Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Ekstraordinær flytning af kræftpatienter skal ske i god dialog med patienterne

22-12-2020
Region Hovedstaden og Region Sjælland er grundet ekstraordinært mange corona-indlæggelser nødt til at flytte nogle kræftoperationer til f.eks. Region Syddanmark. - Det er afgørende, at kræft opereres i tide! Hvis nogle kræftoperationer må flyttes til en anden region, er det vigtigt med god dialog med patient og pårørende, så alle er trygge, siger adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker.
Adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker

- Vi forventer, at flytning af kræftoperationer sker i god dialog med både patient og pårørende, så de er trygge i situationen. Og så håber vi på, at undtagelsestilstanden bliver kort, siger adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker.

Kræftens Bekæmpelse anerkender fuldt ud, at sygehusvæsenet i Region Hovedstaden er i en ekstraordinær svær situation på grund af mange coronaindlagte. Og at en flytning af kræftoperationer til andre regioner derfor kan være nødvendig.

- Vi forventer, at kræftpatienternes flytning sker i god dialog med både patient og pårørende, så de er trygge ved situationen. Og så håber vi, at perioden, hvor det er nødvendigt, bliver kort, siger adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker.

Kræft holder ikke pause under corona
Han understreger, at der ikke er ændret på, at kræftpatienter fortsat er garanteret behandling.

- Det er helt afgørende, at patienter med alvorlig og livstruende sygdom får den garanterede behandling inden for de tidsrammer, der normalt gælder. Det har sundhedsminister Magnus Heunicke også sagt flere gange i denne coronatid. Hurtig behandling er vigtigt for forløbet af sygdommen - kræft holder ikke pause, hellere ikke under corona, siger Jesper Fisker. 

Læs Sundhedsstyrelsens udmelding her

Kræftens Bekæmpelse opfordrer fortsat alle, der mærker symptomer på kræft, til at kontakte lægen. 
Bekymrende fald i antal af kræftdiagnoser under coronakrisen