Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Forsker lægger ny brik i forståelsen af hukommelsesproblemer efter kræft

03-01-2017
Mange kræftpatienter klager over, at de har svært ved at huske og koncentrere sig efter kræftbehandling. Nu viser forskning fra Aarhus Universitetshospital, at der hos nogle patienter rent faktisk sker ændringer i hjernen, som både kan måles i test og ses på en scanning. Den nye viden skal bruges til at hjælpe patienterne bedre.

Resultaterne viser, at en del af patienterne får problemer med deres hukommelse og koncentration. Det gælder 39 pct. af de patienter, der kun er blevet opereret, og hele 63 pct. af dem, der har fået kemoterapi. Foto: Colourbox

Kræften er væk, men livet er ikke det samme som før. Nogle oplever, at det er svært at passe jobbet, og selv hverdagsopgaver som at købe ind eller bage boller kan pludseligt være uoverstigelige, fordi det er svært at planlægge og have flere bolde i luften.

- Vores resultater viser, at det her er ikke bare noget, folk bilder sig ind. Det er et problem, som findes hos nogle patienter, og det skal tages alvorligt, siger cand. psych., ph.d. Ali Amidi. Han står bag den nye undersøgelse og er forsker ved Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi ved Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet.

- Hvis du mister et ben, kan man se det på dig. Men kognitive problemer er usynlige, og patienterne kan have svært ved at få anerkendt problematikken og få hjælp. Det håber jeg, at vores forskning kan være med til at ændre på, siger han.

Den nye undersøgelse er udført blandt 65 mænd med testikelkræft. Hele 98 pct. af testikelkræftpatienter overlever sygdommen, og det er ofte unge mænd, som skal leve et langt liv med uddannelse, job og familie efter kræftbehandlingen. Gennemsnitsalderen for den undersøgte gruppe er 36 år.

- Det har derfor stor betydning, om de har deres koncentration, hukommelse og andre kognitive evner i behold, siger Ali Amidi.

Flest har problemer efter kemoterapi

Alle 65 deltagere i undersøgelsen er blevet opereret, og de 22 har efterfølgende også fået kemoterapi. Som led i forskningsprojektet har de gennemgået en række forskellige test, både såkaldt neurokognitive test, som evaluerer deltagernes forskellige mentale evner, en MR-scanning af hjernen, blodprøver, og så har de besvaret et spørgeskema. Testene er foretaget lige efter operationen og igen seks måneder senere, hvor de 22 har fået kemoterapi.

- Hvis vi på forhånd ved, hvem der har den største risiko for at få problemer, kan vi tidligt sætte ind med den rette form for hjælp og genoptræning, siger cand.psych. Ali Amidi.

Resultaterne viser, at en del af patienterne får problemer med deres hukommelse og koncentration. Det gælder 39 pct. af de patienter, der kun er blevet opereret, og hele 63 pct. af dem, der har fået kemoterapi, hvilket er langt flere end , hvad man ser hos raske mænd i samme aldersgruppe.

Problemerne kan både aflæses i de test, som patienterne gennemgår, og på hjernescanningerne. I hjernescanninger af de patienter, der har fået kemoterapi, kan man yderligere se ændringer i den forreste del af hjernen, som man bruger til at løse komplekse opgaver, forklarer Ali Amidi.

- Vi viser for første gang, at der faktisk sker ændringer i hjernen fra før kemobehandling til efter blandt testikelkræftpatienter, og at det har en sammenhæng med hukommelses- og koncentrationsproblemer, siger Ali Amidi og understreger, at typen af kemoterapi spiller en vigtig rolle:

- Kemoterapi mod testikelkræft indeholder stoffet cisplatin, og tidligere forskning viser, at det kan trænge igennem til hjernen. Det er altså formodentlig den effekt, der er på spil, siger han.

Kræft kan i sig selv give problemer

Undersøgelsen viser også, at det ikke kun er kemoterapi, der er årsag til hukommelses- og koncentrationsproblemerne. Man ved ikke, hvad der ellers er på spil, men der er flere hypoteser, siger Ali Amidi:

- Dels mener vi, at kræften i sig selv sætter gang i en inflammation, der også kan påvirke hjernen og som kan føre til nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Dels kan det for netop patienter med testikelkræft betyde noget at miste en testikel, fordi det ændrer hormonbalancen i kroppen, hvilket også kan hænge sammen med hukommelse og koncentration, siger han.

Sårbare patienter kan måske udpeges med gentest

Ca. 30 pct. af de mænd i undersøgelsen, der fik kemoterapi, klarede sig dårligere end de øvrige. De blev alle testet positive for et særligt gen, kaldet APOE 4. Så måske kan man bruge en gentest til at udpege de allermest sårbare patienter.

- Hvis vi på forhånd ved, hvem der har den største risiko for at få problemer, kan vi tidligt sætte ind med den rette form for hjælp og genoptræning, siger Ali Amidi.

Den nye undersøgelse fortæller ikke noget om, hvor længe problemerne fortsætter. Ali Amidi understreger, at mange oplever, at de forsvinder igen.

Undersøgelsen er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Brain Imaging and Behavior. Kræftens Bekæmpelse har støttet Ali Amidis forskning med 300.000 kr.

Hvad kan jeg selv gøre?

Har du brug for redskaber til at afhjælpe koncentrations- og hukommelsesproblemer efter kræft og kræftbehandling, er der hjælp at hente. Herunder ses et uddrag af en række gode råd, som er udarbejdet af cand.psych. ph.d. Malene Flensborg Damholdt og cand.psych. ph.d. Ali Amidi, Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykolog ved Aarhus Universitetshospital:

  • Brug kalender og huskesedler.
  • Gør kun én ting ad gangen, hvis det er muligt.
  • Hav rutiner og forbered hvad du kan.
  • Brug teknologien, f.eks. mobiltelefonens kamera til at tage billeder af det, du skal huske.
  • Sov godt. Undgå koffein, alkohol, nikotin, TV, computer mv. før sengetid.
  • Vær fysisk aktiv.
  • Fordyb dig i noget, der interesserer dig.

Find alle de gode råd her

Træn hjernen på nettet

Eksempler på hjernetræningsprogrammer på nettet:

Professionel hjernetræning

(Betalingsprogram, som findes i en dansk version)

Lumosity

(Betalingsprogram, kun på engelsk)

Ifølge Ali Amidi og Malene Flensborg Damholdt mangler der endnu overbevisende dokumentation for, at hjernetræningsprogrammer virker. Omvendt er der heller ikke risiko for, at de er skadelige. De anbefaler, at man vælger et program, der ikke er for dyrt og lader lysten drive værket.