlingen af kræft. I stedet for at rette behandlingen direkte mod kræftcellerne, hjælpes kroppens immunforsvar til at bekæmpe dem. Om fem år vil der være immunbehandlinger til næsten alle kræftformer, forudser professor Inge Marie Svane.

Professor Inge Marie Svane er ekspert i immunterapi. I hendes øjne står immunterapien for det største gennembrud i kræftbehandlingen, siden man opdagede, at stråler kunne dræbe kræftceller. Foto: Region Hovedstaden

Immunterapi er en helt ny måde at bekæmpe kræft på. Hvor kemoterapi og strålebehandling har til formål direkte at slå kræftcellerne ihjel, går immunterapi ud på at hjælpe patientens eget immunforsvar til at bekæmpe kræften.

Derfor taler man om et ’paradigmeskifte’ i behandlingen – og ’et gennembrud’ fordi det er lykkedes at skabe behandlinger med virkelig gode resultater. Mennesker, der for få år siden, ville være døde af deres kræftsygdom, er i dag kræftfri, går på arbejde og vender tilbage til deres liv på grund af behandling med immunterapi.

Mange af dem er blevet behandlet af overlæge og professor Inge Marie Svane, der er leder af Center for Cancer Immunterapi på Herlev Hospital. Hun har været med til at udføre en række af de forsøg, som har ført til de nye banebrydende behandlinger. Og det gør stort indtryk, hver gang det lykkes, fortæller hun.

- Det er mennesker, som virkelig har troet, at de havde den korte ende tilbage af deres liv, men som nu får deres hverdag og normale liv tilbage og blive langtidsoverlevere. Det kan immunterapien tilbyde, og det er fantastisk at være vidne til, siger hun.

Lægemiddelindustrien rykker

Immunterapi dækker over flere forskellige metoder og lægemidler. Men når man igen og igen hører om nye gennembrud, skyldes det især en gruppe af lægemidler, som kaldes immunregulerende antistoffer. De har en evne til at aktivere kroppens immunforsvar, så det kan bekæmpe kræften.

Det første store gennembrud skete med stoffet ipilimumab – herefter kaldet ipi – som i dag er standardbehandling ved modermærkekræft med spredning. Dernæst kom stofferne nivolumab (nivo) og pembrolizumab (pembro), som har vist sig at virke mod flere forskellige former for kræft.

De immunregulerende antistoffer er på vej til at blive et standardiseret behandlingsprincip ligesom strålebehandling og kemoterapi

Professor Inge Marie Svane

I første omgang blev de godkendt til behandling af spredt modermærkekræft og senere til ikke-småcellet lungekræft. Nivolumab er desuden også godkendt til nyrekræft med spredning. Snart vil også patienter med hoved-halskræft og blærekræft nyde godt af behandling med immunregulerende antistoffer.

Flere stoffer er under udvikling – til flere sygdomme og på forskellige stadier. Ethvert lægemiddelfirma med respekt sig selv har fokus på immunterapi. Ifølge Inge Marie Svane er der ikke udsigt til, at det stopper foreløbigt.

- Da det først gik op for medicinalindustrien, at man kunne arbejde med immunforsvaret på den her måde, gik det stærkt. Det breder sig lynhurtigt til mange forskellige kræftformer, og man må sige, at de immunregulerende antistoffer er på vej til at blive et standardiseret behandlingsprincip ligesom strålebehandling og kemoterapi, siger hun.

Bedre overlevelse og flere bivirkninger

Men træerne vokser ikke ind i himlen. Behandlingen virker ikke på alle – og når der sættes turbo på immunforsvaret, kan der er opstå bivirkninger.

Det første stof, der blev godkendt til behandling af spredt modermærkekræft, ipi, virker på 15-20 pct. af patienterne. 20-25 pct. får alvorlige bivirkninger.

De to næste stoffer, nivo og pembro, virker på 30-35 pct. af patienterne. Her er det kun 5-7 pct., der får alvorlige bivirkninger.

Nu har man så kombineret to af stofferne, ipi og nivo. Kombinationsbehandlingen er lige netop blevet godkendt i Danmark som standardbehandling til visse patienter med modermærkekræft med spredning.

Kombinationen af de to stoffer virker på hele 60 pct. af patienterne. Til gengæld giver den også alvorlige bivirkninger hos næsten halvdelen. Det er ofte flere bivirkninger på en gang, hvoraf nogle kan blive kroniske, fortæller Inge Marie Svane.

- Behandlingen kan påvirke hormonsystemet, så skjoldbruskkirtel- og binyrebarkhormonerne forsvinder, og man i stedet skal have disse hormoner tilført som medicin. Man kan også i sjældne tilfælde få kroniske muskelsmerter, sukkersyge eller lidelser i nervesystemet, forklarer hun.

Sygdomsfri i halvandet år

Spørgsmålet er også, hvor længe patienterne skal blive ved med at have medicinen. Da ipilimumab blev introduceret for cirka fem år siden, skulle patienterne kun have i alt fire behandlinger. De andre stoffer skal man i princippet fortsætte med.

Inge Marie Svane har dog flere gange valgt i samråd med patienten at stoppe behandlingen, når alle tegn på sygdom har været væk i en periode. Patienterne bliver scannet hver tredje måned, og endnu er der ikke nogen af de patienter, der har fået tilbagefald. To har nu været sygdomsfri i over halvandet år, fortæller hun.

- Industrien har ikke undersøgt, hvor længe behandlingen behøver blive givet og har jo ingen interesse i, at behandlingen skal stoppe, så vi, der er ude på afdelingerne, må finde ud af, om effekten på immunsystemet holder ved. Hvis det bliver sådan, at vi får en stor gruppe mennesker, som bliver langtidsoverlevere efter kræft, så skal vi jo også forsøge at undgå at gøre dem til kroniske patienter, siger Inge Marie Svane.

Virker ikke på alle

Selv om immunterapien har skabt mirakler for nogle patienter, er der stadig ikke tilbud til alle. Når kræft udvikler sig, kæmper kræftceller og immunforsvar mod hinanden, og der kan være mange forskellige mekanismer på spil.

- Hver gang vi drejer på en knap i immunforsvaret, er det kun en enkelt ud af måske 100 knapper. Det kan være, at vi er heldige og drejer på den afgørende knap, og så får immunforsvaret overtaget. Andre gange er det den forkerte knap, vi drejer på, og så må vi lede videre efter den rigtige

Professor Inge Marie Svane

- Hver gang vi drejer på en knap i immunforsvaret, er det kun en enkelt ud af måske 100 knapper. Det kan være, at vi er heldige og drejer på den afgørende knap, og så får immunforsvaret overtaget. Andre gange er det den forkerte knap, vi drejer på, og så må vi lede videre efter den rigtige, siger Inge Marie Svane.

Nogle mennesker har desuden kræftsygdomme, som er mere synlige for immunforsvaret end andre.

- Hos nogle er der f.eks. genfejl i kræftcellerne, som afslører dem som kræftceller over for immunforsvaret. Hos andre kan kræftcellerne skjule sig, og det er de sværeste patienter at hjælpe med immunterapi, siger Inge Marie Svane.

Spredt modermærkekræft er fortsat den eneste kræftform, hvor immunterapi er er førstevalg af behandling. Men udviklingen buldrer derudaf, og i Inge Marie Svanes øjne står immunterapien for det største gennembrud i kræftbehandlingen, siden man opdagede, at stråler kunne dræbe kræftceller.

- Mit bud er, at om fem år, vil næsten alle kræftformerne have en eller anden form for immunterapi på hylden. Det vil bare vokse og vokse, siger hun.

Forskellige former for immunterapi

Sådan arbejder immunregulerende antistoffer

De immunregulerende antistoffer, som er nævnt i artiklen, har en evne til at åbne op for immunforsvaret igen, efter at kræftcellerne ellers har slukket det. De ophæver nogle blokeringer – eller ’bremseklodser’, der forhindrer immunsystemet i at arbejde.

Ipilimumab (Yervoy) virker ved at blokere et immunhæmmende protein kaldet CTLA4, mens pembrolizumab (Keytruda) og nivolumab (Opdivo) blokerer en PD1-receptor, som forhindrer kroppens naturlige immunforsvar med T-celler i at genkende og bekæmpe kræftcellerne.

Det var den amerikanske immunolog James P. Allison, som opdagede CTLA4-molekylet, som førte til udviklingen af ipilimumab. Mange mener, at Allison snart vil få Nobelprisen i medicin for opdagelsen.

Find forsøgsbehandling

På cancer.dk kan du finde letforståelige resumeer af kræftforsøg i Danmark, der er åbne for patienter, og se, om der findes en forsøgsbehandling til din sygdom. Du kan også søge på ’immunterapi’.

Find forsøgsbehandling

Tema om immunterapi

Artiklen er del af et tema om immunterapi. Læs også de andre artikler:

Den dag, jeg fik mine T-celler, var en festdag

T-celleterapi i revolutionens skygge

Grafik: Sådan virker T-celleterapi

Kræftens Bekæmpelse støtter forskning i immunterapi

Kan motion øge effekten af immunterapi? Kan T-celleterapi helbrede kræft i æggestok og nyre? Og kan man udvikle af en ny type vaccine, der kan hjælpe immunforsvaret med at slå kræftceller ihjel?

Det er blot nogle af de forskningsprojekter, som Kræftens Bekæmpelse gennem årene har støttet. En optælling viser, at foreningen siden 2009 har givet omkring 50 mio. kr. til forskning i immunterapi, og heraf er en stor del af pengene er givet til Center for Cancer Immunterapi på Herlev Hospital, der huser landets førende eksperter inden for området.

Alene ved den seneste Knæk Cancer-indsamling, blev der uddelt 15 mio. kr. til nye forskningsprojekter, der undersøger, hvordan immunforsvaret kan bekæmpe kræft.