Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Engelsk kræfthospital har stor succes – sådan gør vi i Danmark

23-10-2019
I tv-programmet Størst, der blev sendt på TV 2 den 23. oktober besøgte Peter Ingemann et af Europas største specialiserede kræfthospitaler. Vi så eksempler på et hospital med mange forsøgsbehandlinger, specialiserede operationer, rådgivning og støtte i helende omgivelser og en kemobus. Men hvordan er det sammenlignet med i Danmark?

Både for The Christies og i Danmark gælder det, at forskellige kirurger og andre specialister samarbejder under operationerne, og det har medvirket til at øge kræftoverlevelsen. Foto: Tomas Bertelsen

The Christies er et af Europas største specialiserede kræfthospitaler. Det ligger i Manchester i England og har omkring 2.500 ansatte. Den store forskel på The Christies og danske hospitaler som eksempelvis Rigshospitalet er, at vi i Danmark ikke har hospitaler, der kun behandler kræftpatienter, men alle patientgrupper, fortæller cheflæge i Kræftens Bekæmpelse og professor i brystkræftkirurgi, Niels Kroman. 

- Men det betyder ikke, at hospitalerne ikke er specialiserede i kræft. I Danmark har man samlet kræftbehandlingen på få sygehuse, og det er specialiserede læger og sygeplejersker, der varetager behandlingen af kræftpatienterne. Jeg synes, at det kan være en fordel at have læger med mange forskellige specialer samlet et sted, da kræftpatienter ofte fejler andre ting end kræft, og i de tilfælde er det godt at have eksempelvis hjerte- eller lungelæger eller læger, der er eksperter i sukkersyge, forklarer Niels Kroman. 

Til gengæld blev der i Finansloven i 2017 afsat 5 mio. kr. om året til at etablere og drive et landsdækkende samarbejde om forskning og udvikling på kræftområdet. Det kaldes Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC).

Målet er at skabe optimale forhold for dansk kræftforskning og sikre, at ny viden og nye behandlingsmetoder kommer hurtigere ud til patienter, uanset hvor i landet man bor. DCCC drives i et samarbejde mellem regionerne, de sundhedsvidenskabelige fakulteter på universiteterne og Kræftens Bekæmpelse.

Knæk Cancer har siden bidraget med støtte til en række nationale kræftforskningscentre i blandt andet immunterapi, strålebehandling, senfølger og Lighed i kræft, som er koblet til DCCC.

Læs mere om DCCC

Kræftens Bekæmpelses nationale forskningscentre

Alle centre er etableret med bevillinger fra Knæk Cancer indsamlingerne

  • Nationalt Center for Cancer Immunterapi.
  • Kræftens Bekæmpelses Nationale Forskningscenter for Stråleterapi
  • Kræftens Bekæmpelses Nationale Center for Senfølger hos Kræftoverlevere – CASTLE
  • Kræftens Bekæmpelse: Nationalt Center for Brystkræftsenfølger
  • Kræftens Bekæmpelses Nationale Forskningscenter for Senfølger til Kræft i Bækkenorganerne
  • Dansk Forskningscenter for præcisionsmedicin i Blodkræft
  • Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft (COMPAS)
  • Dansk Forskningscenter for Lungekræft

I forbindelse med de tre senfølgecentre blev der desuden bevilget seks mio. kr. til at etablere et partnerskab mellem senfølgecentrene og andre relevante parter som koordinerer og formidler enhedernes resultater og bidrager til at få dem indført i sundhedssystemet.

Ved dette års Knæk Cancer indsamling er der afsat penge til to nye nationale kræftforskningscentre:

  • Nationalt forskningscenter for behandling vejledt af kræft-DNA i blodet
  • Nationalt forskningscenter for børnekræft

Specialiserede kræftoperationer

I udsendelsen fortalte direktøren for The Christies, at de har specialiseret sig i kræftkirurgi. Forskellige kirurger og andre specialister samarbejder under operationerne, og siden de begyndte at arbejde sammen på tværs i teams, er overlevelsen steget markant.

- Vi er godt med i Danmark, hvad angår specialiseret kræftkirurgi - men vi kan godt blive endnu bedre, siger Niels Kroman, cheflæge i Kræftens Bekæmpelse. Foto: Tomas Bertelsen

Herhjemme valgte man for knap 20 år siden at samle kræftoperationerne på færre sygehuse. Samtidig indførte man såkaldte multidisciplinære teams, hvilket betyder at flere specialister samarbejder om en enkelt operation. Det har været med til at øge den danske overlevelse markant. Femårs-overlevelsen er for mænd steget fra 49 til 63 pct., og for kvinder er den steget fra 51 til 65 pct. 

- Vi er godt med i Danmark, hvad angår specialiseret kræftkirurgi – men vi kan blive endnu bedre. Måske skal operationerne samles på endnu færre sygehuse, og med Kræftplan IV lagde man op til en særlig form certificering af kræftkirurgerne. Det kan løfte kvaliteten og sikre ensartet behandling i hele landet, siger Niels Kroman. 

Op mod 80 pct. af alle kræftpatienter bliver opereret, og operation er dendel af behandlingen, der helbreder flest patienter. I takt med, at der kommer mere viden og nye teknologier, bliver kræftkirurgien mere og mere avanceret og specialiseret, og det stiller store krav til den enkelte kirurgs kompetencer.

Forsøgsbehandlingen i Danmark skal styrkes

På The Christies medvirker omkring hver femte patient i en eller anden form for forsøgebehandling. I Danmark er kun hver tiende kræftpatient med i et forsøg – og det kan vi godt gøre bedre. Det mener forskningschef i Kræftens Bekæmpelse Mef Nilbert.

- Forsøgsbehandlinger sikrer ny viden og bedre behandlinger. Så hvis flere kræftpatienter skal overleve i Danmark, kræver det en øget indsats i form af kliniske forsøg, som afprøver eksempelvis en ny måde at stille diagnosen på, et nyt lægemiddel eller en ny operationstype. Men der er brug for en koordineret og styrket indsats, og den skal regionerne og hospitalerne stå for. I Kræftens Bekæmpelse mener vi, at man bør sætte et mål om, at 20 pct. af alle kræftpatienter skal medvirke i forsøg, siger Mef Nilbert.

Læs kronik af blandt andet Mef Nilbert bragt i Dagens Medicin

Læs artikel fra tæt på kræft: Forsøgsbehandling giver ny viden og bedre behandling

Forsøgsbehandlinger sikrer ny viden og bedre behandlinger. I Kræftens Bekæmpelse mener vi, at man bør sætte et mål om, at 20 pct. af alle kræftpatienter skal medvirke i forsøg

Mef Nilbert, forskningschef i Kræftens Bekæmpelse

Med Knæk Cancer-indsamlingen i 2013 fik Rigshospitalet 3,5 mio. kr. til etableringen af en forsøgsenhed for børn. Enheden behandler børn fra hele Europa og er førende i Norden. Den tilbyder en lang række forsøg til børn, der er uhelbredeligt syge af kræft. Forsøg, der kan give afgørende viden om, hvordan man fremover kan give uhelbredeligt syge børn en chance mere for at leve længere.

Nogle af børnene er blevet sygdomsfri, efter at de har deltaget i et forsøg, mens andre har fået det bedre. Det er dog langt fra alle, der har gavn af behandlingen. Men selvom et forsøg ikke virker på den enkelte patient, så er det med til at sikre værdifuld viden. Det forklarer Mef Nilbert.

Kræftrådgivningen i Herlev er den syvende rådgivning i projekt Livsrum. Rådgivningerne ligger tæt på de store kræftbehandlende sygehuse, og tilbyder hjælp i hjemlige og trygge omgivelser.

Kræftrådgivning i hjemlige omgivelser

Peter Ingemann besøgte også et rådgivningscenter, hvor kræftpatienter og pårørende kan få hjælp og støtte. Centrene kaldes Maggie’s Centre og er opkaldt efter Maggie Keswick Jencks, en engelsk kræftpatient. I de to år hun levede med kræft, grundlagde hun ideen til de 22 centre, der er bygget forskellige steder i Skotland og England. Centrene ligger tæt på kræfthospitalerne og tilbyder hjælp i hjemlige og trygge omgivelser. 

Tirsdag den 22. oktober indviede Kræftens Bekæmpelse en ny kræftrådgivning ved Herlev Hospital. Rådgivningen er den syvende og sidste i projekt Livsrum, som er blevet til med støtte fra foreningen Realdania. De syv rådgivninger ligger i Herlev, Næstved, Odense, Herning, Vejle, Aalborg og Roskilde tæt på de store kræftbehandlende sygehuse. De er bygget ud fra principperne om den helende arkitektur, og inspirationen til kræftrådgivningerne kommer netop fra Maggie centrene. 

- Vi er meget stolte af alle de syv rådgivninger i projekt Livsrum. Alle er forskellige men fælles for dem er, at de byder patienter og pårørende velkomne i hjemlige rammer, der signalerer ro, nærvær, varme og tryghed. Her kan man møde andre, der står i en lignende situation, deltage i forskellige aktiviteter og man kan være for sig selv og finde ro – uden at være alene, fortæller Pernille Slebsager, afdelingschef for Patient- og pårørendestøtte i Kræftens Bekæmpelse. 

Før lå rådgivningerne i bymidten, men efter at de flyttet tæt på sygehusene, er antallet af patienter og pårørende blevet fordoblet og flere kommer tidligere i deres kræftforløb og får dermed hjælp på et tidligere tidspunkt. 

- Vores beliggenhed tæt på hospitalerne gør, at vi er synlige over for kræftramte med tilbud om rådgivning og støtte på alle tidspunkter i deres kræftforløb. På den måde bidrager vi til, at ingen står alene med kræft, fortæller Pernille Slebsager.

I alt kan man få rådgivning fra Kræftens Bekæmpelse mere end 40 steder i hele landet.

Læs mere om Kræftens Bekæmpelses rådgivningstilbud

Lungebusser og hjemmekemo

I Manchester kan patienterne både få undersøgt deres lunger og få kemoterapi i ombyggede busser, der kører ud i lokalområdet og tilbyder undersøgelser og behandlinger tættere på patienternes hjem. Det findes endnu ikke i Danmark. Men i øjeblikket undersøger man, om man skal tilbyde lungescreening[NK1] . Det er dog endnu uvist, om eller hvornår det i givet fald bliver en realitet. 

Læs hvad Kræftens Bekæmpelse mener om lungescreening

Mange oplever, at hjemmebehandlingen griber mindre ind i deres hverdag, så de får mere overskud til eksempelvis at være sammen med andre, og de oplever, at de generelt kan opretholde en hverdag meget tæt på den, de havde, før de blev syge.

Niels Kroman, Cheflæge i Kræftens Bekæmpelse

Og for patienter med blodkræft og testikelkræft har det i et par år været muligt at få kemoterapi derhjemme. Patienten får en taske som de kan bære på ryggen eller om maven med hjem. I den er en kemopumpe, som patienten kan koble til et indopereret venekateter. Pumpen er programmeret til at dosere den rette kemoterapi, og patienten oplæres i at tilslutte pumpen og skylle den efter brug. På den måde kan patienterne være hjemme og nøjes med at komme på hospitalet, når pumpen skal skiftes. 

- Mange oplever, at hjemmebehandlingen griber mindre ind i deres hverdag, så de får mere overskud til eksempelvis at være sammen med andre, og de oplever, at de generelt kan opretholde en hverdag meget tæt på den, de havde, før de blev syge. Nogle oplever også at have færre gener af behandlingen, fortæller Niels Kroman. 

Også børn kan få kemoterapi derhjemme, og der bliver arbejdet på at indføre hjemmekemo til flere patientgrupper. 

Læs mere om hjemmekemo