Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

En opfølgning der passer til Aage

01-06-2016
Da Aage Thimm blev opereret for prostatakræft, blev han tilbudt at besvare et spørgeskema derhjemme i stedet for at møde op til opfølgning på hospitalet på faste tidspunkter. Svarene afgør kontakten til hospitalet, og det føler han sig tryg ved

Aage Thimm og hans kone Dagmar har udfyldt spørgeskemaerne om Aages helbred sammen. - Vi plejer at sidde sammen og snakke frem og tilbage om spørgsmålene, og hvad jeg skal svare, siger han. Foto: Michael Bo Rasmussen

Jeg går ikke og spekulerer over mit helbred i hverdagen, og spørgsmålene får mig til at reflektere over ting, som jeg ellers ikke ville tænke over

Aage Thimm

Aage Thimm fik i november 2014 konstateret kræft for anden gang i sit liv. 12 år tidligere fik han fjernet den ene nyre på grund af nyrekræft. Derefter gik han til kontrol i otte år, og heldigvis havde kræften ikke spredt sig.

Men nu var Aage Thimm tilbage på operationsbordet på grund af prostatakræft. I februar 2015 fik han fjernet sin prostata ved en robotoperation på Aalborg Sygehus. Bagefter sagde lægerne, at der var gode chancer for, at al kræften var væk.

- Jeg fik at vide, at det var en langsomt voksende kræftform, og at jeg godt kunne leve med den i ti år uden behandling. Jeg kunne vælge mellem operation og strålebehandling. Men jeg var ikke i tvivl om, at kræften skulle opereres væk, fortæller Aage Thimm, der er 74 år og pensioneret folkeskolelærer.

Under normale omstændigheder skulle Aage Thimm igen til at gå til faste opfølgningsbesøg på sygehuset – 3, 6, 12 og 24 måneder efter operationen og derefter en gang om året hos sin egen læge.

Men Aage Thimm blev spurgt, om han i stedet ville besvare et spørgeskema. Samtidig skulle han have taget en blodprøve hos sin egen læge for at få målt det såkaldte PSA-tal, der kan vise tegn på prostatakræft. Svarene skulle vise, om der var brug for en samtale eller et besøg på hospitalet. Han ville også altid selv kunne bede om at få en aftale.

Helbredsbarometeret

Systemet med spørgeskemaer er en del af Kræftens Bekæmpelses forsøgsprojekt, Helbredsbarometeret, som er afprøvet på ti hospitalsafdelinger rundt omkring i landet, herunder Urologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.

En evaluering har vist, at spørgeskemaerne er et godt redskab til at inddrage patienterne i deres egen behandling: På hospitalet omsættes svarene til en computerpræsentation, hvor læger og sygeplejersker på en enkel måde kan aflæse, hvad der er patientens vigtigste problemer og behov. I stedet for at alle patienter går til de samme opfølgningsbesøg, skal deres svar på spørgeskemaet hjælpe med til at afgøre, hvad patienten egentlig har brug for.

Jeg er blevet behandlet for kræft to gange. Det har været meget forskellige forløb, men det har fungeret fantastisk begge gange

Aage Thimm

Aage Thimm har kun været til opfølgning på hospitalet én gang efter sin operation for prostatakræft, og han har ikke savnet rækken af faste opfølgningsbesøg, som han kendte fra sin første kræftoperation. Han og hustruen Dagmar Thimm bor i Hadsund ved Mariager Fjord, og der er 50 km ind til Aalborg Sygehus.

Fire gange har han besvaret et spørgeskema med 60 spørgsmål om både fysisk og psykisk helbred og den sociale trivsel: En gang før operationen og 3, 6 og 12 måneder efter. Aage Thimm udfylder det sammen med sin kone hjemme ved pc’en, og de har følt sig trygge ved at lade spørgeskemaerne afgøre kontakten med hospitalet.

- Vi plejer at sidde sammen og snakke frem og tilbage om spørgsmålene, og hvad jeg skal svare. Jeg går ikke og spekulerer over mit helbred i hverdagen, og spørgsmålene får mig til at reflektere over ting, som jeg ellers ikke ville tænke over, fortæller Aage Thimm.

Frygtede tarmkræft

Han fremhæver en episode, der gjorde indtryk. Nogle af spørgsmålene i skemaet handler om afføringstrang, og her havde Aage Thimm på et tidspunkt sat sit kryds et andet sted, end han plejede.

- Jeg havde følt lidt pressen i tarmene, og jeg var bekymret for, om jeg nu havde fået tarmkræft. Der gik en time, efter at jeg havde afsendt spørgeskemaet, så blev jeg ringet op af en sygeplejerske, fortæller han.

Sygeplejersken anbefalede ham at blive undersøgt hos sin egen læge, og der var heldigvis ikke noget alvorligt galt.

- Jeg var meget imponeret over den hurtige respons, siger Aage Thimm.

Spørgeskemaet hjælper hukommelsen

I den anden ende af computerforbindelsen sidder sygeplejerske Birgitte Tolstrup Nielsen. Hun har sammen med en kollega stået i spidsen for indførelsen af Helbredsbarometeret på Aalborg Universitetshospitals urologiske afdeling.

Birgitte Tolstrup Nielsen oplever, at spørgeskemaet hjælper patienterne til at huske alle vigtige emner.

- Ved en almindelig lægekonsultation kan patienten let glemme spørgsmål. Spørgeskemaet hjælper med at komme hele vejen rundt, siger hun.

Efter seks måneders opfølgningen, er det cirka halvdelen af patienterne, der får et brev om, at svarene på spørgeskemaet er tilfredsstillende, mens den anden halvdel får en opringning. Det er typisk problemer med vandladningen eller potensen, der får sygeplejersken til at ringe.

- Hvis patienten har problemer med potensen og ikke ønskede en henvisning til sexologisk klinik ved tre måneders opfølgningen, vil vi typisk ringe op ved seks måneders opfølgningen og gøre ham opmærksom på tilbuddet igen, siger Birgitte Tolstrup Nielsen.

Hun mener, at det faktisk kan være lettere for patienterne at tale i telefon om ømfindtlige emner frem for at komme til konsultation på hospitalet.

Et år efter operationen afsluttes patienterne fra Urologisk Afdeling, og her får alle en opringning fra en sygeplejerske. Derefter skal de gå til kontrol hos egen læge i ti år.

To kræftforløb er afsluttet

Aage Thimm er afsluttet på Aalborg Universitetshospital. Han er kræftfri og har ingen mén af operationen.

- Jeg er blevet behandlet for kræft to gange. Det har været meget forskellige forløb, men det har fungeret fantastisk begge gange, siger Aage Thimm.

Selv om forsøgsperioden er slut, er spørgeskemaerne nu en fast del af opfølgningen for de prostataopererede patienter i Aalborg, og afdelingen er i gang med at indføre det også for de patienter, der får medicinsk behandling mod prostatakræft. Alle afdelingens sygeplejersker er nu uddannet i at bruge systemet.

Danske Regioner har besluttet, at systemet fremover skal bruges i opfølgningen af alle patienter med prostatakræft på danske sygehuse.

Artiklen om Aage Thimm er med i Kræftens Bekæmpelses medlemsblad 'tæt på kræft'. Læs bladet her

Kræftens Bekæmpelse med i nyt partnerskab
  • Evalueringen af Helbredsbarometeret har vist, at spørgeskemaer er et godt redskab til at inddrage patienterne, så behandling og opfølgning passer til den enkelte i stedet for, at alle får ’den samme vare’.
  • Kræftens Bekæmpelse fortsætter udviklingen af systemet og har i samarbejde med Danske Regioner, kræftlægerne og ét hospital i hver regioner etableret et partnerskab, der skal udvikle nye projekter med spørgeskemaer. Danske Patienter og Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram er associerede partnere.
  • Projektet startede i januar 2016 og løber over tre år. Partnerskabet støttes med syv millioner kroner fra Knæk Cancer-indsamlingen i 2015, og de øvrige parter bidrager tilsammen med et tilsvarende beløb.