Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Fantastiske Frivillige: Jenny glæder sig over at se fremskridt i kræftbehandling

16-09-2020
For 63 år siden mistede Jenny Rasmussen sin datter, som fik leukæmi. Dengang var der ikke de samme behandlingsmuligheder som i dag, og derfor betyder det rigtig meget for hende at kunne støtte forskning gennem sit frivillige arbejde i Kræftens Bekæmpelse.
Portræt af Jenny i IGEN butikken

I 29 år har Jenny Rasmussen været frivillig i Kræftens Bekæmpelses genbrugsbutik i Randers. Foto: Privat.

Jenny Rasmussen nyder at gå rundt i kælderen i Kræftens Bekæmpelses genbrugsbutik i Randers. Hun sætter prismærker på det tøj, som bliver afleveret i butikken, laver kaffe og får en sludder med kollegerne. Det har hun gjort næsten hver onsdag eftermiddag i 29 år.

- Jeg kan slet ikke undvære det. Det er rigtig dejligt at komme ind i butikken og få en snak med kunderne og kollegerne. Vi har et godt sammenhold, og det betyder meget for mig. Specielt i min alder. I mange år var vi de samme fire om onsdagen, og vi kom også sammen privat, fortæller Jenny Rasmussen.

Som 91-årig er synet ikke, hvad det har været, så Jenny er holdt op med at stå ved kassen, men hun glæder sig over fortsat at kunne hjælpe til.

- Jeg vil gerne blive ved så længe, som muligt. Jeg føler, at jeg gør noget for Kræftens Bekæmpelse, og det betyder rigtig meget for mig, at det er Kræftens Bekæmpelse, siger Jenny.

Der gik kun 12 dage, fra hun blev syg, til hun døde. Det værste var, at vi ikke fik lov til at være ved hende, da hun var indlagt. Og vi fik ingen hjælp dengang. I dag må forældrene jo godt komme med på hospitalet. Jeg er så lykkelig over, at tiderne har forandret sig.

Jenny Rasmussen

Mistede sin datter

Jenny Rasmussens familie har været hårdt ramt af kræft. Som 10-årig mistede hun sin bedstemor, og siden også mostre og morbrødre. Med tiden desværre alle på sin mors side. Og i 1957 skete det værst tænkelige.

- Det var min datters 4-års fødselsdag. Hun var træt og varm og lå på sofaen, og jeg tænkte, at der var noget galt, husker Jenny Rasmussen.

Det hele havde ellers været så lykkeligt. Hun blev gift med sin mand som 20-årig. Han var 23 år og havde fast arbejde.

- Han var en dejlig mand. Vi fik hurtigt en søn, og tre år senere en datter. Det var lykken, fortæller Jenny.

Men til datterens 4-års undersøgelse blev lægen bekymret. Hun havde nogle blå mærker, og han ville gerne sende hende videre til sygehuset for at få taget blodprøver. Jenny bliver bevæget, da hun tænker tilbage på, hvordan det var at aflevere sin datter til indlæggelse på sygehuset.

- Vi måtte ikke komme med hende. Vi måtte kun besøge hende om onsdagen og om søndagen. Dengang havde man respekt for de hvide kitler. Men at aflevere sin 4-årige pige og høre hende skrige - det var så forfærdeligt, husker Jenny.

Der gik kun kort tid, før overlægen kunne fortælle, at Jennys datter havde leukæmi, og at hun desværre ikke ville overleve.

- Hun nåede slet ikke at komme i behandling. Der gik kun 12 dage, fra hun blev syg, til hun døde. Det værste var, at vi ikke fik lov til at være ved hende, da hun var indlagt. At hun lå der alene. Det har jeg rigtig dårlig samvittighed over. Og vi fik ingen hjælp dengang. I dag må forældrene jo godt komme med på hospitalet. Jeg er så lykkelig over, at tiderne har forandret sig, fortæller Jenny.

Jenny står i IGEN butikken

Jenny Rasmussen nyder at gå rundt i butikken og få en snak med kunder og kolleger. Foto: Privat

Store fremskridt

Der er i det hele taget meget, der har forandret sig på kræftområdet siden dengang. Jenny Rasmussen følger med i udviklingen, og det glæder hende hver gang, der sker noget nyt inden for behandlingen af kræftsyge børn.

- Dengang hørte vi ikke om nogen, der overlevede leukæmi. Det var sjældent i hvert fald. I dag kan man hjælpe langt de fleste. Det er nogle forfærdelige år, når børn er syge, og det kan stadig være svært, når de er blevet raske, men der er sket store fremskridt, konstaterer Jenny.

Jenny Rasmussen nyder at gå rundt i butikken og få en snak med kunder og kolleger. Foto: Privat.
Netop på grund af hendes egne oplevelser, er det vigtigt for hende at støtte kræftsagen.

- Jeg har altid gerne villet støtte Kræftens Bekæmpelse. Det er forskning, der gør, at der hele tiden sker fremskridt i forhold til at kurere børn. Det betyder rigtig meget for mig at bidrage til det. Forskning hjælper børn til at blive raske, understreger Jenny.

Vil gerne nå 30-års jubilæum

I dag har Jenny Rasmussen tre voksne sønner, og hun har også fået fem børnebørn og to oldebørn.

- Jeg har haft et rigtig godt liv, siger Jenny, der stadig ser frem til at træde ind i Kræftens Bekæmpelses genbrugsbutik i Randers hver onsdag eftermiddag.

- Jeg håber at kunne blive ved, så jeg når mit 30-års jubilæum næste år. Jeg har faktisk været længere tid i IGEN, end jeg var på arbejdsmarkedet, fortæller Jenny, som var hjemmegående i mange år.

Og hvis det står til kollegerne, må hun gerne blive hængende et godt stykke tid endnu.

- De er heldigvis stadig glade for mig. De siger faktisk, at de vil binde mig til en stol, hvis ikke jeg bliver ved, smiler Jenny.

Læs mere om det flotte arbejde, der bliver gjort i vores genbrugsbutikker:

Bedste omsætning nogensinde for Kræftens Bekæmpelses genbrug

Læs mere om at have et barn med kræft:

Hvis dit barn har kræft