Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Flere overlever kræft – blandt andet lungekræft og livmoderhalskræft
Flere danskere lever længere efter en kræftdiagnose. Det viser nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen. Modelfoto: Colourbox
En af de kræftsygdomme hvor overlevelsen er gået fremad er livmoderhalskræft. Gennem screening og vaccine er der håb om, at man i fremtiden helt kan udrydde sygdommen, siger Kræftens Bekæmpelses direktør, Jesper Fisker. Foto: Tomas Bertelsen
Det overordnede billede af overlevelsen efter kræft er positivt: Det går fremad, og flere danskere lever længere efter en kræftsygdom.
Det er konklusionen i den årlige opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen, som viser overlevelsen blandt danske patienter efter 15 forskellige kræftsygdomme. Den nyeste opgørelse, som netop er udkommet, dækker de kræfttilfælde, som er diagnosticeret i årene 2017-2019.
Rapporten er baseret på udregninger af den relative overlevelse, som viser sandsynligheden for, at en kræftpatient overlever et vist antal år efter deres kræftdiagnose, hvis man ser bort fra andre dødsårsager (se boks nederst på siden).
Ser man således på alle kræfttyper under et, viser opgørelsen at den relative femårsoverlevelse er 67 pct. for mænd og 69 pct. for kvinder. For både mænd og kvinder er det en stigning på et procentpoint i forhold til 2014-2016.
Dykker man lidt ned i tallene, kan man se, at blandt andet inden for livmoderhalskræft og lungekræft er overlevelsen stille og roligt steget.
For livmoderhalskræft viser tallene, at i tiden der er gået fra perioden 2014-2016 og frem til den nye opgørelse, er den relative femårsoverlevelse steget fra 72 pct. til 77 pct. Og set over en længere periode, fra opgørelsen 2005-2007 og frem til i dag, er femårsoverlevelsen steget fra 66 pct. til 77 pct. Det glæder Kræftens Bekæmpelses administrerende direktør, Jesper Fisker:
– Det er meget positivt, at den samlede overlevelse efter kræft stiger. Og for livmoderhalskræft er det er glædeligt at se, at stigningen har været vedvarende høj over så lang tid. Med fortsat screening, sammen med effekten af HPV-vaccinen, som jo beskytter mod de fleste typer af livmoderhalskræft, er der håb om at dette er en kræftsygdom, vi i fremtiden helt kan udrydde, siger Jesper Fisker.
Lungekræft – gode fremskridt men stadig brug for mere
Lungekræft er en anden kræftsygdom, hvor der er ifølge opgørelsen er sket store fremskridt. Her er overlevelsen steget markant gennem årene. Den relative femårsoverlevelse er således steget fra 10 pct. i perioden 2005-2007 til 23 pct. for mænd i den nye opgørelse. For kvinder er der sket en stigning i samme periode, fra 12 pct. til 29 pct.
– Det er glædeligt at overlevelsen er steget så meget. Men trods fremskridtene er lungekræft stadig en af de kræftsygdomme, der har en dårlig overlevelse. Her er der behov for et vedvarende fokus på bedre opsporing, hurtigere diagnose og bedre behandling, siger Jesper Fisker.
...vi er blevet bedre til at tilbyde hver enkelt patient den rigtige behandling
Trine Jakobi Nøttrup, overlæge på Rigshospitalet og formand for cervixcancergruppen under Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe, om den gode udvikling inden for overlevelsen efter livmoderhalskræft
Fremskridt for livmoderhalskræft
Tallene fra Sundhedsdatastyrelsen kan ikke fortælle noget om, hvad årsagerne til udviklingen i kræftoverlevelse, er.
Men spørger man Trine Jakobi Nøttrup, der er overlæge på Rigshospitalet og formand for cervixcancergruppen under Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe, hvad årsagerne er til den gode udvikling inden for overlevelsen efter livmoderhalskræft, mener hun det skyldes flere forskellige indsatser.
Hun forklarer, at de første skridt var den centralisering af operationer og strålebehandling, som er sket gradvist frem mod 2017. Det betyder, at patienter, der har mere udbredt sygdom end hvad der kan behandles med keglesnitsoperation, i dag bliver behandlet på et af kun tre steder i Danmark. Det sikrer en høj grad af ekspertise og en ensartet, god behandling for alle.
Et andet område hvor der er sket fremskridt, er i udredningen af patienterne. Her har man arbejdet frem mod en ensartet høj kvalitet i diagnoserne, så de fleste patienter i dag bliver undersøgt med PET-CT og MR scanning som led i udredningen af de svulster i livmoderhalsen, som er synlige.
– Det gør, at vi er blevet bedre til at tilbyde hver enkelt patient den rigtige behandling, siger Trine Jakobi Nøttrup.
Hun fremhæver også den høje kvalitet af strålebehandling, hvor man i dag bruger teknikker som 3D-strålebehandling, der kan bestråle svulsten fra mange vinkler. En vigtig del af strålebehandlingen er den indvendige strålebehandling, hvor man placerer en radioaktiv kilde inde i livmoderhalsen. Gennem de seneste cirka 10 år er denne teknik blevet moderniseret, fordi man nu bruger MR skanninger til at planlægge strålebehandlingen meget præcist i 3D, ligesom til den udvendige strålebehandling.
For at sikre, at de gode fremskridt i overlevelsen også fortsætter i de kommende år, er det ifølge Trine Jakobi Nøttrup især vigtigt at bibeholde et stærkt internationalt samarbejde inden for både strålebehandling, kirurgi og nye medicinske behandlinger såsom immunterapi.
– Inden for kirurgi planlægger de danske gynækologer at deltage i et studie, der skal afgøre, om robotkirurgi eller åbne operationer er bedst. Inden for strålebehandling deltager kræftlægerne i et stort internationalt studie om yderligere forbedringer af strålebehandlingen. Og inden for den medicinske behandling er der stor forskningsaktivitet i blandt andet immunterapi. I Danmark er vi med i international forskning for at se om midlet tisotumab kan være gavnlig i behandlingen af udbredt livmoderhalskræft og vi holder konstant øje med om der er andre studier vi kan tilbyde vores patienter at deltage i, siger Trine Jakobi Nøttrup.
Læs mere om livmoderhalskræft og hvordan sygdommen behandles
I opgørelserne de kommende år bliver det vigtigt at følge hvilken betydning corona-pandemien har haft for kræftpatienterne og for overlevelsen efter kræft, siger Kræftens Bekæmpelses forskningschef, Mef Nilbert. Foto: Tomas Bertelsen
Vedvarende fremgang kræver specifikke indsatser
Når man sammenligner den nyeste periode med opgørelser fra tidligere år, kan man se, at der er forskel på, hvor store fremskridt, der sker inden for de forskellige kræftsygdomme. Det understreger, at det i stigende grad bliver relevant at se på de enkelte kræftsygdomme og være opmærksom på, hvilke der kræver særlige indsatser.
Ved flere kræftsygdomme, som eksempelvis brystkræft og prostatakræft har man gennem forbedringer inden for diagnostik, kirurgi, stråleterapi og medicin løftet overlevelsen over en række år. Det betyder, at den relative 5 årsoverlevelse i dag er mellem 80 og 90 pct.
– For at forbedre overlevelsen yderligere må man nu tænke nyt og fortsætte udviklingen inden for nye behandlingsformer, herunder finde nye muligheder til de patienter som har aggressiv kræft. Det er blandt andet vigtigt at udnytte potentialet i præcisionsmedicin, hvor man målrettet behandler den enkelte kræftsygdom og den enkelte patient, siger Mef Nilbert, der er læge og forskningschef hos Kræftens Bekæmpelse.
Tal dækker over forskelle
En anden udfordring ses ved kræftsygdomme, som overordnet set har en god overlevelse, men hvor tallene formentlig dækker over store forskelle blandt de enkelte patienter. Det gælder eksempelvis hovedhalskræft, hvor overlevelsen er bedre, hvis sygdommen skyldes human papilloma virus (HPV). Selv om de nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at 64 pct. af mænd og 71 pct. af kvinder med sygdommen er i live 5 år efter deres diagnose, dækker tallene formentlig over store variationer blandt patienterne. Og opmærksomhed på det, kan det være en indgang til i fremtiden at hæve overlevelsen:
– Inden for hovedhalskræft ved vi, at der er social ulighed, og at den har betydning for patienternes mulighed for at overleve sygdommen. Derfor er det blandt andet vigtigt at se på, hvordan vi kan mindske den sociale ulighed ved både diagnostik, behandling og ved opfølgningstilbud. Der bør også være fokus på at udvikle behandlingstilbud til de patienter med hovedhalskræft, som ikke har gavn af de nuværende standardbehandlinger, siger Mef Nilbert.
COVID-19 og kræftoverlevelse
De nye tal er opgjort for en periode, som ligger før corona-pandemien. Men opgørelserne i de kommende år vil komme til at inkludere de perioder hvor corona-pandemien ramte verden og hvor også det danske sundhedsvæsen kom under pres.
– Selv om eksempelvis tilbud om screening, garantier for maksimale ventetider og for behandling af kræft blev opretholdt under corona-pandemien, bliver de kommende års opgørelser stadig vigtige som bidrag til et overblik over hvilke konsekvenser corona-pandemien har haft for kræftpatienterne. Eventuelle konsekvenser kan vi måske allerede sige noget om når vi ser på et-års overlevelsen til næste år, og det er noget vi vil holde nøje øje med, siger Mef Nilbert.
Mænd og kvinder
De nye opgørelser giver også et indblik i andre interessante vinkler af kræftoverlevelsen. Blandt andet er det for alle de opgjorte sygdomme, på nær kræft i urinvejene sådan, at kvinder har en bedre overlevelse end mænd. Undersøgelser fra Kræftens Bekæmpelse har tidligere vist, at mænd har dårligere kendskab til symptomer på kræft, at de reagerer senere på symptomerne end kvinder og at mænd generelt går mindre ofte til lægen og også bruger tilbud så som screeningstilbud i mindre grad end kvinder.
Om beregningerne
Rapporten fra Sundhedsdatastyrelsen analyserer udviklingen inden for 15 udvalgte kræftformer. Alle beregninger er foretaget af Christian Dehlendorff, der er leder af Statistik og Data Analyse ved Center for Kræftforskning i Kræftens Bekæmpelse.
Fakta om tallene
Tal for overlevelsen omfatter alle kræftformer undtagen al anden hudkræft end modermærkekræft
Rapporten er baseret på udregninger af den relative overlevelse.
Den relative overlevelse er defineret som den observerede overlevelse for en gruppe patienter divideret med den forventede overlevelse for en tilsvarende gruppe personer i befolkningen, der ikke har den pågældende kræftdiagnose, men ellers har samme karakteristika som gruppen af patienter med hensyn til køn, alder og kalendertid på diagnosetidspunktet.
Det kan tolkes som sandsynligheden for, at en kræftpatient overlever, hvis man ser bort fra andre dødsårsager.
