Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Marja Jäättelä og hendes forskerhold i Kræftens Bekæmpelse sætter nu deres viden i spil i kampen mod coronavirus. Foto: Tomas Bertelsen
Baseret på vores viden om lysosomer og lægemidler, der retter sig imod lysosomer, tror vi, at nogle af de antihistaminer, som vi har undersøgt i mange år, kan have effekt på coronavirus
Forskningsleder Marja Jäättelä, Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning
Forskningsleder Marja Jäättelä og hendes kolleger har netop sendt en pakke afsted til Helsinki Universitet i Finland med de stoffer, som de arbejder med i laboratorierne i Kræftens Bekæmpelse. Det er blandt andet allergimedicin af typen antihistaminer.
De har nemlig indledt et samarbejde med den finske professor og virusekspert Olli Vapalahti, som har udviklet et Covid-19 cellesystem i sit laboratorium på Helsinki Universitet.
Det vil sige, at han og hans kolleger har cellemodeller, hvor de kan teste coronavirussets evne til blandt andet at inficere celler og dele sig. Og hvor de også kan afprøve, hvordan forskellige stoffer virker på virusset.
- Vi har sendt en pakke med 12 forskellige stoffer, som vi arbejder med, og som vi tror, kan angribe coronavirus, siger Marja Jäättelä, der leder forskningsenheden ’Celledød og metabolisme’ i Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.
Baggrunden for initiativet er 20 års forskning i de såkaldte lysosomer, der findes i cellernes indre. Marja Jäättelä og hendes forskerhold har blandt andet vist, at visse typer af allergimedicin kan forstærke effekten af kemoterapi ved at påvirke lysosomerne.
Allergimedicin kan gøre kemoterapi mere effektiv
Den viden mener de også kan anvendes til at bekæmpe coronavirus, som netop bruger lysosomerne til at få adgang til kroppens celler.
- I øjeblikket er der stor fokus på malariamidlet klorokin samt hydroklorokin som mulige behandlinger mod Covid-19. De fungerer hovedsageligt ved at forstyrre lysosomernes funktion og dermed virussets adgang til cellen, forklarer Marja Jäättela.
- Baseret på vores viden om lysosomer og lægemidler, der retter sig imod lysosomer, tror vi, at nogle af de antihistaminer, som vi har undersøgt i mange år, kan have en lignende eller endda bedre effekt på coronavirus, siger hun.
Marja Jäättelä har nærlæst den forskning, som indtil videre findes om coronavirus, og blandt andet ser det ud til, at mængden af virus, særligt i lungerne, har betydning for, hvor syge patienterne bliver.
- Så selv om vi ikke kan fjerne virus fuldstændig, kan vi måske mindske mængden og på den måde forhindre alvorlig sygdom og død, siger Marja Jäättelä.
Kræftens Bekæmpelse forsker stadig i kræft
Klorokin bliver allerede afprøvet i forsøg med patienter i udlandet, og der er også planlagt et forsøg i Danmark. Hvis forsøgene i det finske laboratorium viser gode resultater, håber Marja Jäättelä, at antihistaminer også hurtigt kan blive afprøvet på Covid-19 musemodeller – og derefter patienter.
- Normalt vil den type forskning vare flere år, men i den nuværende situation med en pandemi, vil det formodentlig gå hurtigere, siger Marja Jäättelä, der dog ikke tør sætte en tidshorisont på.
- Hvis vores tese holder, vil vi hurtigt tage kontakt til sundhedsvæsenet. Klorokin er ikke ufarligt, så hvis antihistaminerne kan bruges, vil det være mere sikkert. Antihistaminer er gamle og velafprøvede lægemidler med meget få bivirkninger, så det vil være en bedre løsning, siger Marja Jäättelä.
Danske kræftforskere gør ny opdagelse: Pust af syre livsvigtigt for sunde celler
Sidst ændret: 26.03.2020
Af Marianne Vestergaard
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17